26. 09. 2012

Den gamle mand og legen

Martin Jørgensen sætter ingen udløbsdato på sin fodboldkarriere. Han fortsætter, så længe det er sjovt. Men kun i AGF-trøjen.

Martin Jørgensen sætter ingen udløbsdato på sin fodboldkarriere. Han fortsætter, så længe det er sjovt. Men kun i AGF-trøjen.

I den seneste udgave af Indersiden kan du læse om Martin Jørgensens tanker omkring det at være i fodboldkarrierens efterår, selvom han endnu ikke har planer om at lægge støvlerne på hylden. Læs artiklen herunder eller i Indersiden her.

Af Dan Hirsch Sørensen

- Nå ja, jeg skulle have haft ringet til dig. Nu kan jeg godt huske, at du har lagt en besked for nogle dage siden.
 
Om det er et alderdomstegn eller bare fordi, at han altid har mange bolde i luften, skal være usagt. Men nu har vi omsider fanget hinanden. Martin Jørgensen er på vej til det Fredensvang, han kender bedre end de fleste. Og køreturen dertil kan altid få smilet frem hos en af heltene fra Smilets By. Om få dage står den på en ny kamp for de hvi’e.
 
- Det er altid noget helt særligt at løbe ind på stadion i Aarhus. Det var det den første gang, og det er det stadig hver eneste gang, jeg er så heldig at gøre det. Det fylder så meget i mit liv.
 
Entusiasmen er der i Martin Jørgensens stemme. Også selv om det jo ikke lige frem er første gang, at manden oplever det. Hans karriere er velkendt af de fleste, siden han i midten af 1990’erne gjorde sin entre i den bedste danske række for AGF. Efter knapt 100 kampe i den hvide trøje havde han gjort så god en figur, at Udinese i 1997 trak ham til den italienske Serie A. Efter syv sæsoner i Udine skiftede Martin Jørgensen til Fiorentina, hvor han også rundede mere end 150 kampe, inden han i januar 2010 vendte hjem til ungdomsklubben AGF. Og han har netop forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2013. Uden skelen til fødselsdatoen 6. oktober 1975.
 
- Jeg har stadig lyst til at konkurrere. Jeg kan godt se, at jeg ikke længere kommer først, når vi har løbetest eller den slags. Men når vi så har bold med, så udligner tingene sig. Jeg vil ikke give mig, og jeg hader stadig at tabe. Jeg ville lyve, hvis jeg siger, at jeg glæder mig hver eneste gang, når jeg skal ud på træningsbanen. Men når først jeg er derude, glemmer jeg alt muligt andet. Så er det bare fantastisk. Og så længe jeg oplever det på den måde, er der absolut ingen grund til at stoppe, fortæller Martin Jørgensen.

Klubfølelse tæller
For nogle år siden havde han egentligt udset sig VM i 2010 som et punktum for karrieren. Han havde også planer om at spille i Serie A, indtil han fyldte 35 år. Det nåede han næsten, men karrierestoppet blev udsat, da han ikke følte, at den mentale træthed havde overfaldet ham endnu. Og da han skulle forlade Serie A og vende hjem til Danmark, var den eneste destination Aarhus.
 
- Jeg er fra Aarhus, og hvis jeg skulle hjem, skulle det være her. Jeg ville godt nok have svært ved at se mig selv i en anden dansk klub end AGF. AGF er min klub, og for mig betyder det noget at føle mig hjemme i en klub. Jeg har eksempelvis ikke noget tilhørsforhold til Silkeborg. Der er stadig nogle personer tilbage i AGF fra dengang i midten af 90’erne, hvor jeg kom ind på førsteholdet. Klubfølelse betyder noget for mig. Det tæller helt klart. Det er også derfor, at jeg opholdt mig så lang tid i mine italienske klubber, understreger Martin Jørgensen.
 
Hjemkomsten til Aarhus blev i første omgang ikke en dans på roser. AGF rykkede ud af Superligaen i sommeren 2010, og det medførte spekulationer om et karrierestop eller måske endda et klubskifte for Martin Jørgensen.
 
- Men det var slet ikke noget tema for mig. Jeg ville være med til at føre AGF op igen. Det var ikke den måde, det hele skulle rundes af på i AGF, siger Martin Jørgensen.
Han ved ikke lige frem, om han har fundet sin anden ungdom. Men efter at have sagt farvel til landsholdet i efteråret 2010 med landskamp nummer 100, har landstræner Morten Olsen bedt Martin Jørgensen om at trække i trøjen igen.
 
- Jeg troede selv, jeg var stoppet. Men når landstræneren spørger, om jeg vil med igen, fordi jeg kan bidrage med noget til holdet, så er det altså svært at sige nej. Og lige nu tænker jeg, at det da kunne være meget sjovt at komme med til en slutrunde mere. Men okay, der er stadig nogle måneder til, så lad os bare se, hvad der sker. Men jo det er et lille mål for mig nu, indrømmer Martin Jørgensen.
 
Hovedet bestemmer
Han føler sig ikke som en gammel mand, selv om han fodboldmæssigt set er det med sine snart 37 år. Musiksmagen er ikke helt den samme som en del af AGF-holdkammeraternes.
 
- Men det er faktisk sjovt at være med endnu. Jeg kan jo i de unge genkende meget af det, jeg selv stod for dengang i deres alder. Jeg har den fordel nu, at de hører efter, hvad jeg siger. Det er det plus, alderen giver, siger Martin Jørgensen, der synes, at han nyder fodbolden mere nu end i sine unge dage.
 
- Måske hænger det sammen med, at jeg godt ved, at jeg ikke har ubegrænset tid tilbage som fodboldspiller. Men jeg har heller ikke det pres, at jeg skal præstere noget hver gang. Folk ved nu, hvad jeg står for, og vigtigst af alt, jeg ved det selv. Hele verden falder ikke sammen, hvis det ikke lykkes at vinde en enkelt søndag. Jeg tager det hele lidt mere afslappet nu, og det har givet mig en god ro i mit spil. På en måde er jeg kommet tilbage til legen. Jeg synes, at fodbold er sjovt, og jeg nyder det virkeligt.
 
Martin Jørgensen har afgjort med sig selv, at han lader hovedet bestemme, hvornår det definitivt er slut med fodbold på topplan.
 
- Jeg kan godt mærke, at det er hårdere at komme sig oven på kampene. Men det er bare noget fysisk. Det kommer jeg mig over. Det er kun et spørgsmål om at restituere. Jeg tror først, det er slut, når hovedet ikke vil være med mere. Bliver man først træt oppe i hovedet, kan man ikke slæbe sig igennem det mere. Men sådan har jeg det på ingen måder. Jeg ville være ked af, hvis jeg stoppede bare for at stoppe på toppen. Jeg forstår egentligt ikke udtrykket ”stoppe på toppen.” Hvorfor dog det? Det er lidt et udtryk for forfængelighed. Jeg er ikke bange for kritikken. Jeg synes virkelig, det ville være ærgerligt at stoppe, før jeg er klar til det. Hvis der er mere i benene og hovedet, er der altså ingen grund til at slutte. Før jeg når det punkt, stopper jeg ikke. Og hvem siger, at jeg har lavet min sidste kontrakt? Ikke mig i hvert fald. Jeg sætter ikke på nuværende tidspunkt sommeren 2013 som sluttidspunktet, understreger Martin Jørgensen.

Foto © Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

I den seneste udgave af Indersiden kan du læse om Martin Jørgensens tanker omkring det at være i fodboldkarrierens efterår, selvom han endnu ikke har planer om at lægge støvlerne på hylden. Læs artiklen herunder eller i Indersiden her.

Af Dan Hirsch Sørensen

- Nå ja, jeg skulle have haft ringet til dig. Nu kan jeg godt huske, at du har lagt en besked for nogle dage siden.
 
Om det er et alderdomstegn eller bare fordi, at han altid har mange bolde i luften, skal være usagt. Men nu har vi omsider fanget hinanden. Martin Jørgensen er på vej til det Fredensvang, han kender bedre end de fleste. Og køreturen dertil kan altid få smilet frem hos en af heltene fra Smilets By. Om få dage står den på en ny kamp for de hvi’e.
 
- Det er altid noget helt særligt at løbe ind på stadion i Aarhus. Det var det den første gang, og det er det stadig hver eneste gang, jeg er så heldig at gøre det. Det fylder så meget i mit liv.
 
Entusiasmen er der i Martin Jørgensens stemme. Også selv om det jo ikke lige frem er første gang, at manden oplever det. Hans karriere er velkendt af de fleste, siden han i midten af 1990’erne gjorde sin entre i den bedste danske række for AGF. Efter knapt 100 kampe i den hvide trøje havde han gjort så god en figur, at Udinese i 1997 trak ham til den italienske Serie A. Efter syv sæsoner i Udine skiftede Martin Jørgensen til Fiorentina, hvor han også rundede mere end 150 kampe, inden han i januar 2010 vendte hjem til ungdomsklubben AGF. Og han har netop forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2013. Uden skelen til fødselsdatoen 6. oktober 1975.
 
- Jeg har stadig lyst til at konkurrere. Jeg kan godt se, at jeg ikke længere kommer først, når vi har løbetest eller den slags. Men når vi så har bold med, så udligner tingene sig. Jeg vil ikke give mig, og jeg hader stadig at tabe. Jeg ville lyve, hvis jeg siger, at jeg glæder mig hver eneste gang, når jeg skal ud på træningsbanen. Men når først jeg er derude, glemmer jeg alt muligt andet. Så er det bare fantastisk. Og så længe jeg oplever det på den måde, er der absolut ingen grund til at stoppe, fortæller Martin Jørgensen.

Klubfølelse tæller
For nogle år siden havde han egentligt udset sig VM i 2010 som et punktum for karrieren. Han havde også planer om at spille i Serie A, indtil han fyldte 35 år. Det nåede han næsten, men karrierestoppet blev udsat, da han ikke følte, at den mentale træthed havde overfaldet ham endnu. Og da han skulle forlade Serie A og vende hjem til Danmark, var den eneste destination Aarhus.
 
- Jeg er fra Aarhus, og hvis jeg skulle hjem, skulle det være her. Jeg ville godt nok have svært ved at se mig selv i en anden dansk klub end AGF. AGF er min klub, og for mig betyder det noget at føle mig hjemme i en klub. Jeg har eksempelvis ikke noget tilhørsforhold til Silkeborg. Der er stadig nogle personer tilbage i AGF fra dengang i midten af 90’erne, hvor jeg kom ind på førsteholdet. Klubfølelse betyder noget for mig. Det tæller helt klart. Det er også derfor, at jeg opholdt mig så lang tid i mine italienske klubber, understreger Martin Jørgensen.
 
Hjemkomsten til Aarhus blev i første omgang ikke en dans på roser. AGF rykkede ud af Superligaen i sommeren 2010, og det medførte spekulationer om et karrierestop eller måske endda et klubskifte for Martin Jørgensen.
 
- Men det var slet ikke noget tema for mig. Jeg ville være med til at føre AGF op igen. Det var ikke den måde, det hele skulle rundes af på i AGF, siger Martin Jørgensen.
Han ved ikke lige frem, om han har fundet sin anden ungdom. Men efter at have sagt farvel til landsholdet i efteråret 2010 med landskamp nummer 100, har landstræner Morten Olsen bedt Martin Jørgensen om at trække i trøjen igen.
 
- Jeg troede selv, jeg var stoppet. Men når landstræneren spørger, om jeg vil med igen, fordi jeg kan bidrage med noget til holdet, så er det altså svært at sige nej. Og lige nu tænker jeg, at det da kunne være meget sjovt at komme med til en slutrunde mere. Men okay, der er stadig nogle måneder til, så lad os bare se, hvad der sker. Men jo det er et lille mål for mig nu, indrømmer Martin Jørgensen.
 
Hovedet bestemmer
Han føler sig ikke som en gammel mand, selv om han fodboldmæssigt set er det med sine snart 37 år. Musiksmagen er ikke helt den samme som en del af AGF-holdkammeraternes.
 
- Men det er faktisk sjovt at være med endnu. Jeg kan jo i de unge genkende meget af det, jeg selv stod for dengang i deres alder. Jeg har den fordel nu, at de hører efter, hvad jeg siger. Det er det plus, alderen giver, siger Martin Jørgensen, der synes, at han nyder fodbolden mere nu end i sine unge dage.
 
- Måske hænger det sammen med, at jeg godt ved, at jeg ikke har ubegrænset tid tilbage som fodboldspiller. Men jeg har heller ikke det pres, at jeg skal præstere noget hver gang. Folk ved nu, hvad jeg står for, og vigtigst af alt, jeg ved det selv. Hele verden falder ikke sammen, hvis det ikke lykkes at vinde en enkelt søndag. Jeg tager det hele lidt mere afslappet nu, og det har givet mig en god ro i mit spil. På en måde er jeg kommet tilbage til legen. Jeg synes, at fodbold er sjovt, og jeg nyder det virkeligt.
 
Martin Jørgensen har afgjort med sig selv, at han lader hovedet bestemme, hvornår det definitivt er slut med fodbold på topplan.
 
- Jeg kan godt mærke, at det er hårdere at komme sig oven på kampene. Men det er bare noget fysisk. Det kommer jeg mig over. Det er kun et spørgsmål om at restituere. Jeg tror først, det er slut, når hovedet ikke vil være med mere. Bliver man først træt oppe i hovedet, kan man ikke slæbe sig igennem det mere. Men sådan har jeg det på ingen måder. Jeg ville være ked af, hvis jeg stoppede bare for at stoppe på toppen. Jeg forstår egentligt ikke udtrykket ”stoppe på toppen.” Hvorfor dog det? Det er lidt et udtryk for forfængelighed. Jeg er ikke bange for kritikken. Jeg synes virkelig, det ville være ærgerligt at stoppe, før jeg er klar til det. Hvis der er mere i benene og hovedet, er der altså ingen grund til at slutte. Før jeg når det punkt, stopper jeg ikke. Og hvem siger, at jeg har lavet min sidste kontrakt? Ikke mig i hvert fald. Jeg sætter ikke på nuværende tidspunkt sommeren 2013 som sluttidspunktet, understreger Martin Jørgensen.

Foto © Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Tilbage