03. 04. 2012

Spillerne: Andet spil på kunstgræs

Spillerforeningens seneste spørgeskemaundersøgelse blandt superligaspillerne viser en bred modstand mod kunstgræs. Vi bringer her udvalgte spillerkommentarer fra undersøgelsen, der bl.a. fortæller om at spillet ændres på kunstgræs.

Spillerforeningens spørgeskemaundersøgelse om kunstgræs giver et tydeligt billede af, at spillerne i den bedste danske fodboldrække ikke ønsker at afvikle kampe med kunstgræs som underlag. I alt 129 spillere fra Superligaen deltog anonymt i undersøgelsen, og knap halvdelen af dem benyttede sig af muligheden for at knytte kommentarer til deres svar. Du kan læse et udpluk af dem nedenfor:
 
- Selve spillet ændrer karakter, når der spilles på kunstgræs. Bolden hopper anderledes, duelspillet minimeres, og spillet bliver i det hele taget meget statisk og kunstigt i forhold til almindelige græsbaner.
 
- Græs er charmen ved spillet og hele grundlaget for spillet. Det er jo ikke en indendørssport. Det er så fundamentalt forkert. Jeg går ind for regelændringer, der gavner seværdigheden i sporten, men ændres underlaget, ryger charmen. Så kan vi næsten lige så godt spille Futsal, eller en anden form for indendørs fodbold.
 
- Græs er det bedste. Kunstgræs er radikalt anderledes og bliver mere indendørspræget. Synd for dansk fodbold, hvis vi får turneringsbold på kunstgræs.
 
- Vil til enhver tid foretrække en god græsbane frem for kunstgræs. Spillet mister meget af sin charme på en kunstbane, der er ens hele året, i stedet for, at man som hold og spiller formår at omstille sig til baneforholdene. Man bør nok overveje at investere mere i at holde de nuværende baner i bedre stand.
 
- Rigtig fodbold skal spilles på rigtigt græs. Det giver en bedre helhedsoplevelse for tilskuerne, og en nyslået græsbane vil aldrig kunne slå kunstgræs. Desuden er det langt mere behageligt at lande og spille på.
 
- Fodbold skal spilles på græs, også selvom banerne er dårlige. Charmen ved fodbold er også en knold på banen.
 
- Kunstgræs bliver et falsk spil uden dueller og uden charmen ved, om banen er tør, våd, hurtig eller langsom.
 
Foto © Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Tilbage