14. 05. 2012

Undersøgelse: Kun to dages pause mellem kampe forringer spillernes præstationer

En ny undersøgelse baseret på 27.000 fodboldkampe udført af fodboldtræner Raymond Verheijen viser en tydelig forskel i præstationerne for hold, der kun har fået to dages hvile inden næste kamp mod minimum tre dages pause.

En ny undersøgelse baseret på 27.000 fodboldkampe udført af fodboldtræner Raymond Verheijen viser en tydelig forskel i præstationerne for hold, der kun har fået to dages hvile inden næste kamp mod minimum tre dages pause. En ny undersøgelse, som bygger på 27.000 fodboldkampe, viser en markant forskel i præstationerne på hold, der kun har fået to dages hvile mellem kampene, over for hold der har fået tre dages pause eller mere. Undersøgelsen strækker sig over 10 sæsoner og er udført af fodboldtræner Raymond Verheijen. Dataene er baseret på fodboldkampe fra syv forskellige nationale topligaer samt Champions League og Europa League.
 
Undersøgelsens resultater viser, at hold, der kun har haft to dages pause imellem kampene i forhold til hold, der har haft minimum tre dages pause, var 42 % mindre tilbøjelige til at vinde. Set over en hel sæson og i forhold til antallet af tabte point i en turnering, viser undersøgelsen, at hold, der spiller Champions League onsdag, efterfulgt af en lørdagskamp i den hjemlige turnering, fik 0,55 point færre pr. kamp end gennemsnittet. For hold der spillede Europa League om torsdagen efterfulgt af en søndagskamp var tallet 0,41.    
 
Undersøgelsen fokuserede ligeledes på de 71.251 mål, som blev scoret i de undersøgte kampe. Her blev resultatet, at hold, der kun havde to dages pause imellem kampene, scorede 0,52 mål færre pr. kamp, 0,30 mål færre i den sidste tredjedel af kampen, og indkasserede 0,45 mål mere end gennemsnittet i den sidste halve time af kampen.
 
Raymond Verheijen appellerer til de nationale ligaer og forbund samt de internationale forbund om at indføre en obligatorisk tre-dages pause mellem kampene. Det har man eksempelvis gjort i Portugal, hvor de klubber, som spiller med i de europæiske turneringer, kan vælge at spille ligakampe fredag eller mandag.
 
- Problemet er ikke antallet af kampe, men planlægningen. Forskellene i præstationerne for hold, der har haft mellem tre og seks dages pause, er minimale.
 
Verheijen, der i løbet af sin karriere har set konsekvenserne af, at spillerne ikke får nok tid til at restituere, både i form af præstationer og skader, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater, og mener ikke, at den nuværende struktur er fair:
 
- Resultaterne er helt tydelige. På baggrund af disse beviser kan jeg ikke forstå, hvordan de ansvarlige organisationer kan bede holdene om at spille to gange på tre dage. Det er simpelthen ikke fair, slutter Verheijen. En ny undersøgelse, som bygger på 27.000 fodboldkampe, viser en markant forskel i præstationerne på hold, der kun har fået to dages hvile mellem kampene, over for hold der har fået tre dages pause eller mere. Undersøgelsen strækker sig over 10 sæsoner og er udført af fodboldtræner Raymond Verheijen. Dataene er baseret på fodboldkampe fra syv forskellige nationale topligaer samt Champions League og Europa League.
 
Undersøgelsens resultater viser, at hold, der kun har haft to dages pause imellem kampene i forhold til hold, der har haft minimum tre dages pause, var 42 % mindre tilbøjelige til at vinde. Set over en hel sæson og i forhold til antallet af tabte point i en turnering, viser undersøgelsen, at hold, der spiller Champions League onsdag, efterfulgt af en lørdagskamp i den hjemlige turnering, fik 0,55 point færre pr. kamp end gennemsnittet. For hold der spillede Europa League om torsdagen efterfulgt af en søndagskamp var tallet 0,41.    
 
Undersøgelsen fokuserede ligeledes på de 71.251 mål, som blev scoret i de undersøgte kampe. Her blev resultatet, at hold, der kun havde to dages pause imellem kampene, scorede 0,52 mål færre pr. kamp, 0,30 mål færre i den sidste tredjedel af kampen, og indkasserede 0,45 mål mere end gennemsnittet i den sidste halve time af kampen.
 
Raymond Verheijen appellerer til de nationale ligaer og forbund samt de internationale forbund om at indføre en obligatorisk tre-dages pause mellem kampene. Det har man eksempelvis gjort i Portugal, hvor de klubber, som spiller med i de europæiske turneringer, kan vælge at spille ligakampe fredag eller mandag.
 
- Problemet er ikke antallet af kampe, men planlægningen. Forskellene i præstationerne for hold, der har haft mellem tre og seks dages pause, er minimale.
 
Verheijen, der i løbet af sin karriere har set konsekvenserne af, at spillerne ikke får nok tid til at restituere, både i form af præstationer og skader, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater, og mener ikke, at den nuværende struktur er fair:
 
- Resultaterne er helt tydelige. På baggrund af disse beviser kan jeg ikke forstå, hvordan de ansvarlige organisationer kan bede holdene om at spille to gange på tre dage. Det er simpelthen ikke fair, slutter Verheijen. 

Tilbage