02. 06. 2014

Psykiske lidelser udbredt i fodboldbranchen

I april offentliggjorde den internationale spillerforening, FIFPro, deres studie i psykiske lidelser i fodboldbranchen. Af rapporten fremgår det tydeligt, at problemet er udbredt blandt professionelle fodboldspillere.

Denne artikel er fra Indersiden 14-2. Læs artiklen som pdf her.

AF MICHAEL HEHR

Den 2. april 2014 offentliggjorde FIFPro et studie, der satte tal og fokus på en af fodboldens skyggesider, nemlig professionelle fodboldspilleres psykiske lidelser. Studiets opsigtsvækkende fund, der er udarbejdet på baggrund af 180 aktive såvel som 121 tidligere spillere, fortæller historien om, at livet som professionel fodboldspiller ikke blot er store smil og sportslige triumfer. 
 
- Modsat hvad folk tror, så er der også en bagside af livet som fodboldspiller, udtaler Dr. Vincent Gouttebarge, der som FIFPros medicinske chef står bag studiet.

Hver femte lider af et alkoholproblem
Dr. Gouttebarges studie afslører blandt andet, at hver fjerde (26 %) af de adspurgte aktive fodboldspillere lider af en depression eller angstanfald. Samme antal, altså 26 %, lider af en spiseforstyrrelse mens deres aktive karriere står på.

Af de 180 aktive spillere, hvoraf 60 % af spillerne spillede i den bedste nationale række, da undersøgelsen blev foretaget, lider cirka hver femte (19 %) af et alkoholproblem. Endvidere oplever 5 %, at de føler sig udbrændte, mens 10 % udviser symptomer på stress.     

Værst blandt de tidligere professionelle

Nok er problemerne omfattende hos de aktive spillere, men det står endnu værre til blandt de 121 adspurgte tidligere professionelle fodboldspillere. I denne kategori, hvoraf 65 % tilbragte majoriteten af deres karriere i den bedste nationale række, lider hele 39 % af depression eller angstanfald.

Samtidig lider 42 % af de pensionerede spillere af en spiseforstyrrelse, mens næsten hver tredje (32 %) lider af et alkoholproblem. Dertil udviste 15 % af de adspurgte tegn på at være udbrændt, og 18 % havde på et tidspunkt haft stress.

Årsagen til, at de psykiske lidelser er mere udbredte blandt de tidligere professionelle fodboldspillere, skal ifølge Dr. Gouttebarge findes i, at overgangen fra den professionelle karriere til det liv, der venter på den anden side, er en stor udfordring for mange spillere.

- Når spillerne indstiller deres intensive fysiske aktiviteter, mister de struktur i deres hverdag, de mister mental opbakning fra trænere og medspillere, de skal finde sig til rette i det ”almindelige” samfund og finde en ny beskæftigelse. Som konsekvens heraf er spillerne tilbøjelige til at opleve mentale problemer i denne periode. 

Psykiske lidelser skal på dagsordenen
En af respondenterne i FIFPros undersøgelse er Johnny Walker. Walker, der tidligere har vogtet målet for det amerikanske landshold, oplevede på egen krop og sjæl, hvordan det føles, når rampelyset fra den ene dag til den anden slukkes.

- Den ene dag spiller du foran mellem 60.000 og 80.000 mennesker. Du spiller for dit landshold. Du laver interviews. Alle holder øje med dig. Den næste dag stopper det hele. Pludselig er du ingenting. Ingen taler om dig. Her i dag, væk i morgen, fortæller Walker i et interview med FIFPro.

Walker beskriver dermed et af fodboldbranchens helt store problemer – et problem, der skal gøres en størres indsats for at imødekomme. Derfor håber den internationale spillerforening, at de med undersøgelsen kan sætte både nuværende såvel som pensionerede professionelle fodboldspilleres mentale tilstand på dagsordnen. For spillerne skal være bedst muligt klædt på, hvis de psykiske lidelser skal til livs.

- Når det kommer til helbredsmæssige problemer, hvad enten det er fysiske eller psykiske over kort eller lang tid, så handler det om at skabe mere opmærksomhed blandt spillerne omkring disse emner. De skal vide, at det kan ske for enhver, udtaler Dr. Gouttebarge.Denne artikel er fra Indersiden 14-2. Læs artiklen som pdf her.

AF MICHAEL HEHR

Den 2. april 2014 offentliggjorde FIFPro et studie, der satte tal og fokus på en af fodboldens skyggesider, nemlig professionelle fodboldspilleres psykiske lidelser. Studiets opsigtsvækkende fund, der er udarbejdet på baggrund af 180 aktive såvel som 121 tidligere spillere, fortæller historien om, at livet som professionel fodboldspiller ikke blot er store smil og sportslige triumfer. 
 
- Modsat hvad folk tror, så er der også en bagside af livet som fodboldspiller, udtaler Dr. Vincent Gouttebarge, der som FIFPros medicinske chef står bag studiet.

Hver femte lider af et alkoholproblem
Dr. Gouttebarges studie afslører blandt andet, at hver fjerde (26 %) af de adspurgte aktive fodboldspillere lider af en depression eller angstanfald. Samme antal, altså 26 %, lider af en spiseforstyrrelse mens deres aktive karriere står på.

Af de 180 aktive spillere, hvoraf 60 % af spillerne spillede i den bedste nationale række, da undersøgelsen blev foretaget, lider cirka hver femte (19 %) af et alkoholproblem. Endvidere oplever 5 %, at de føler sig udbrændte, mens 10 % udviser symptomer på stress.     

Værst blandt de tidligere professionelle

Nok er problemerne omfattende hos de aktive spillere, men det står endnu værre til blandt de 121 adspurgte tidligere professionelle fodboldspillere. I denne kategori, hvoraf 65 % tilbragte majoriteten af deres karriere i den bedste nationale række, lider hele 39 % af depression eller angstanfald.

Samtidig lider 42 % af de pensionerede spillere af en spiseforstyrrelse, mens næsten hver tredje (32 %) lider af et alkoholproblem. Dertil udviste 15 % af de adspurgte tegn på at være udbrændt, og 18 % havde på et tidspunkt haft stress.

Årsagen til, at de psykiske lidelser er mere udbredte blandt de tidligere professionelle fodboldspillere, skal ifølge Dr. Gouttebarge findes i, at overgangen fra den professionelle karriere til det liv, der venter på den anden side, er en stor udfordring for mange spillere.

- Når spillerne indstiller deres intensive fysiske aktiviteter, mister de struktur i deres hverdag, de mister mental opbakning fra trænere og medspillere, de skal finde sig til rette i det ”almindelige” samfund og finde en ny beskæftigelse. Som konsekvens heraf er spillerne tilbøjelige til at opleve mentale problemer i denne periode. 

Psykiske lidelser skal på dagsordenen
En af respondenterne i FIFPros undersøgelse er Johnny Walker. Walker, der tidligere har vogtet målet for det amerikanske landshold, oplevede på egen krop og sjæl, hvordan det føles, når rampelyset fra den ene dag til den anden slukkes.

- Den ene dag spiller du foran mellem 60.000 og 80.000 mennesker. Du spiller for dit landshold. Du laver interviews. Alle holder øje med dig. Den næste dag stopper det hele. Pludselig er du ingenting. Ingen taler om dig. Her i dag, væk i morgen, fortæller Walker i et interview med FIFPro.

Walker beskriver dermed et af fodboldbranchens helt store problemer – et problem, der skal gøres en størres indsats for at imødekomme. Derfor håber den internationale spillerforening, at de med undersøgelsen kan sætte både nuværende såvel som pensionerede professionelle fodboldspilleres mentale tilstand på dagsordnen. For spillerne skal være bedst muligt klædt på, hvis de psykiske lidelser skal til livs.

- Når det kommer til helbredsmæssige problemer, hvad enten det er fysiske eller psykiske over kort eller lang tid, så handler det om at skabe mere opmærksomhed blandt spillerne omkring disse emner. De skal vide, at det kan ske for enhver, udtaler Dr. Gouttebarge.

Tilbage