11. 06. 2014

Study4player tager temperaturen på: Lærer

I en række artikler tager vi temperaturen på uddannelserne under Study4player Online Academy. Hvad gør uddannelsesinstitutionerne og de studerende for at få de to verdener til at hænge sammen? Her sætter vi fokus på Lærer-uddannelsen fra UC Syddanmark.

Studievejleder på Lærer-uddannelsen på UC Syddanmark, Max Ipsen, udtaler:
- Ved Læreruddannelsen i Haderslev, UC Syddanmark, har vi en del studerende, der sideløbende med studierne har karrierer som professionelle idrætsudøvere. Vi har også en del studerende, der er gift eller lever sammen med professionelle idrætsudøvere. De har i princippet brug for den samme fleksibilitet som idrætsudøveren, fx i forhold til at bo længere perioder i udlandet.

- Vores netuddannelse er i udgangspunktet fleksibel. Det betyder, at mange elitesportsudøvere uden videre - eller kun med mindre justeringer - vil kunne læse til lærer ved UC Syddanmark på netuddannelsen. Der er i hvert semester seminardage, hvor vi som udgangspunkt forventer, at de studerende er til stede på Læreruddannelsen i Haderslev. Dagene er meldt ud i god tid. Alligevel kan det forekomme, at en idrætsudøver, fx på grund af træningslejr eller kampe, ikke er i stand til at møde op. Vi har et system, som gør det muligt at afløse det manglende fremmøde, fx gennem en mindre prøve.

- Vi ser elitesportsudøverne som en resurse for uddannelsen. De er typisk målrettede i deres måde at studere på. Mange af dem er fra sportens verden vant til at skulle præstere og yde en arbejdsindsats. Det kan flere af dem med held overføre til studiet. Vi forsøger med andre ord at være ekstra fleksible i forhold til elitesportsudøverne, men i mange tilfælde er det ikke så meget ekstra, der skal til. Netuddannelsen er i forvejen tilrettelagt for studerende, der har brug for fleksibilitet, som idrætsudøverne har.

Ishockeyspiller i Frederikshavn White Hawks, Lasse Sandgaard, udtaler:

- Jeg studerer på læreruddannelsen ved UC Syddanmark som online studerende grundet et massivt tidsforbrug på træninger og kamp i ishockey. Ca. 65 årlige kampe kombineret med daglige morgen- og eftermiddagstræninger umuliggør en "normal" studiegang. Online læreruddannelsen ved UC Syddanmark var derfor den naturlige løsning for mig som idrætsudøver.

- Uddannelsen tilbyder stor fleksibilitet med hensyn til afvikling af praktik, aflevering af opgaver og alle andre tænkelige problemer. Det faktum, at man ikke dagligt skal være til stedet på skolen, gør, at min dagligdag har været præget af mange Skype-møder med studiegrupper og lærere i forskellige fag. Denne uddannelsesform kræver meget selvdisciplin, men er på ingen måde umulig at gennemføre. Jeg kan derfor varmt anbefale andre atleter at anvende den, da den aktive karriere ikke varer for evigt.
 
Fodboldspiller i Norge, Rasmus Steenberg Christiansen, udtaler:

- Jeg er på fjerde semester i mit lærerstudie, som jeg startede, da jeg var bosiddende i Island. Jeg er senere hen flyttet til Norge, men på trods af flytningerne har studierne aldrig været et problem. Jeg har lagt en speciel plan sammen med skolen, som gør, at jeg kan tage de forskellige fag i det tempo, som er bedst for mig – så jeg kan have fuld fokus på min fodboldkarriere.

- Lærerne og vejlederne er utrolig hjælpsomme og har stor forståelse for, at jeg bruger meget tid på fodbold, samt at jeg prioriterer fodbold højere end studiet.
 
- Det faglige indhold er overskueligt, og blackboard fungerer glimrende. Lærerne er gode til at lægge arbejdsplaner, opgaver og litteraturlister ind i god tid, så man som studerende lettere kan planlægge sin hverdag. Personligt har jeg gode erfaringer med Skype-samtaler med lærerne, hvor vi gennemgår stof og får svar på eventuelle spørgsmål.
 
Læs mere om Lærer-uddannelsen og de andre online uddannelser i Study4player Online Academy.
 
For spørgsmål omkring uddannelsen eller dine uddannelsesmuligheder generelt kan du kontakte koordinator i Study4player Online Academy, Jesper Thorup, på mail jesper.thorup@spillerforeningen.dk eller telefon 61713199.Studievejleder på Lærer-uddannelsen på UC Syddanmark, Max Ipsen, udtaler:

For spørgsmål omkring uddannelsen eller dine uddannelsesmuligheder generelt kan du kontakte koordinator i Study4player Online Academy, Jesper Thorup, på mail jesper.thorup@spillerforeningen.dk eller telefon 61713199.

Tilbage