02. 02. 2015

Del 4: Christian Poulsen: Ville vinde for Roy

Indersidens Lars B. Christensen har talt med Christian Poulsen. Det er der kommet en føljeton ud af. I denne del fortæller Christian Poulsen om trænere og psykologi, ydre fjender samt evnen til at overpræstere.

Troels Bech sagde engang, at han nogle gange havde tænkt den tanke, om det ville gøre en forskel, hvis han ikke var til stede i omklædningsrummet i pausen af en fodboldkamp. Dermed udfordrer han den udbredte opfattelse, at trænere er en slags supermennesker, og at de er vigtigere end spillerne, når der skal vindes kampe. Se bare på Mourinho og Ancelotti. I mine øje er trænere alt for overvurderet.
- Jeg er slet ikke enig. Jeg har haft mange gode trænere. Morten Olsen er en af dem, og det kan jeg sige helt uden skjulte bagtanker, da min tid på landsholdet er slut. Da vi slog Frankrig ved VM i 2002 og spillede uafgjort mod Italien ved EM i 2006, var det i høj grad på baggrund af den taktik, Morten Olsen havde lagt. I stedet for at spille defensivt og sikkert med lange bolde op til angriberne, som mange havde regnet med, så overraskede vi alle ved at turde holde i bolden. Især mod Italien var det rigtigt godt set, da Totti jo ikke er den store arbejdshest. Samtidigt troede Morten så meget på os spillere, at vi selv troede, at vi kunne vinde. For en træner handler det meget om at lægge den rette taktik, om at få sine spillere til at tro på sig selv og få dem til at overpræstere.

En god træner skal altså ikke kun kunne læse spillet og lægge den rette taktik. Han skal også kunne læse sine spillere. Han skal være menneskekender, nærmest uddannet psykolog.
- Ja, en god træner skal først og fremmest kunne læse sin trup. Han ved, at spillerne er forskellige, og at de skal behandles derefter. I Ajax personlighedstester man alle nye spillere for at de Boer kan få et retvisende billede af hver enkelt spiller. For at kunne arbejde med deres styrker og svagheder.

Det lyder meget godt. Men er man ærlig, når man som spiller tager sådan en test. Skriver spilleren ikke bare det, han regner med, at træneren vil høre?
- Nej, hvorfor det? Det er da i alles interesse, at træneren ved, hvilken type spilleren er.

Med mindre træneren ikke synes om den type.
- Det kan du sige. Ikke desto mindre tror jeg, at en god træner skal vide, hvad der rører sig inde i sine spillere. For at få den maksimale ud af en spiller, må han vide, hvad denne tænker og føler. Det handler om tillid og gensidig respekt. Om at skabe en fællesskabsfølelse så stærk, at spilleren vil vinde kampe for sin træner.

Hallo…., vinde for træneren.  Sådan har jeg aldrig haft det, ikke en gang på landsholdet. Er det ikke bare tom snak. Noget en spiller siger, fordi hans træner godt kan lide at høre det, og fordi det gavner ham selv?
- Nej, da jeg kom til FCK i 2001, hed træneren Roy Hodgson, og han var en træner, jeg gerne ville vinde kampe for. Han var fantastisk til at skabe et stærkt sammenhold i spillertruppen ved at dele omgivelserne op i ”VI” og ”DE”. ”VI” var os spillere, og ”DE” var alle dem udenfor. Nogle ydre fjender, der ville os det ondt. Han forsikrede os, at uanset hvad, så skulle han nok passe på os, ligesom en far. På den måde rykkede vi tættere sammen i bussen og gav den lidt ekstra i kampene. Jeg tror, det er det samme trick, Mourinho, bruger i sine klubber. Det er primitivt, men det virker.

Skal en god træner selv have spillet fodbold på topplan?
- Ja, det synes jeg. Morten Olsen er et eksempel på det. De bedste trænere, jeg har spillet under, har alle sammen prøvet at spille fodbold på højeste plan. De ved, hvad der rører sig i spillerne. De ved, hvad der skal til.

Hvad med Mourinho?
- OK. Mourinho er en undtagelse.

Læs med på næste onsdag, hvor vi bringer femte og sidste del af føljetonen. Her fortæller Christian Poulsen om fremtiden, at være miljøskadet og frygte den almindelige verden.

Tilbage