23. 12. 2016

Robert Larsen: Ikke klar over at de kunne hjælpe så meget

Den 2. januar 2017 starter Robert Larsen i sin nye, fleksible stilling som elev hos SKAT. Det havde ifølge FC Roskilde-spilleren ikke været muligt uden 4players hjælp. Han anbefaler andre spillere at udnytte tilbuddet om rådgivning.

Foto: Ole Walldo

AF MICHAEL HEHR

Som fodboldspiller har man sit primære fokus på fodboldkarrieren. Sådan er det, og sådan skal det være. Sådan forholdte det sig også for nu 21-årige Robert Larsen, der spiller i 1. divisions-klubben FC Roskilde. Men i forbindelse med et klubbesøg i netop FC Roskilde gik det op for ham, at det var muligt at kombinere fodboldkarrieren med et job uden for banen. Og den mulighed valgte han efter lidt betænkningstid at forfølge.

- Som fodboldspiller er man optaget af spillet på banen. Man tænker ikke over, hvad der skal ske på lang sigt. Det kommer med alderen, men blandt unge spillere er der en tendens til, at man ikke tænker langsigtet, men udelukkende satser på fodbolden. Den gruppe var jeg også en del af, fortæller Robert Larsen.

- Jeg fandt ud af, at det er rimelig kedeligt at stå op kl. 9 eller 10, ligge at dovne den på sofaen, tage til træning og så tage hjem igen. Det kan dels føles meget ensomt, men jeg følte heller ikke, at jeg blev udfordret. Jeg havde behov for, at der skulle ske lidt mere. Derfor tog jeg kontakt til 4player, tilføjer han.

Læs også: Stokholm advarer: Farligt kun at spille på en hest

I første omgang mundede dialogen og rådgivningen ud i, at Robert Larsen søgte – og fik – job hos 4players virksomhedspartner FK Distribution.

- Til at starte med handlede det bare om at finde et arbejde. Jeg tænkte ikke så langsigtet. På daværende tidspunkt var det vigtigste for mig at have noget at give mig til ved siden af fodboldkarrieren, fortæller han.

Fleksible rammer hos SKAT

En skade betød dog, at Robert Larsens behov ændrede sig. Derfor ønskede han et andet job med andre udfordringer. Og de udfordringer så Robert Larsen hos en anden virksomhedspartner, nemlig SKAT.

Faktisk føler Robert Larsen, at matchet mellem ham og SKAT er ”perfekt”. Det skyldes ikke mindst de fleksible rammer, som SKAT eksklusivt tilbyder Spillerforeningens medlemmer.

- SKAT har haft meget fokus på, at det skal være en elevplads, der passer til min profil – både i forhold til mine faglige kompetencer og mit høje energiniveau. Det er en glimrende mulighed for mig at få. At de har tænkt så meget på min person og mine krav.

Læs også: Kom med på holdet – søg job hos DGI 

- Hvis ikke elevpladsen var så fleksibel, som den er, så ville det ikke kunne lade sig gøre. Arbejdstiden er tilpasset vores træningstider, hvilket jeg er super glad for, fortæller Robert Larsen, der kan se frem til en arbejdsdag fra 7-12:30.

Kan kun anbefale 4player

Robert Larsen vidste godt, at han som medlem af Spillerforeningen kunne få hjælp til både uddannelses- og jobrådgivning, men han var ikke klar over, at det var i det omfang, han har fået.

- Vi fodboldspillere har ikke så stor fokus på, hvad der sker uden for banen. Vi har fastholdt fokus på fodbold. Der har rådgiverne en erfaring, som vi ikke har opbygget endnu. Det er en helt utrolig stor hjælp, de yder. Et eller andet sted vidste jeg godt, at man kunne få hjælp af Spillerforeningen og 4player. Men jeg var ikke klar over, at de ville og kunne gøre så meget.

Faktisk kan han ikke forestille sig, at han kunne have fået stillingen på egen hånd. Af samme årsag sætter han stor pris på 4players hjælp.

Læs også: 4player gjorde den afgørende forskel

- Det har været helt igennem fantastisk. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kunne have gjort det på egen hånd. De har både hjulpet mig med at udforme cv og ansøgning, men de har også vejledt mig gennem samtaler om, hvad der passer til min profil, og hvor jeg gerne vil hen.

- Det har været en kæmpe stor hjælp, som jeg er taknemlig for at have modtaget, og jeg kan kun anbefale andre sportsudøvere at tage kontakt til 4player. De gør fandeme meget for én, og det er helt sikkert noget, man som udøver kan få gavn af, slutter Robert Larsen, der kan se frem til nye udfordringer, når han d. 2. januar starter i sit nye job hos SKAT.

 

Tilbage

SENESTE NYT

24.05.2017

Fearrington og CV genforenet efter 11 år

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
16.05.2017

Landsholdsspillere tvunget til at nedprioritere fodbold

LÆS MERE
08.05.2017

Juraprofessor: Loven gælder også på Facebook

LÆS MERE
27.04.2017

”Bliv den bedste jobansøger – sælg dig selv på den optimale måde”

LÆS MERE
26.04.2017

"Hvis du var min søn, ville jeg råde dig til at stoppe"

LÆS MERE
Nyheder