09. 12. 2016

Uforlignelige Ogude: Ikke været en let rejse

Et udløbet visum betød, at Emmanuel Ogude af omveje endte i B.93. Det har ikke været en let rejse for den 22-årige nigerianer, men med hårdt arbejde og store præstationer har han taget 2. division med storm. Nu banker Superligaklubberne på.

AF MICHAEL HEHR

Vi er på en stille villavej på det ydre Østerbro. Tæt på Svanemøllen St. og ikke mindst B.93’s klubhus og træningsbaner. Her Bor Lars Lüthjohan Jensen sammen med sin kone. På samme adresse bor Emmanuel Ogude. Her har han boet siden, han i december 2015 skiftede til B.93. Og med tiden er han blevet en del af familien.

- Hverken mere eller mindre, fastslår Lars Lüthjohan Jensen, der som bestyrelsesformand i Boldklubben af 1893 var med til at hente Ogude til Danmark og Østerbro.

Det er ikke første gang, familien Lüthjohan Jensen har haft fodboldspillere boende. Husets biologiske søn, der nu bor i USA, var tidligere tilknyttet FC Københavns School of Exellence, hvorfor de fra tid til anden har haft håbefulde, unge spillere boende. Men Emmanuel Ogude er uden sammenligning dén, der har gjort størst indtryk i villaen på Østerbro.

En uforlignelig præstation

Det er altså her, jeg møder Emmanuel Ogude. Han er i gang med at lave mad til familien, da jeg ringer på døren. Anledningen til vores møde er, at han netop er blevet kåret som Årets Profil i 2. Division af konkurrenterne i rækken.

Det kommer næppe som nogen stor overraskelse for dem, der har fulgt B.93 og 2. Division, for Emmanuel Ogude har leveret en lang række stærke præstationer. Han var virkelig været god. ”Uforlignelig”, som Lars Lüthjohan Jensen beskriver hans præstation.

Emmanuel Ogude selv var da heller ikke voldsomt overrasket, da Spillerforeningens Thomas Lindrup var ude for at overrække ham prisen som Årets Profil i 2. Division. Nok vidste han ikke, at han ville få prisen, men han var bevidst om, at han havde præsteret.

- Jeg vidste, jeg havde gjort det godt. Jeg havde scoret mine mål og havde spillet godt. Som spiller ved du, hvornår du præsterer, fortæller Emmanuel Ogude.

Den 22-årige nigerianer har gudskelov ikke helt taget janteloven til sig. Men det gør ham ikke mindre taknemlig. Han sætter særligt pris på, at det er konkurrenterne, der har stemt på ham. At det er modstanderne. Han er, som han siger, meget beæret.

Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han mener, hvad han siger. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at 2. Division og B.93 bare er et skridt på vejen. Emmanuel Ogude har – med al respekt for ligaens niveau – umiddelbart potentiale til mere end det.

”En vej væk”

At Emmanuel Ogude overhovedet er endt i den danske 2. Division er held i uheld. Efter en opvækst på to nigerianske fodboldakademier blev den første europæiske destination i jagten på den professionelle kontrakt Bulgariens hovedstad, Sofia. Det tilbud, som Ogudes prøveophold kastede af sig, blev dog vejet og fundet for let af profilens agent. Lønnen var, som Ogude forklarer, for dårlig.

- Jeg elsker fodbold. Jeg voksede op med at spille fodbold i gaderne, da jeg var 6 eller 7 år. Men i Nigeria er fodbold en levevej. Det er en vej væk, forklarer han.

I stedet gik turen videre til Israel, hvor Emmanuel Ogude underskrev sin første kontrakt i en alder af 19 år. Maccabi Petach Tikvah blev hans første arbejdsgiver, og den første sæson forløb planmæssigt. Nigerianeren fik spilletid, scorede mål og lavede assists i den bedste række.

Efter en periode med dårlige resultater blev træneren, der havde hentet Ogude til klubben, imidlertid fyret, og udsigten til spilletid forsvandt. Efter et lejeophold i den næstbedste række blev kontrakten ophævet, og Ogude fandt en ny klub. Her opstod der dog nye problemer.

En skade betød nemlig, at han tog tilbage til Nigeria for at få behandling. Og i den forbindelse opstod der problemer med hans visum, hvorfor Ogude pludselig ikke måtte rejse ind i Israel. Og så bød B.93 sig til.

Mødet med kulden

Lars Lüthjohan Jensen har en kontakt i Israel. En af dem, hvis øje han stoler på, som han forklarer. Det var den kontakt, der gjorde Lars Lüthjohan Jensen opmærksom på Emmanuel Ogude. Og B.93’s bestyrelsesformand behøvede ikke meget betænkningstid.

- Vi kunne se lige med det samme, at han var god.

Så selvom familien Lüthjohan Jensen ellers havde droppet tanken om at have flere spillere boende på privatadressen, så gjorde de en undtagelse. Og det har de ikke fortrudt et øjeblik.

- Han er taknemlig, han er flink og han velopdragen. Det viser en lille ting som det, at han på eget initiativ laver mad til os en gang om ugen. ”Nu er det mig, der skal lave mad til jer.” Vi nyder virkelig at have ham boende. Han er vores søn. Det er helt fantastisk.

Den opfattelse deler Emmanuel Ogude. Men han var ikke videre begejstret for mødet med Danmark til at starte med. ”At first it was not nice”, som Ogude siger efterfulgt af et grin og et smil, der kendetegner ham. For der var lige én ting, nigerianeren ikke var vant til. Kulden.

- Det var koldt. Jeg var ved at komme tilbage fra min skade, før jeg kom til Danmark. Men det øjeblik, jeg mødte kulden, blev det værre.

”Jeg trak mig lidt tilbage”

Den skade, som Emmanuel Ogude omtaler, holdt ham fra banen i de første mange måneder i B.93. Det var en hård periode for Ogude, der havde svært ved at blive en del af holdet.

- Jeg var skadet, da jeg kom. Jeg burde være ude på træningsbanen med de andre spillere, men i stedet var jeg i træningslokalet for mig selv. Jeg kunne mærke, at de andre spillere i truppen havde en ”hvad laver han her”-følelse. Jeg kunne sagtens forstå, at de havde det sådan. Jeg spillede jo ikke. Det var en frustrerende tid.

Tingenes tilstand gjorde, at Ogude holdt sig for sig selv.

- Jeg trak mig lidt tilbage. Jeg var ked af det. Det var ikke på grund af spillerne eller personerne. Det var ikke deres skyld. Det var på grund af situationen.

- Når man kommer til et nyt land, tager det tid. Man klikker ikke nødvendigvis fra starten. Vi klikkede ikke, fordi jeg ikke var en del af holdet endnu på grund af skaden. Det tog også tid for mig at lære kulturen og de andre spillere at kende. Og det tog tid for de andre at lære mig at kende, tilføjer han.

Vendepunktet for Emmanuel Ogude og holdkammeraterne blev en rystesammentur til Aalborg. Her var spillerne samlet konstant i tre dage, hvor de skulle igennem en lang række aktiviteter.

- Den tur hjalp mig meget. Vi var nødt til at snakke sammen. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt lavede en joke med en af mine holdkammerater, som fik hele holdet til at grine. Fra det tidspunkt kom vi tættere på hinanden, siger Ogude, der i øvrigt fortæller, at joken fra tid til anden bliver genfortalt i omklædningsrummet til stor glæde for truppen.

En professionel tilværelse

Selvom Emmy, som holdkammeraterne med tiden er begyndt at kalde ham, er blevet en del af truppen, så ser hans hverdag noget anderledes ud end de andre spilleres ditto. Mens de går på arbejde eller er under uddannelse, har Ogude droppet studierne for at fokusere 100 pct. på fodboldkarrieren.

- For mig handler det udelukkende om fodbold, fastslår han.

Af samme årsag træner han fem-seks dage i ugen, hvoraf det ofte bliver til flere træningspas nogle af dagene. Og så er der selvfølgelig kampene. Den belastning er ikke hverdag i 2. division, hvor de fleste spillere enten er amatører eller er på bibeskæftigelseskontrakter.

Det hårde arbejde og de mange træningspas har altså fået Emmanuel Ogude tilbage på sporet.

- Det er blevet bedre og bedre og bedre. Og det har været min motivation. At der har været fremgang. ”Bliv ved med at arbejde hårdt. Du kan altid blive bedre.” De sidste 6-7 måneder har været vidunderlige, og jeg håber, at jeg kan fortsætte min udvikling.

Kåringen blot et skridt på vejen

Forleden kulminerede det altså foreløbigt, da Ogude blev kåret som Årets Profil i 2. Division af spillerne i rækken.

- Jeg er meget, meget beæret over at have fået prisen. Det betyder meget, at det er mine konkurrenterne, der har kåret mig. Men jeg vil være endnu bedre. Man kan altid blive bedre. Jeg har altid drømt at være den bedste, der hvor jeg er. Være den bedste for mit hold og for mig selv.

- Det har ikke været en let rejse. Men nu er vi her. Jeg er glad og har det godt. Det går godt, og jeg er sikker på, at det bliver endnu bedre. Det kræver hårdt arbejde. Og det kommer til at tage tid. Men jeg ser mig selv spille på et højere niveau, tilføjer han.

Det eneste spørgsmål, der synes at stå tilbage, er, hvor længe B.93 kan holde på deres nigerianske guldfugl. Der er allerede flere Superligaklubber, der enten har haft eller fortsat har snøren ude efter Ogude.

Midt i november 2016 trænede han med i Brøndby, for at begge parter kunne se hinanden an. Ogude ville gerne teste sig selv på Superliganiveau, mens Brøndby gerne ville se ham an. Opholdet var en god oplevelse for begge parter, der dog ikke har fået papir på hinanden.

Det synes altså blot at være et spørgsmål om tid, før adressen tæt på B.93 på det ydre Østerbro bliver skiftet ud med en i fodboldbranchen mere prominent adresse. Hvis eller når den gør, så tager Ogude noget af familien Lüthjohan Jensen med sig.

- De (familien Lüthjohan Jensen, red.) har været en stor hjælp. De gav aldrig op på mig, da det var værst. De kun let have sagt; ”Emmy, du spiller ikke, du er nødt til at tage hjem.” Mange andre i den her verden havde sagt det. Men det gjorde de ikke. De opmuntrede mig i stedet og forsikrede mig om, at jeg nok skulle finde mit niveau igen. De tager sig af mig. De er en del af mig nu, slutter han.

Tilbage

SENESTE NYT

26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
20.06.2017

BIF's chefscout: ”Man lægger et visitkort, hver gang man går på banen”

LÆS MERE
19.06.2017

Randers FC's Lucas Haren: De må føle sig for fine

LÆS MERE
21.06.2017

For stor forskel på miljøerne

LÆS MERE
08.06.2017

Landets absolut bedste behandlere klar med træning og rådgivning

LÆS MERE
06.06.2017

Landsholdsspillere ind i kampen mod homofobi

LÆS MERE
30.05.2017

Vi har meget at lære om hjernerystelser

LÆS MERE
Nyheder