02. 12. 2016

Würtz om FCK-tiden: Jeg var faktisk noget nedtrykt i den periode

Rasmus Würtz er en vaskeægte klubmand. Alligevel tog han en afstikker til København. Her satte en fejlaflevering gang i karrierens største nedtur.

AF DAN HIRSCH SØRENSEN

November i Aalborg Øst. Datoen hedder den 15. Det er 2016. Så er der styr på det. Det er ikke fordi, dagen er noget særligt. Det har lige regnet. Sådan massivt efterårsregn. Men nu er solen ved at bryde frem. Dagen er som de fleste andre dage i november. Eller som de fleste andre dage i en hvilken som helst måned i Aalborg Øst, hvor vejret skifter. Solen kommer og går. Sådan er det ofte på de her breddegrader. Lidt ligesom fodboldspillere i dagens Danmark. Mange af dem er også på fransk visit. De fleste af dem altså. For der er undtagelser. Rasmus Würtz er indbegrebet af AaB. Han er fundamentet. Og så vigtig en brik i det nordjyske, at den tidligere landsholdsspiller og Silkeborg-anfører, fodboldeksperten Morten Bruun, for nylig skrev på Twitter, at AaB rykker ned den dag, Rasmus Würtz stopper.

- Ha ha. Jeg så det godt. Men så galt går det vist ikke. Det må det i hvert fald ikke.

Rasmus Würtz er blevet en del af tapetet i AaB. Ikke at han falder helt i med tapetet. For han er noget ganske særligt i dansk fodbold. Han sætter rekord, hver gang han løber på banen for AaB. Han er med over 400 Superligakampe den spiller, der har flest Superligakampe på cv’et. Og han kan blive svær at indhente.

Egentligt skulle det have været sådan en hjemme-hos-dag med Rasmus Würtz. Men Hornevej i det østlige Aalborg er i virkeligheden lige så meget hjem for Würtz som den officielle privatadresse er det. På Hornevej har han i Børge Bach Huset oven i købet fået et fint, nyt tag over hovedet. Med lækkert fitnessrum, omklædningsfaciliteter og alt, hvad et fodboldhjerte kan begære. Og så har han oven i købet fået en helt væg tapetseret med sit eget kontrafej. Den var næppe gået på privatadressen.

På sin egen Skive-facon er han stolt af det gigantiske billede i ét af mødelokalerne.

- Sjovt, som man kan ændre karakter, når man går ind på banen, ikke? Kommer det nærmest undskyldende og som forklaring på billedet, der viser en AaB-anfører med glød i øjnene og munden på vid gab. Med en udstråling som én, der for alt i verden vil vinde. I AaB er det billedet på passion. Det er den indstilling, der skal bære den nordjyske fodboldklub videre. ”Passion – Fordi vi slet ikke kan lade være” kommer det ud af munden på den fotograferede Würtz.

Hierarki med menneskeligt ansigt

Skibonitten Rasmus Würtz drog mod nord for godt 14 år siden. Scoutet af AaB-legenden Poul Erik Andreasen som en ung midtbanemotor for Skive i 1. division.

- Jeg kom egentligt uden de store forventninger. Ham, jeg skulle lære noget af, AaB’s på det tidspunkt bedste bud på en kulturbærer, var Mini (Henrik Rasmussen, red.). Men han stoppede, da jeg havde været i klubben i et halvt år, og i det halve år var han stort set skadet hele tiden. Så jeg fik desværre aldrig det ud af ham, som jeg skulle have haft. I stedet var det mere en Stefan Bidstrup, som jeg fik inspiration fra. Han var god at læne sig op ad, og han var god til at guide mig verbalt også. Ligesom han var én af de typer, der var god til at få folk integreret på holdet. I det hele taget var der mange gode ledertyper på det tidspunkt. Bl.a. Jimmy Nielsen, Klebér Saarenpää, Allan Gaarde og Brian Priske.

- Som ung spiller var man egentligt ikke i tvivl om hierarkiet, men jeg følte ikke, at der var et benhårdt hierarki. Alle følte sig godt tilpas og følte sig hjemme. Det, tror jeg, er vigtigt for, at man kan præstere sit bedste. Det er også den type, jeg selv er. Vi skal ikke gå og være lalleglade hele tiden, for vi skal kunne sige nogle ting til hinanden. Men det er ikke for at pille de unge ned, når jeg siger noget. Det er mere for at få dem til at præstere bedre. Der må og skal være et hierarki. Men det må gerne være et hierarki med et menneskeligt ansigt. De typer, der var der, da jeg kom, var med til, at jeg fik en god start i AaB, fortæller Rasmus Würtz.

Han er bevidst om, at han som anfører, klubmand og kulturbærer har et særligt ansvar for at få tingene til at fungere. Han er helt med på AaB’s strategi med at udvikle unge spillere.

- Jeg er selvfølgelig en vigtig person med hensyn til at få dem integreret på holdet og i truppen og guide dem, når der er brug for det. Men man må heller ikke overgøre det. Jeg skal jo også selv præstere mit bedste. Jeg tænker ikke, at det er min opgave at finde min egen afløser. Det er der andre, der nok skal finde ud af. Det er ikke mit ansvar. Jeg kan godt se, at der er unge spillere på vej, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dem. Nu skal de jo heller ikke udvikle sig for hurtigt, for det er ikke sådan, at det er lige op over, at jeg skal stille støvlerne på hylden. Fysisk og mentalt er jeg ovenpå og slet ikke mæt, siger Rasmus Würtz.

Mod på mere

AaB-anføreren har stadig halvandet år tilbage af sin kontrakt. Og han vil ikke afvise, at den skal forlænges endnu engang. Når den nuværende kontrakt løber ud, er Würtz knap 35 år.

- Jeg har haft perioder i min karriere, hvor jeg har tænkt, at det kunne være rart at se nogle andre stadioner, prøve en anden liga og den slags. Men det er gået over. Nu er jeg klar til at spille i mange år endnu i Superligaen, understreger Rasmus Würtz.

Det var også trangen til at prøve noget nyt, der blev for stor, da Rasmus Würtz i 2007 skiftede til FC København.

- Jeg havde dengang muligheden for at prøve en anden liga, men jeg følte, at det var det mest rigtige at skifte til FCK. Nu gik tingene ikke lige, som jeg havde håbet. Og så måtte jeg – med al respekt for AaB – tage et lille skridt tilbage igen. Skulle jeg have prøvet noget andet, skulle jeg nok have gjort det i sommer, for nu får jeg nok ikke muligheden igen, må jeg nok erkende. Men heldigvis er jeg et sted, hvor jeg elsker at være. Hvor min familie elsker at være, fortæller Rasmus Würtz og fortsætter:

- Jeg har også en rolle og en status, som jeg også godt må sætte pris på. Den status kan jeg ikke få et nyt sted. Og det er klart, at når jeg har været i den samme klub i så mange år, så føler jeg også noget ganske særligt for AaB. AaB er min klub. Slet ingen tvivl om det.

Nedtur i København

Opholdet i FC København, der skulle have sparket Würtz videre, gav i stedet selvtilliden et spark over skinnebenet. I en Champions League-kvalifikationskamp mod Benfica i august 2007 opsnapper portugiserne en tværaflevering fra Rasmus Würtz og scorer efterfølgende på et langskud. Nederlaget gik midtbanemanden på. Og han tog skylden på sig.

- Det var altså en Champions League-kvalifikationskamp. Ikke bare en hvilken som helst kamp. Jeg kunne godt mærke vigtigheden. Efterfølgende kom der nogle halvdårlige kampe fra min side, og lige pludselig kunne jeg ikke ryste det af mig. Jeg blev ramt af det.

Faktisk føler Rasmus Würtz, at han i løbet af det efterår når karrierens lavpunkt. Fejlen fra Benfica-kampen sætter sig. Og da han ikke kan ramme sit normale niveau, kommer kritikken.

- Jeg håndterer ikke den kritik fra omverdenen ret godt. Jeg lod mig påvirke. Jeg følte ikke, jeg var den person, jeg gerne ville være. Jeg var faktisk noget nedtrykt i den periode. Jeg følte heller ikke, at jeg levede op til de forventninger, som jeg selv havde haft, og som klubben måske også havde til mig. Jeg kunne ikke komme ud af den negativitet, jeg var fanget i. Jeg var nok lidt for hård ved mig selv nogen gange. Når man ikke føler, man lever op til det, man ved, man kan, ja så er jeg altså en person, der bliver skuffet over mig selv. Men måske var jeg nok lidt for hård ved mig selv i en periode og tacklede det ikke, som jeg skulle have gjort

Omsider kommer vinterpausen, som Rasmus Würtz til sidst bare havde ventet på. Det er chancen for at starte på en frisk. Men han er pludselig ikke klar, da træningen går i gang igen. Han har problemer med sin lyske. Han får en sprøjte, men det hjælper ikke det store. Det meste af foråret går, og før sommerferien får han en ny sprøjte. Problemet er der stadig. Langt om længe får han at vide, at han har brok. Det er en lettelse for ham.

- Jeg var glad på en måde, da jeg fik den diagnose. For jeg var bange for, om folk bare troede, at jeg var skadet, fordi det ikke gik ret godt. Men heldigvis var der noget galt, fortæller Rasmus Würtz.

Da han skal kæmpe sig tilbage på holdet, er det i en periode, hvor holdet spiller godt. I stedet bliver han lejet ud til Vejle i det efterfølgende forår, og da han efter forårssæsonen skal tilbage til FCK, føler han, at hans rolle er mere eller mindre udspillet i klubben. Det er tid til at vende hjem til Aalborg.

- Set i bakspejlet skulle jeg have haft noget hjælp dengang i København. Jeg ville ikke erkende, at jeg mentalt ikke var på toppen. Jeg gik meget med det selv. Jeg snakkede lidt med min kæreste eller min far om det, men jeg tror, jeg skulle have haft fat i en ekspert.

- Når man kommer til en ny klub, tager det mange ressourcer at lære de nye mennesker at kende, finde noget at bo i og alt det der. Rent mentalt var jeg nok lidt træt i det efterår, og når jeg så heller ikke fik den bedste start, ramte det mig måske bare dobbelthårdt. I løbet af efteråret blev mit spil sådan noget safety-first noget, og så bliver det sjældent ret godt. Men jeg følte, at hver gang jeg mistede bolden, ville modstanderne score, understreger Rasmus Würtz.

Fremtid som mental coach

Men dengang ikke så meget som overvejede han at søge hjælp til at komme ud af krisen.

- Jeg har altid klaret mig selv. Jeg kommer fra en egn i landet, hvor man er opdraget til at klare tingene selv. Jeg tror aldrig, at ordet psykolog blev nævnt hjemme hos os, da jeg voksede op. Så det var slet ikke noget, jeg tænkte på. Men det ville kunne have givet mig redskaber til at kæmpe mig tilbage i FCK. Det er jeg helt overbevist om i dag. Jeg havde bare en opfattelse af dengang, at jeg ikke behøvede hjælp, fortæller Rasmus Würtz.

AaB-kaptajnen færdiggjorde i februar en uddannelse som serviceøkonom blandt andet med hjælp fra Spillerforeningens Study4Player-projekt. Men ellers tænker han ikke så meget over fremtiden endnu. Det handler denne november-dag mest om at vinde næste kamp og få en god afslutning på efteråret.

- Men måske kunne jeg godt finde på at kaste mig over den mentale del, når jeg er færdig. Måske en slags mental coach. Jeg har jo selv nogle erfaringer, jeg kan bruge, og jeg ved i dag, hvor stor en rolle, det mentale spiller. Jeg vil sige, at det er i hvert fald 50 pct. for en topidrætsudøver.

Da han efter opholdet i Købehavn kom tilbage til Aalborg, vadede han ikke bare ind i nordjydernes hjerter igen.

- Jeg kunne godt mærke, at der var noget kredit og goodwill, der var blevet smidt overbord. Der var mange, der ikke forstod mit skifte til København. Men det var jo også en konkurrent, og det er klart, at de ikke bare tog mig tilbage med det samme. Fodbold er følelser, og sådan er det. Men AaB er min hjerteklub, og det vil den altid være. Også den dag jeg ikke spiller mere. Og jeg håber bestemt ikke, at Morten Bruun får ret. Det må han simpelthen ikke. Nej, det gør han heller ikke. Selvfølgelig kan AaB klare sig uden mig. Så er spørgsmålet bare, om jeg kan klare mig uden AaB., kommer det med et smil fra Würtz.

Et smil, der også bliver stort, da han fortæller om karrierens højdepunkt. Mesterskabet og pokaltriumfen i 2014. Det var det vigtigste og bedste år indtil nu i Skive-drengens fodboldkarriere. For året efter, at han var skiftet til FCK, blev AaB danske mestre. Tænk sig, hvis klubmanden aldrig selv havde fået den triumf. Så er det ikke sikkert, at solen ville have nedkæmpet regnen på Hornevej i det østlige Aalborg denne dag, hvor der er blevet kigget i bakspejlet for anføreren.

Tilbage

SENESTE NYT

11.04.2019

Vito Mistrati studerer online: Det er sgu nemt

LÆS MERE
10.04.2019

Hver gang, Jamil Fearrington går på banen, trækker han sit regnbuefarvede anførerbind på

LÆS MERE
08.04.2019

Fælles statement fra DBU, Divisionsforeningen, Spillerforeningen og Danske Fodbold Fans

LÆS MERE
02.04.2019

Amankwah: Det aller vigtigste i fodbolden bliver forsømt

LÆS MERE
01.04.2019

Digital chikane: Nu kan du få affaldet smidt i hovedet, selvom du er trådt ud af rollen som fodboldspiller

LÆS MERE
29.03.2019

Samtaler gennem to år: Würtz’ vej mod karrierestoppet

LÆS MERE