08. 03. 2017

Navid Dayyani: Det skulle have været mig

Han var den yngste til nogensinde at få Superligadebut. Men få år efter debuten var fodboldkarrieren slut. Fra sidelinjen kunne Navid Dayyani se til, mens med- og modspillere udlevede hans drøm.

AF MICHAEL HEHR

16 år og 244 dage. Så ung var Navid Dayyani, da han i 2003 fik Superligadebut for AGF. Selvom prædikatet med årene har skiftet ejermand en lille håndfuld gange, så var han dengang den yngste Superligadebutant nogensinde.

Allerede i en alder af 13 år var Navid Dayyani begyndt at orientere sig i årgangene fra 86-88, som han som 87’er selv er en del af.

- Alle os, der var bare nogenlunde gode, som vandt Jysk Mesterskab eller DM, vidste, hvem hinanden var. Og hvem der var bedre end hvem, genkalder Navid Dayyani.

Han nævner i flæng spillere som Nicklas Bendtner, Mike Jensen, Martin Spelmann, Thomas Enevoldsen og Michael Jakobsen, som alle var spillere, han havde på sin radar og vidste hvem var. Og så var der, som Dayyani siger, ”selvfølgelig en masse spillere, som aldrig fik fut i voksenkarrieren, men som var rigtig gode dengang.”

Jeg kunne ikke engang forestille mig at spille en serie 6-kamp. Jeg havde følelsen af at være ekstremt langt fra at være i stand til noget som helst

Mens førstnævnte spillere alle har fået succes i ind- og/eller udland i et eller andet omfang, så er Navid Dayyani ufrivilligt blevet en af de spillere, som ikke fik fut i karrieren. Midtbanetalentet måtte nemlig allerede gå på fodboldpension i en alder af 20 år.

I en kamp mod F.C. København i 2006 gik det ud over ledkapsel, ledbånd og forreste korsbånd i det ene knæ. Og det kom han sig aldrig over. Efter et år med to operationer og få forbedringer var det slut.

- Jeg kunne ikke engang gå, uden det gjorde ondt. Jeg kunne ikke engang forestille mig at spille en serie 6-kamp. Jeg havde følelsen af at være ekstremt langt fra at være i stand til noget som helst. Og derfor besluttede jeg sammen med klubben, at jeg var nødt til at stoppe.

Uvisheden var det værste

Det er altid hårdt at indstille sin karriere. Det ved de fodboldspillere, der har prøvet det. Og karrierestoppet kommer til alle før eller siden. Men for Navid Dayyani, der stoppede da det hele skulle til at tage fart, var særlig uvisheden hård. For han drømte om Superligaen og udlandet, men han fik aldrig muligheden for at se, om ambitioner og talent kunne følges ad.

- Det er ærgerligt, at jeg ikke fik lov til at finde ud af, hvad jeg kunne have drevet det til. Jeg vidste, at jeg var en af de bedste på min årgang, at jeg var i Superligatruppen og spillede på ungdomslandsholdet. Men jeg fandt aldrig ud af, om jeg kunne begå mig i Superligaen, komme til udlandet eller om jeg ville være faldet igennem og endt i 2. division.

For at gøre ondt værre kunne Navid Dayyani til gengæld se tidligere med- og modspillere slå igennem og udleve deres drømme. Hans drøm.

- ”Nu spiller han fast dér, og ham der gør det godt dér.” Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det skulle have været mig, fortæller Dayyani.

Men det var det ikke. I stedet læste han en HF i forsøget på at finde ud af, hvad han nu skulle gøre med sit liv. Og det var en omvæltning.

Da jeg spillede fodbold, kunne jeg nærmest ikke deltage i en samtale om andet end fodbold ved middagsbordet

- Det adskilte sig meget. Da jeg trådte ind ad døren, vidste de fleste, hvem jeg var. Det var underligt at komme fra professionel fodbold, hvor de personer, man omgås, har fast indkomst, hus og bil, og så til et klasselokale, hvor der jo fandeme var nogen, der kom direkte fra 10. klasse. Det var specielt, og det gjorde, at jeg holdt mig lidt for mig selv.

Fodbold, fodbold, fodbold

Det, Navid Dayyani oplevede, da han startede sit uddannelsesforløb, var, at der kan være stor forskel på tilværelsen for professionelle fodboldspillere og for alle andre. Fodboldbranchen kan være en boble, medgiver han.

- Da jeg spillede fodbold, kunne jeg nærmest ikke deltage i en samtale om andet end fodbold ved middagsbordet. Jeg tænkte udelukkende på fodbold. Det var det eneste, jeg havde i hovedet. Sådan er det at være fodboldspiller. Det er et miljø, hvor man er meget fokuseret, og hvor man i mine øjne godt kan savne at blive en stimuleret af andet end ’bare’ fodbold. På den måde et er lidt en boble.

Ifølge Navid Dayyani skyldes det blandt andet, at man som fodboldspiller arbejder med meget specifikke mål fra en meget tidlig alder.

- Mange vokser op med elitefodbold fra de er 10-12 år. Vokser op med en forståelse af, at fodbold er fedt, og at alle synes, det er fedt. Man er født ind i det. Det er ikke ligesom at studere, hvor man langsomt finder ud af, hvad man vil, prøver forskellige ting og får et holistisk blik på, hvad verden går ud på, mener han.

Kompetent rådgivning

Det er efterhånden ni år siden, Navid Dayyani indstillede sin karriere. Med tiden har han lagt fodbolden bag sig og helt mistet interessen for sporten. I stedet har han brugt sin HF-uddannelse som afsæt for en lang akademisk ditto, mens han ligeledes har startet egen virksomhed.

Den eneste relation, han tilnærmelsesvis har til fodbold, er det fortsatte forløb om tab af erhvervsevne, som fra tid til anden fylder en smule for den nu 30-årige århusianer. I den forbindelse har han gennem tidens løb fået hjælp af flere af Spillerforeningens jurister.

- Jeg har været igennem en 3-4 stykker inde hos jer i tidens løb, griner Navid Dayyani med henvisning til det lange sagsforløb, der, som det er procedure i den slags sager, først får sin ende, når Navid Dayyani fylder 35 år.

 Spillerforeningen har spillet en nøglerolle. Jeg kunne ikke have klaret det uden

- Fælles for dem alle har været, at de er kompetente. De har alle haft indsigt i sagen. Hver gang, jeg har spurgt om noget, har de haft svaret. Jeg har kunne ringe og skrive, og de har været i stand til at forklare tingene, så det er til at forstå. Så det har grundlæggende været en rigtig god og stor hjælp, fortsætter han.

Indledningsvist hjalp Spillerforeningens jurister, da Navid Dayyani skulle have fastsat méngrad. I første omgang blev den fastsat til 5 pct., men med Spillerforeningens hjælp blev den anket og revurderet til 15 pct. Og så har Dayyani altså fået hjælp i forbindelse med forløbet om tab af erhvervsevne.

- Spillerforeningen har spillet en nøglerolle. Jeg kunne ikke have klaret det uden jer. Så havde jeg været nødt til at hyre noget professionel hjælp.

Et andet liv

Den professionelle hjælp behøvede Navid Dayyani dog ikke hyre. Det er en del af medlemskabet i Spillerforeningen. Derfor har han i stedet kunne koncentrere sig om sit nye liv, der synes langt væk fra den tilværelse, han fristede som ung.

- Hvem var den knægt egentlig?, funderer han, før han selv forsøger sig med et svar:

- Nogle gange tænker jeg, at det var et andet menneske og et andet liv, som jeg næsten ikke kan huske længere. Selvfølgelig kan jeg godt huske, hvordan det var og så videre, men i dag synes jeg, at mit liv er mindst lige så spændende – bare på en anden måde.

Tilbage

SENESTE NYT

26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
20.06.2017

BIF's chefscout: ”Man lægger et visitkort, hver gang man går på banen”

LÆS MERE
19.06.2017

Randers FC's Lucas Haren: De må føle sig for fine

LÆS MERE
21.06.2017

For stor forskel på miljøerne

LÆS MERE
08.06.2017

Landets absolut bedste behandlere klar med træning og rådgivning

LÆS MERE
06.06.2017

Landsholdsspillere ind i kampen mod homofobi

LÆS MERE
30.05.2017

Vi har meget at lære om hjernerystelser

LÆS MERE
Nyheder