06. 09. 2017

Stina Lykke: Æren giver os ikke mad på bordet

”Æren ved at spille giver os jo hverken mad på bordet eller tøj på kroppen, uanset hvor meget vi værdsætter den.” Sådan siger Stina Lykke. Hun sidder med ved forhandlingsbordet og kræver bedre vilkår, som kan komme spillernes økonomiske bekymringer til livs.

AF CAMILLA JAUCH

”Tillykke med sølvmedaljen.”

Hendes ansigt lyser op i et stort smil, da jeg gratulerer med medaljen – stoltheden er ikke til at tage fejl af. Jeg sidder overfor en af årsagerne til, at de danske kvinder i år kom hjem med sølv om halsen efter EM-slutrunden i Holland. Jeg sidder overfor Stina Lykke, som vogtede de danske netmasker hele vejen til og gennem finalen, og som gennem hele turneringen har høstet store roser for sit arbejde på mållinjen.

Men jeg sidder ikke kun overfor landets bedste, kvindelige målmand. Jeg sidder også foran en fysioterapeutstuderende, som knokler for at få hverdagen til at hænge sammen. For selvom man hiver medaljer hjem mod Europas bedste fodboldhold, er der mange ting, der til daglig skal gå op i en højere enhed, for at fodbolddrømmene også kan udleves.

-  Min hverdag er presset. Jeg jonglerer mit studie, to studiejobs og fodbolden ved siden af. Jeg har opbrugt min SU, så jeg skal arbejde dobbelt så meget, for at få det til at løbe rundt. Det kan man vist godt kalde en presbold – men jeg har jo selv valgt at spille fodbold – det er der ingen der tvinger mig til, forklarer Stina Lykke, der netop har været med til et af forhandlingsmøderne med DBU om en ny landsholdsaftale.

Og en ny aftale er tiltrængt. Ikke bare fordi landsholdsaftalen mellem Spillerforeningen og DBU udløb i går (den 5. september 2017 efter en fem dages forlængelse), men også fordi spillerne repræsenterer Danmark på nogle vilkår, som man umiddelbart ikke skulle tro var gældende for nogle, der er de bedste inden for deres fag.

Vi er værd at investere i

Det er blevet hverdag for landsholdsspillerne igen. EM-euforien har efterhånden lagt sig, og selvom landsholdsspillerne og DBU sammen blev fejret i både Viborg og København, så sidder de altså nu på hver deres side af forhandlingsbordet.

Den danske målmand håber, at DBU snart vil lade en ny aftale afspejle deres præstationer på grønsværen.
Det handler om helt basale vilkår, som vil højne niveauet på landsholdet, mener hun.

- Vi har selvfølgelig nogle ønsker til vores løn. Vi vil gerne se i deres (DBU’s, red.) tilbud til os, at de anerkender vores præstationer. Nu er det anden gang i træk, at vi er nået langt til en slutrunde – så vi synes også, at vi har nok med i bagagen til at forlange nogle bedre forhold – både lønningsmæssigt men også i forhold til faciliteter under landsholdssamlingerne, siger Stina Lykke og fortsætter:

- Vi synes, at vi er værd at investere i, og det har vi også vist. Vi vil gerne mere med vores sport – men det kræver, at DBU vil hjælpe os med det, og selvom de lige nu ved, at vi vil have mere, prøver de, at holde på alt hvad de har.

Vores krav er rimelige

Interessen for kvindefodbolden har efter spillernes flotte præstation fået et gevaldigt hak opad herhjemme. Finalen mellem Danmark og Holland blev set af ikke mindre end halvanden million danskere – og det gør kvindernes EM finalekamp til den danske fodboldkamp med flest seere, siden herrerne spillede EM tilbage i 2012.

Dette til trods er kvindernes krav til en ny aftale beskedne - de forlanger ikke at blive sidestillet med mændene, men håber dog, at en ny aftale kan lette hverdagen betydeligt hos de danske landsholdskvinder.

- Jeg synes, det er rimeligt, at vi kræver mere. Jeg synes i den grad, vi har præsteret og viser, at vi kan være med mod selv de bedste hold. Men vi kan ikke være kontinuerlige, hvis ikke vi også får rammerne til det.

- Derfor synes jeg, at vores krav er rimelige, og at vi har noget at skyde med. Måske kan vi også på denne måde være med til at vise, at under bedre forhold kan vi præstere endnu bedre, forklarer Stina Lykke, der ikke er alene om at være presset i hverdagen.

Langt de fleste af hendes holdkammerater har hektiske arbejdsuger ved siden af fodbolden for at få økonomien til at hænge sammen – noget, der ifølge Stina Lykke kunne afhjælpes ved at tilbyde landsholdskvinderne en større løncheck hver måned.

- Vi har en masse bekymringer, når vi løber rundt for at passe studie, arbejde og fodbolden. Vi ved, hvordan vi præsterer, under de forhold vi har nu – men fik vi en anden indkomst, kunne vi gå ned i timer på arbejdet og studere færre timer om ugen og derfor også lægge mere fokus på vores sport. Som det er lige nu, har vi nogenlunde ok træning, men ingen tid til restitution, fordi vi fylder tiden ud med at tjene penge eller læse eller gøre alt muligt andet, så vi kan få hverdagen til at fungere og få lov til at spille fodbold, siger Stina Lykke og uddyber:

- For mig personligt ville en ny og bedre landsholdsaftale betyde en mindre presset hverdag med færre bekymringer. Derfor ville jeg også kunne planlægge min tid bedre, og minimere den stress der også opstår. På denne måde ville jeg også kunne fokusere, træne og præstere bedre – så en bedre aftale, end den vi hidtil har haft med DBU, ville kunne gøre underværker for både mig og mine holdkammerater – både på og udenfor banen.

Landsholdet er en ære

Den danske målvogter er ikke i tvivl; det er og vil altid være en kæmpe ære at trække i den rød-hvide landsholdstrøje, og hun ønsker ikke at hendes og resten af landsholdets kamp for – og ønske om – bedre forhold skal opfattes som et tegn på det modsatte. Det gør hun flere gange i løbet af vores snak klart. Hun har selv valgt at spille fodbold – og æren er en kæmpe del af det at være fodboldspiller.  

- Det er virkelig en ære at spille på landsholdet. Det er det. Jeg er også nogle gange efter folk, som går ekstremt meget op i kroner og ører. Det er æren, der driver én. Man skal være stolt over, at man kæmper for Danmark. Hvis man ikke har æren med, så tror jeg ikke man kan præstere. Men vi vil også gerne kæmpe for Danmark, uden at vi skal bekymre os om presset, vores kroppe bliver udsat for. For man kan desværre ikke gøre alt blot for æren – så ville man komme i problemer en dag.  Æren ved at spille giver os jo hverken mad på bordet eller tøj på kroppen, uanset hvor meget vi værdsætter den, fastslår Stina Lykke.

Kan vi ikke bare lige…

Den danske målvogter er ærgerlig over DBU’s udmeldinger, men overbevist om, at forhandlinger er den rigtige vej frem. Og hun sætter pris på at være med bag kulissen.

- Som spiller er det rart at være med rundt om forhandlingsbordet. Vi ved ikke altid, hvor meget der foregår bag kulissen. Det var faktisk ret fedt at være med, og se hvordan det foregår. På denne måde kan vi meget direkte påvirke en ny kollektiv aftale.

- Jeg er positiv omkring, at vi får en kollektiv aftale i stand, og at vi får forbedret forholdene for os spillere – det håber og tror jeg også, at DBU er interesseret i. Vi spillere har samlet vores interesser i Spillerforeningen og skal nu have en ny stærk kollektiv aftale på plads.

Tilbage