30. 05. 2017

Vi har meget at lære om hjernerystelser

Dansk sport har brug for bedre håndtering og mere viden om hjernerystelser. Vi må ikke gamble med spillernes liv og førlighed for at kunne spille de sidste minutter i en skide kamp.

AF MADS ØLAND, direktør i Spillerforeningen.

Der er et akut problem i forhold til håndteringen af og viden om hjernerystelser i dansk sport og dansk fodbold. Det er desværre blevet vist med al tydelighed i den seneste tid, hvor vi har set spillere, der har spillet, på trods af mistanke eller endda kendskab til en hjernerystelse.

Det vidner om et stort behov for mere viden og bedre protokoller og procedurer i forbindelse med hjernerystelser.

Læs også: Spillerforeningerne indgår samarbejde med Hjernerystelsesforeningen

Vi er simpelthen nødt til at skabe nogle klare rammer, der kan hjælpe både de sportslige sektorer og sundhedssektorerne ude i klubber og forbund, så vi undgår de her episoder. For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi risikerer at gamble med spillernes liv og førlighed for at kunne spille de sidste minutter i en skide kamp.

Selvfølgelig vil enhver sportsmand eller -kvinde gøre alt for at spille. Men det skal og må aldrig være spillerens ansvar eller vurdering

Og ja, jeg ved godt, at spillerne selv presser på og gerne vil spille. Men her er det alfa og omega, at vi har den fornødne specialviden og nogle helt klare protokoller, der kan understøtte personalet i sundhedssektorerne i klubber og forbund, så de kan med træffe de svære, men rigtige beslutninger. Så vi sikrer, at beslutninger bliver truffet med udgangspunkt i spillerens helbred, og ikke ud fra en spillers ønske eller vilje til at spille. For selvfølgelig vil enhver sportsmand eller -kvinde gøre alt for at spille. Men det skal og må aldrig være spillerens ansvar eller vurdering.

Læs også: Mit liv blev sat fuldstændig på standby

At lade en spiller gå på banen med en frisk hjernerystelse er komplet uforsvarligt. Ligeledes er det uforsvarligt at lade en spiller fortsætte i en kamp, hvis han/hun får en hovedskade, som tydeligvis har givet en hjernerystelse. Hjernerystelser kræver hvile, og fysisk aktivitet kan gøre problemerne langvarige og måske permanente. Og det bliver ikke mindre uforsvarligt af, at man lader det ske i en kontaktsport, hvor risikoen for at slå hovedet igen er meget stor. Det må vi angribe på alle måde, vi kan. Vi må have sikret, at procedurerne er tidssvarerne, og at læger, fysioterapeuter og andre i og omkring sundhedssektoren har den fornødne viden og uddannelse i forhold til hjernerystelser. Jeg er overbevist om, at læger og fysioterapeuterne kun vil spillerne det bedste, og det må vi hjælpe dem med at sikre.

Vi har desværre allerede flere eksempler på danske sportsfolk, der er blevet så invalideret af en hjernerystelse, at de ikke kan have en normal hverdag

Og nej, vi er ikke nødt til at opfinde den dybe tallerken for at finde en løsning. Der eksisterer allerede protokoller, vi kan tilpasse, indføre og arbejde ud fra, ligesom vi med en målrettet indsats kan sikre den nødvendige efteruddannelse og videndeling i sundhedssektorerne. Det kræver dog, at vi indser problemets omfang og investerer tid, kræfter og midler i at løse det.

Læs også: Ole Dau om hjernerystelser: Spil ikke hasard med hjernen

Vi har desværre allerede flere eksempler på danske sportsfolk, der er blevet så invalideret af en hjernerystelse, at de ikke kan have en normal hverdag, passe et job og da slet ikke dyrke deres sport. Og det skal vi for alt i verden undgå flere eksempler på.

Hjernerystelser skal tages hamrende alvorligt. For selvom det er en uhåndgribelig skade, der er meget svær at forholde sig til, så er det en skade, der kan have enorme konsekvenser og føre varige hjerneskader med sig.

Ramt af hjernerystelse eller pårørende? Få hjælp på hjernerystelsesforeningen.dk

Tilbage

SENESTE NYT

29.09.2022

77: Ni minutter med Jeppe Grønning om Karriereskifteseminar

LÆS MERE
22.09.2022

76: Hvorfor skulle FC Midtjylland spille i vanvittig varme?

LÆS MERE
15.09.2022

75: Sådan arbejder vi med den gode vej ud af fodbold

LÆS MERE
04.09.2022

Sportsstjerner siger nej til diskrimination

LÆS MERE
16.08.2022

Et slaraffenland for digital chikane

LÆS MERE
15.07.2022

74: Lukas skiftede til Sassuolo som 16-årig

LÆS MERE
07.07.2022

På valg og valgt. Bestyrelsen fortsætter uændret

LÆS MERE