At være fodboldspiller er identitetsskabende. Og identiteten har en effekt på de mennesker, der er ansat i fodboldbranchen – både før og efter karrieren. Særligt overgangen – eller transitionen – til livet efter fodbold bliver påvirket af, at man netop mister sin identitet og sin hverdag med ét. Når ”man er vant til, at alt bliver lavet for én”, som Christian Poulsen siger.
- Man laver en skal rundt om sig. Og det, der så er, når man stopper med fodbold, er, at så er der ikke nogen, der siger, hvad du skal. Så skal du lige pludselig selv til at agere. Der tror jeg, når man har været vant til at være i den verden, så er det svært, siger Christian Poulsen.
- Når man har været i det miljø, så er det svært at tage teten lige pludselig. I ens eget liv. Som Morten (Levinsen, red.) nævner i artiklen; ”Hvem er jeg så?” De ting har jeg også haft, tilføjer han.
”Hvem er du?”
At fodbold er identitetsskabende, kan 23-årige Morten Levinsen bekræfte. Også selvom han ”bare” har været divisionsspiller. Det har han beskrevet åbent og ærligt i hans historie til Spillernes Stemme, og han uddyber sine tanker om det i episode 05 af ’Spiller Til Spiller’.
- Det er i og for sig meget nemt at være fodboldspiller. Det vidste jeg ikke, da jeg var i det, men det har jeg lagt mærke til efter, jeg er stoppet. De fleste mennesker kan ”snakke fodbold”, og de fleste mennesker interesserer sig for fodbold. Så bare det, at du har en sko inden for elitefodboldens verden, gør dig utrolig attraktiv og meget spændende for mange mennesker, siger Morten Levinsen.
Han peger på, at identiteten som fodboldspiller og de medfølgende rammer i et eller andet omfang begrænser én. For det betyder, at man ikke tager stilling til, hvem man er – udover at man selvfølgelig er fodboldspiller. Det gjorde Morten Levinsen i hvert fald ikke.
- Jeg gik til psykolog og gjorde det i et halvt år. Det første spørgsmål, jeg overhovedet fik stillet, da jeg var til psykolog, var, ”nå, Morten, hvem er du?” Jeg var lige stoppet til fodbold, så jeg syntes ikke, jeg kunne sige, at jeg var fodboldspiller længere. Jeg var helt blank. Fuldstændig blank.
- Det gik op for mig, at der var nogle ting, jeg skulle lære at sætte ord på og tænke over. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde en personlighed, og der var mange kanter og spændende sider af mig, men jeg er aldrig blevet bedt om at reflektere over det. Jeg er aldrig blevet bedt om at sætte ord på, hvem jeg er, uddyber han.
Alle gennemgår en transition
Rasmus Haagensen, der er direktør i 4player, er tidligere professionel håndboldspiller. Han kender derfor alt til transitionen til karriere nummer to. Han opfordrer nuværende elitesportsudøvere til at gøre sig tanker om, hvad der sker, når karrieren på et tidspunkt slutter. For alle elitesportsudøvere skal før eller siden igennem et karriereskifte.
- Det, der er centralt, er, at man tager sig tid til at tænke over, at der kommer en dag efter (sportskarrieren, red.). Det er – med fare for at lyde som en forældregeneration – en kort karriere. Og den længste karriere kommer sådan set bagefter. Det er klart, at det, når man er i starten af tyverne, kan være en udfordring at sætte sig ned og tænke over det.
»Det er lidt en rutschetur, man skal igennem. Den kan være kort eller længere, og den er selvfølgelig meget individuel. Men jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at alle kommer igennem den i en eller anden form«
Ifølge Rasmus Haagensen er det afgørende, at man forbereder sig. Mens den ene del af forberedelsen kan bestå i eksempelvis uddannelse, karriereplan eller en samtale om fremtiden, består den anden del i at gøre sig det klart, hvad det er, man skal igennem, når man stopper karrieren.
- Den anden del er at gøre sig bevidst om, hvad er det for en transition? Hvad indebærer en transition? Hvad sker der, når jeg har karrierestop? Og der har vi en model – en transitionsmodel – som man selvfølgelig kan sætte sig med os og få en snak om.
- Det er en god måde at få indblik i, at der sker altså noget. Følelsesmæssigt især. Det er lidt en rutschetur, man skal igennem. Den kan være kort eller længere, og den er selvfølgelig meget individuel. Men jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at alle kommer igennem den i en eller anden form. Og det er uanset, hvilket niveau man har spillet på – det er uanset, om man er godt forberedt eller ej.