28. 06. 2018

Duelunds tornado af forløsning, frustration og ’fuck’

I en rus af lykke, eufori og adrenalin gav Mikkel Duelund afkald på kontrollen og lod følelserne overtage. Resultatet blev et – siden omdiskuteret – interview, hvor det ellers så beherskede stortalent fik sagt ’fuck’ eller ’fucking’ hele syv gange på under ét minut. Men han fortryder det ikke.

AF MICHAEL HEHR

Fra nederlag til sejr. Fra kontrol til eufori. Fra ’endnu en dag på kontoret’ til ’fucking sindssygt’.

Kontrasterne var til at få øje på, da FC Midtjylland og F.C. København tørnede sammen på MCH Arena den 9. april 2018. Federico Santander og Viktor Fischer bragte gæsterne fra hovedstaden foran 0-2, men på en lille halv time vendte FC Midtjylland-spillerne det truende nederlag til en vital sejr i et storslået comeback.

Tim Sparv reducerede, og Erik Sviatchenko udlignede, før Artem Dovbyk i det 78. minut afgjorde kampen til midtjydernes fordel. Af samme årsag var der ekstra knald på sejrsangen og højt humør i omklædningsrummet efter kampen.

- Alle fodboldspillere kender den der lykkefølelse efter en kamp. Nogle gange er den stor, andre gange er den lille. Men hvis man har vundet, er den der altid. Når man så vinder 3-2 efter at have nede 0-2 mod FCK, så sker der noget oppe i hovedet én. Det er en følelse af eufori, stolthed, glæde og alt muligt, fortæller 20-årige Mikkel Duelund.

Jeg har aldrig nogensinde haft en følelse af, at det, jeg sagde, var uundgåeligt. Jeg har altid kunnet kontrollere, hvad jeg lige skulle sige før, under eller efter en kamp, men på det tidspunkt havde jeg følelsen af, at det var ude af mine egne hænder

FC Midtjylland-talentet med de aarhusianske rødder beskriver kampudviklingen som at genopstå. Som han siger, svarer det lidt til først at få at vide, at der har været et dødsfald i familien, for en halv time senere at få beskeden om at personen er blevet vækket til live igen. For at bruge Duelunds billede, så var FC Midtjylland døde og begravede. Men de genopstod og endte med at løbe med det hele.

- Det var den følelse, vi havde efter FCK-kampen, fordi vi virkelig var væk undervejs i kampen, og da kampen blev fløjtet af, havde vi vundet 3-2. Det var en lykkerus, der var inde i kroppen. I hvert fald på mig, fastslår han.

En uundgåelig eksplosion

Mikkel Duelund er kendt som en hårdtarbejdende type. En professionel fodboldspiller, der konstant forsøger at optimere på de parametre, der kan optimeres på. Han har – i samarbejde med specialister – fokus på både fysisk træning og medietræning som supplement til holdtræningen og den individuelle træning i FC Midtjylland. Få ting bliver overladt til tilfældighederne hos den ærgerrige U21-landsholdsspiller.

Og altså heller ikke medierne. På den front samarbejder Mikkel Duelund med medierådgiveren Lars Hendel, der bl.a. har Sevilla FC’s Simon Kjær, FC Barcelonas Lucas Digne og F.C. Københavns Nicolai Boilesen på kundelisten. De to har samarbejdet siden 2015, og medierådgiveren hjælper Duelund med at håndtere og kontrollere medierne.

- Det at være fodboldspiller er et fuldtidsjob, hvor man skal optimere på alle de parametre, man kan. At skabe sit eget brand er en meget stor del af at være fodboldspiller i dag, og det er Lars ekspert i at få formidlet på den måde, man ønsker. Derfor har det været helt naturligt for mig at arbejde sammen med ham.

Læs også: Hendel, Henriksen og Schrøder om det fucking gode interview

Men hverken Lars Hendel eller Duelund selv havde planlagt eller kunne kontrollere det, der skete, da FC Midtjylland-profilen umiddelbart efter sejrssangen efter 3-2-sejren over FCK fik stukket en mikrofon i ansigtet. ”Det var”, som hovedpersonen forklarer, ”alt andet end kontrolleret.”

- Jeg har aldrig nogensinde haft en følelse af, at det, jeg sagde, var uundgåeligt. Jeg har altid kunnet kontrollere, hvad jeg lige skulle sige før, under eller efter en kamp, men på det tidspunkt havde jeg følelsen af, at det var ude af mine egne hænder.

- Det er det, jeg mener med, at det var en følelse, jeg aldrig har haft før. Selvfølgelig har jeg vundet fodboldkampe før, og jeg har været i den der lykkerus, men jeg har aldrig vundet en kamp, der har betydet så meget for mig, for vores situation og for klubben. Og så er det klart, så eksploderer det. Og det er dét, jeg husker fra interviewet – at jeg var i en situation, jeg ikke umiddelbart har været i før rent mentalt, genkalder Duelund.

Fucking fuck

Den eksplosion, Mikkel Duelund refererer til, skete i et postmatch-interview i hjemmeholdets omklædningsrum umiddelbart efter kampen. Et interview, der næppe er gået nogen fodboldinteresseredes næse forbi.

Bevæbnet med en mikrofon og en håndfuld relativt harmløse spørgsmål fangede TV3 Sports Jon Pagh Duelund til et hurtigt live interview. Det unge talent forsøgte først at køre den clean. ”Bare lave den helt professionelle”, som han beskriver det. Og det lykkedes også meget godt til at starte med. ’Det er fint nok. Det er en ganske almindelig dag på kontoret, hvis man kan sige det sådan. Det er ok’, indledte Duelund kontrolleret med et smørret smil.

Som jeg husker det, konkluderer jeg, at den bedste måde at komme ud med det her på er at give fuldstændig frit løb. Det bliver sgu for firkantet engang i mellem, og hvis jeg skulle have sat mundkurv på mig selv dér, så var det blevet noget værre noget

’I er nede 0-2. Hvad sker der?’, lød det opfølgende spørgsmål. På det tidspunkt pumpede adrenalinen fortsat rundt i blodet på Duelund. Efter allerede at have stukket Jon Pagh ét kontrolleret og velovervejet politikersvar, kæmpede den 20-årige gut med at holde følelserne tilbage efter karrierens hidtil største sejr.

Med blikket rettet mod omklædningsrummet gulv tog han sig et par sekunders betænkningstid.

- Der går sindssygt mange tanker igennem hovedet på mig på det tidspunkt. 99 procent af de tanker er ren og skær glæde og overvejelser om, hvordan jeg kan formidle det bedst muligt. Som jeg husker det, konkluderer jeg, at den bedste måde at komme ud med det her på er at give fuldstændig frit løb. Det bliver sgu for firkantet engang i mellem, og hvis jeg skulle have sat mundkurv på mig selv dér, så var det blevet noget værre noget, fortæller Mikkel Duelund, der endte med at kapitulere og give følelserne frit løb.

Syv gange på under et minut blev enten ’fuck’ eller ’fucking’ sendt ud i æteren. Duelund var ’fucking stolt’, det var ’fucking sindssygt’, og midt i lykkerusen var han ’fucking ligeglad’ med Paghs spørgsmål om mesterskabskampen. ’Fuck det’, som man siger.

- Der sker så meget i de sekunder. Der er så mange tanker, og man når ikke at registrere dem alle sammen. Og så kom det ud på den måde, det gjorde. Det røg bare ud af mig som en tornado, forklarer Duelund retrospektivt.

Fortryder ikke interviewet

Brugen af bandeord kan til tider få nogle til at løfte et øjenbryn. Sker det flere gange, er det måske bemærkelsesværdigt. Syv gange på under et minut er decideret opsigtsvækkende – særligt fordi, det var ellers altid kontrollerede Mikkel Duelund, der var afsenderen.

- Det var det modsatte af velovervejet. Men det var nødvendigt, forklarer Mikkel Duelund.

- Jeg vil ikke sige, at det er den Mikkel Duelund, som jeg ser mig selv som, men på en eller anden måde var det også en dejlig følelse at komme ud med det, fordi jeg aldrig har oplevet de følelser før. Normalt er jeg meget mere kontrolleret. Så selvfølgelig afspejler det ikke, hvem jeg er. Jeg arbejder meget med det her, og jeg prøver virkelig at være velovervejet, når jeg er på, og det blev det ikke, tilføjer han.

Læs også: Jesper Grønkjær og Ove Pedersen om det perfekte match

Det kan der vist ikke være to meninger om. Alligevel fortryder han ikke interviewet.

- Jeg fortryder det på ingen måde. Jeg fortryder, at budskabet ikke kom ud på den måde, jeg gerne ville have det ud på. Jeg fortryder, at jeg misbruger ordet ’fuck’, fordi det tager alt for meget fokus. I bund grund har det ikke noget med noget som helst at gøre – jeg kunne lige så godt have sagt ’for søren’ eller et eller andet fuldstændig latterligt, fortæller Duelund og opsummerer:

- Jeg fortryder ordet ’fuck’. Men at det kommer ud på den måde, som en bølge af følelser, det er jeg egentlig bare glad for. At det også fandtes i mig, for det har jeg ikke set på den måde før.

Den dobbeltmoralske modtager

Nok var Duelund glad for at se en ny side af sig selv, men hjemme i stuerne, bag tastaturerne på de sociale medier, var opfattelsen mere blandet. I nogles øjne og ører var det ’mega underligt’, og Duelund var ’dum at høre på’. I andres var det ’verdensklasse’, ’god underholdning’ og et udtryk for lidenskab.

Den blandede modtagelse er en fodboldspillers lod, når det kommer til begå sig i medierne: Det er ganske enkelt umuligt at tilfredsstille alle. Sat på spidsen kan man få indtrykket af, at fodboldspillerne enten er for kedelige, når de vejer deres ord, eller for dumme at høre på, når de giver los. Fodboldfans og medier skriger på spillere med kant, og når de har eller viser det, skal der pudses hjørner. Og det er et billede og et paradoks, Mikkel Duelund kan genkende.

Det handler også om modtageren. En gang i mellem er der en dobbeltmoral hos modtageren. For man vil gerne have det ene, men man vil også have det andet. Og man bliver sur, hvis man ikke får begge dele

- Jeg har læst og hørt mange udtrykke, at de er trætte af Viktor Fischer. Han er for arrogant og det ene og det andet. Jeg tror også, at man skal tænke over, hvad det egentlig er, man vil have. Er det den samme smøre hver gang? Er det dét, du som seer vil have? En eller anden form for fælles udtryk, hvor du ikke kan kende forskel på, hvem det er, der egentlig snakker, fordi det bare er det samme, der bliver sagt? Det brokker folk sig også over.

- Det handler også om modtageren. En gang i mellem er der en dobbeltmoral hos modtageren. For man vil gerne have det ene, men man vil også have det andet. Og man bliver sur, hvis man ikke får begge dele.

Selvom Mikkel Duelund er ung, så har han – bl.a. på grund af samarbejdet med Lars Hendel – forstået, hvordan spillereglerne er. Han har for længst accepteret, at det er en præmis, når man begår sig i medierne.

- Sådan vil det altid være. Du kan ikke gøre alle glade. Det kan du sjældent med ret meget. Så det handler om som spiller at afgøre, hvilken kategori du tilhører, og hvem du gerne vil tilfredsstille. Man skal altid huske at tilfredsstille sig selv, men man kan ikke tilfredsstille alle. Og så er det vidt forskelligt, hvilket publikum du vinder hjerter ved. Dem, der synes, Viktor Fischer er fed, synes måske ikke, at Kenneth-Emil Petersen er fed. Og det er måske nogle helt tredje, der synes, jeg er fed.

- Det vigtigste er, at du som spiller, når du har givet et interview, kan se dig selv i spejlet og sige, at det var mig, der lavede det interview, og det var den, jeg var.

Kritik druknede i ’fuck’ og ’fucking’

Som nævnt fortryder Mikkel Duelund ikke interviewet. Men – for der er et lille ’men’ – der er én ting, der ærgrer ham. For det var nemlig ikke bare en ung fodboldspiller, der efter et vanvittigt comeback i en rus af adrenalin og eufori lod følelserne få frit løb. Det var også en fodboldspiller med noget på hjerte. En spiller, der havde en pointe.

- Det, jeg er mest ked af ved det interview, er, at det budskab, jeg havde, ikke blev formidlet på den måde, jeg havde håbet på. Jeg kommer til at bruge ’fuck’ og ’fucking’ alt for meget, fordi det falder mig ind, og det kommer til at tage fokus fra det budskab, jeg gerne ville have ud. Det irriterer mig. Hvis jeg kunne gøre noget om, havde jeg beholdt et enkelt ’fuck’ eller to men smidt resten ud, for det var unødvendigt, siger han.

Læs også: Sæsonen set i bakspejlet: Marc Dal Hende og Mads Justesen ser tilbage på 2017/2018-sæsonen

Og Duelund har nok ret. De fleste iagttagere hæftede sig i hvert fald mere ved brugen af ’fuck’ og ’fucking’, end det han egentlig havde på hjerte. Det druknede i skældsord og semantik. Og hvad var budskabet så? Duelund forklarer:

- Det var Brøndby, der var fokus på. Det var Brøndby, man skubbede frem til, at nu skal de være mestre – nu var det deres tid. I det billede var Midtjylland lidt den der efternøler, som folk regnede med ville falde fra på et tidspunkt. Så man snakkede ikke så meget om Midtjylland, og det irriterede mig en smule, siger Mikkel Duelund med henvisning til mediedækningen på daværende tidspunkt.

- Jeg synes godt, at man kunne have brugt mere krudt på de to hold, der var en del af mesterskabskampen, i stedet for at favorisere det ene og afskrive det andet. På intet tidspunkt var det en realitet (at FCM var ude af mesterskabskampen, red.). Jeg tror maksimum, at vi har været fem point efter Brøndby i løbet af sæsonen, fortæller Mikkel Duelund, der sammen med holdkammeraterne som bekendt endte med at vinde det danske mesterskab med fire point ned til Brøndby IF.

Vil gerne lave ravage

FC Midtjylland og Mikkel Duelund blev dømt ude flere gange. Duelund husker særligt en rundspørge foretaget af Ekstra Bladet blandt ti af landets fremmeste fodboldeksperter, der skulle give deres bud på, hvem der i sidste ende ville løbe med mesterskabet. Hver og én – ingen nævnt, ingen glemt – sendte guldet til Vestegnen.

De tog alle sammen fejl. Hver og én. Og med guldmedaljen om halsen er Mikkel Duelund – der som alle andre fodboldspillere konstant er genstand for andres vurderinger – ikke sen til at sende en hilsen den anden vej.

- Ligesom vi spillere får karakterer efter kampene, kunne man lige såvel give karakterer til de såkaldte eksperter. For der er nogen, der virkelig har skudt forkert – og været sikre i deres sag, mener Duelund, der i øvrigt pointerer, at den store skepsis blot gjorde sejren endnu sødere.

Det var en decideret modsætning af, hvad han har lært mig. Så det første, jeg lige gjorde, var at smide en ’for sjov’-undskyldning, fordi jeg godt vidste, at jeg nok skulle op til rektor og snakke med ham næste dag

Ovenstående budskab kunne være blevet leveret blødere. Mere rundt. Han kunne have sagt, at det jo også er deres job at gætte på udfaldet af kommende kampe, og at det kan være svært at forudsige. Men det gør Mikkel Duelund ikke. Det er ikke dét, han forholder sig til, når han siger, at han gerne vil lave lidt ravage, men helt generelt synes han, at Superligaen fattes profiler uden for banen.

- Jeg vil sgu gerne lave lidt ravage en gang i mellem. For jeg synes, Superligaen trænger til profiler, som har noget reelt på hjerte, der ikke bare kommer med den der professionelle smøre, som skal lires af hver eneste gang, man har vundet en kamp eller spillet pisse godt. Det er jeg stor modstander af. Det er jeg i hvert fald blevet med tiden, fastslår han.

Endnu mere fuck

I omklædningsrummet tilbage i april mistede Mikkel Duelund kontrollen. Han gav slip på den, og lod følelserne tage over. De fik frit løb. En handling, der står i skærende kontrast til alt det, han i samarbejde med Lars Hendel arbejder på at opbygge. Derfor sendte han, som Lars Hendel fortalte i den seneste udgave af Indersiden, en undskyldende sms i retningen af medierådgiveren efter interviewet.

- Det var lidt for sjov. Lars og jeg arbejder rigtig meget med medierådgivning. Det var en decideret modsætning af, hvad han har lært mig. Så det første, jeg lige gjorde, var at smide en ’for sjov’-undskyldning, fordi jeg godt vidste, at jeg nok skulle op til rektor og snakke med ham næste dag, siger Mikkel Duelund med et grin.

Der var dog ingen grund til at undskylde, da Mikkel Duelund godt en måned senere gav endnu et live interview. Det skete, da mesterskabet var kommet i hus. Ved den lejlighed var det TV3 Sports Joachim Boldsen, der med en mikrofon i hånden havde fundet vej til midtjydernes omklædningsrum og ikke mindst Mikkel Duelund.

Jeg havde ligesom haft tid til, at det kunne synke ind. Jeg var i en bedre forfatning. Og jeg havde i tankerne, at jeg ikke skulle sige noget dumt, der skulle fjerne fokus fra den situation, jeg stod i

’Hvad skal jeg sige? Det er vanvittigt fedt. Det er det sygeste nogensinde. Det eneste, jeg lige kan komme i tanke om, det er fuck, fuck, fuck med fuck på’, kom det med overskud fra en glad Mikkel Duelund. For at blive i jargonen kan det vel med rette betegnes som en subtil fuckfinger til kritikerne – både dem, der kritiserede hans første interview, og dem, der dømte ham og holdkammeraterne ude i guldkampen.

Uanset, hvordan det skal tolkes, blev kommentaren til Joachim Boldsen leveret med overskud. Og den kontrol, han gav afkald på efter FCK-comebacket, bevarede han under guldfesten efter kampen mod AC Horsens.

- Jeg havde in mente, at nu var der ikke noget, der skulle eksplodere. Jeg havde brugt det kort én gang i sæsonen – at kunne flejne ud på den måde. Jeg var sindssygt glad og stolt efter Horsens-kampen, men det var ikke helt den samme følelse. Jeg synes egentlig ikke, at vi havde kontrol over kampen, men vi scorede et mål, og vi hørte, at Brøndby var bagud, så jeg havde ligesom haft tid til, at det kunne synke ind. Jeg var i en bedre forfatning. Og jeg havde i tankerne, at jeg ikke skulle sige noget dumt, der skulle fjerne fokus fra den situation, jeg stod i.

- Det er sjovt, for jeg får sagt ’fuck’ næsten lige så mange gange, ironiserer Mikkel Duelund.

Det mener eksperterne

I den seneste udgave af Indersiden forholder tre eksperter –medierådgiver Lars Hendel, Jyllands-Postens sportsredaktør, Troels Henriksen, og TV3 Sports fodboldredaktør, René Schrøder – sig til Mikkel Duelunds interview. De svarer blandt andet på, om det var et scoop for, om det var et godt interview for Duelund selv, og hvad det gode interview egentlig er. Få deres vurdering her.

Tilbage

SENESTE NYT

13.07.2018

Baneordbog: Forstå håndværket bag Danmarks Bedste Bane

LÆS MERE
12.07.2018

Team Spillerforeningen delte med Frem

LÆS MERE
11.07.2018

Truppen på plads til træningskampen mod Frem

LÆS MERE
10.07.2018

Røddik om Team Spillerforeningen: Helt oplagt

LÆS MERE
29.06.2018

Team Spillerforeningen-træner får topjob i Brøndby IF

LÆS MERE
28.06.2018

Duelunds tornado af forløsning, frustration og ’fuck’

LÆS MERE
Nyheder