10. 12. 2018

Er du studerende og ønsker erfaring som statistisk medarbejder? Så er det måske dig, vi søger

Som statistisk medarbejder får du indblik i, hvor stor indflydelse statistikker og datakilder har i fodboldens verden samt erfaring i at formidle statistik materiale.

Spillerforeningen, elitefodboldspillernes fagforening, søger en statistisk medarbejder med formidlingsevner, som studentermedhjælper med start hurtigst muligt i januar 2019. 

Arbejdet i Spillerforeningen er en unik mulighed for et studiejob, hvor du, i tæt samarbejde med Spillerforeningens IT-ansvarlige og kommunikationsafdeling, vil få erfaring med at dokumentere og formidle faktuelle og udfordrende forhold for spillere, som skal bruges i forbindelse med bl.a. forsikringsforhold, lønforhold, uddannelsesforhold m.m.

I og med SPF enten allerede ligger inde med særlige data eller kan få adgang til disse direkte fra spillere, ligger der et uudnyttet potentiale i at formulere statiske opgaver og søge resultaterne.

Dine opgaver dækker bl.a.

  • Afsøgning af mulige datakilder internationalt ognationalt
  • Formulering af statistiske opgaver
  • Formulering af og formidling af statistisk materiale
  • Du skal effektuere og databehandle opstillede statistiske opgaver
  • Du skal udarbejde spørgeskemaundersøgelser i samarbejde med kommunikationsafdelingen
  • Interviews af spillere

Som et led i arbejdet vil du udvikle dine faglige kompetencer gennem et samarbejde med Spillerforeningens øvrige medarbejdere primært Spillerforeningens IT-ansvarlige og Spillerforeningens kommunikationsafdeling. 

Du refererer til Spillerforeningens direktør, Mads Øland, og vil komme til at arbejde i team med Spillerforeningens IT-ansvarlige og medarbejderne i Spillerforeningens kommunikationsafdeling.

Kvalifikationer

  • Du er i gang med en af følgende uddannelser:
    - stud.polit. (økonomi)
    - matematik-økonomistud.
    - matematik-statistikstud.
  • Du har analytisktankegang
  • Du er på top/ekspert-niveau i Excel og SQL-databaser (fx Access)
  • Du kan hurtigt tilegne dig viden om vores medlemssystem og har derfor topniveau i Outlook
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og i flere langstrakte projekter samtidigt
  • Du har gode skrive- og formidlingsegenskaber på dansk og engelsk
  • Du skal kunne/turde kontakte spillere direkte

Desuden vil det være en stor fordel, hvis du har:

  • Godt og stort kendskab til fodboldbranchen og lyst til at komme dybere ind og skaffe sig indgående forståelse for spillernes dagligdag
  • Begreb om idrætspolitiske sammenhænge
  • Stor interesse for fodbold og sportgenerelt
  • En selvstændig tilgang til arbejde og er servicemindet og udadvendt

Arbejdstid og -vilkår

10 timer pr. uge, fordelt på 2-3 arbejdsdage pr. uge, der fastlægges for et semester ad gangen. Overarbejde kan periodevist forekomme.

Ferie placeres fleksibelt i forhold til dine ønsker og Spillerforeningens opgavepukler i årets løb. Løn er kr. 4.800 pr. md., hvortil lægges kr. 533 pr. md. i pension.

Spørgsmål kan rettes til IT-ansvarlige Allan Reese på +45 20 24 62 26 og allan.reese@spillerforeningen.dk.

Ansøgning sendes til IT-ansvarlige Allan Reese på allan.reese@spillerforeningen.dk senest søndag den 23. december 2018. Der indkaldes løbende til jobsamtaler.

Dokumentation for eksamensresultater til dato vedlægges i kopi.

Om Spillerforeningen

Spillerforeningen er fagforeningen for fodboldspillere på eliteplan. Vores medlemmer er ungdomselitespillere af begge køn, herrespillere fra 2. division til Superligaen, kvindespillere i 3F Ligaen og 1. division samt danske udlandsproffer. Vores motto er ”For spillerne og spillet”. Vi arbejder for at sikre, at spillerne arbejder under rimelige vilkår. Derfor indgår vi kollektive aftaler og hjælper spillerne med alt fra feriepenge og pension til forsikringer og skadessager.

Spillerforeningen beskæftiger til dagligt 19 mand, og medlemmerne spænder fra Christian Eriksen og Pernille Harder i store udenlandske klubber til spillerne i 2. Division og talenterne på de danske ungdomselitehold.

Tilbage