30. 07. 2018

Forlod Superligaen som marginalspiller – kom retur som anfører

Han forlod Superligaen som marginalspiller i 2015. I 2018, tre år senere, er han tilbage i Danmarks bedste række som anfører. Kom tæt på Jacob Schoop, der i den mellemliggende periode har jagtet eventyr, overvejet karrierestop og udviklet sig til en anden og mere erfaren spiller.

AF MICHAEL HEHR

Det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse, da Jacob Schoop i 2012 skiftede til Odense Boldklub. Sådan er det, når man er født og opvokset i Odense – så er det den blå- og hvidstribede trøje, man drømmer om en dag at trække over hovedet. Det var det også for Jacob Schoop. For ham blev drømmen en realitet, da han i en alder af 23 år skiftede fusionsklubben FC Fyn ud med ’striwerne’.

- Overordnet havde jeg det sindssygt godt i OB, og jeg var rigtig glad for klubben. Det første halve år var en tilvænningsperiode. Da Troels Bech kom til klubben (i 2012, red.), så han heldigvis et lys i mig, og derfor spillede jeg en del under ham. Han gav mig stor opbakning, og i den periode fik jeg en masse selvtillid, fortæller Jacob Schoop.

Din træner kan påvirke din karriere – enten positivt eller negativt. Under Ove havde jeg en følelse af, at det næsten var ligegyldigt, hvor godt jeg gjorde det til træning eller i de reserveholdskampe, jeg spillede, så var det ikke min vej, der blev kigget

Alligevel er det med blandede med følelser, at Schoop tænker tilbage på tiden i Ådalen. Det skyldes blandt andet et trænerskifte. For intet varer som bekendt evigt – slet ikke i fodbold. Det kan Troels Bech skrive under på. I 2014 blev han for tredje gang fyret i OB, og det skulle vise sig at få stor betydning for Schoop. Ud røg den possessionorienterede træner, der fik Schoop til at føle sig som en del af holdet, og ind kom pragmatikeren Ove Pedersen, der endte med at overflødiggøre Schoops tilstedeværelse i klubben.

- Din træner kan påvirke din karriere – enten positivt eller negativt. Under Ove havde jeg en følelse af, at det næsten var ligegyldigt, hvor godt jeg gjorde det til træning eller i de reserveholdskampe, jeg spillede, så var det ikke min vej, der blev kigget. Han kom også til i en periode, hvor det handlede om at få point. Og han mente, at den måde, vi fik point på, var ved at stille et mere fysisk mandskab – også på den centrale midtbane. Jeg kunne ikke lige tage 10 kilo på i løbet af to måneder, så det var en svær periode. Det var frustrerende, fordi jeg ikke følte, jeg fik chancen under ham.

- Men det er nu engang sådan, gamet er, og hver træner har sin filosofi. Ove lykkedes jo også med det, han skulle – nemlig at undgå redrykning – så man kan heller ikke bebrejde ham for at tænke på den måde, tilføjer Jacob Schoop, der dog ikke så nogen anden udvej end at ”søge nye græsgange”.

Søgte væk fra rampelyset

Den uundgåelige afsked med OB var vemodig. Jacob Schoop havde håbet på at få en lang karriere i klubben, men siden ansættelsen af Ove Pedersen var det kun blevet til to korte indhop, der tilsammen resulterede i sølle 25 minutters fodbold for midtbanespilleren. En uholdbar situation, der for Schoop ikke efterlod megen tvivl; han skulle væk. Væk fra bænken, væk fra OB og væk rampelyset. Løsningen blev et skifte til islandske KR Reykjavik.

- Det var på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde brug for at prøve nogle andre ting. Jeg havde det fint med at komme lidt væk fra Odense og Danmark. I Island var der ikke så mange øjne på mig. Jeg tog derop, og jeg følte ikke, at jeg skulle stå til regnskab overfor alt og alle, når de havde set kampene. Det var dejligt at komme lidt væk fra rampelyset og prøve en helt ny kultur og et helt nyt land. At starte fra nul.

Læs også: Mikkel Wohlgemuth: Jeg skruer ikke ned for mine drømme

Og Jacob Schoop fandt sig hurtigt til rette i de nye rammer. Når han ikke spillede fodbold, tog han på opdagelse på øen. Og på fodboldbanen nød han sin nye rolle som bærende profil.

- Jeg fik en masse ansvar, og der var en forventning om, at jeg gjorde det godt hver gang. Holdet var meget afhængigt af mig, og det var fedt – særligt fordi, det var meget anderledes end den rolle, jeg havde til sidst i OB.

Nocerino overtog Schoops Orlando-plads

Jacob Schoop præsterede, og det gik ikke ubemærket hen. Allerede efter den første halvsæson i den islandske klub, tikkede de første tilbud ind. Fynboen prioriterede dog at ”få lidt ro på karrieren”, og spillede derfor sæsonen ud. Efter endnu en god halvsæson blev muligheden for et skifte til Orlando, der på det tidspunkt havde brasilianske Kaka på lønningslisten, dog for indbydende.

- Jeg fik et tilbud om at komme til Orlando, da sæsonen sluttede på Island. Det tog jeg imod og rejste til Orlando i januar, hvor jeg deltog i en tre ugers prøvetræning. Det var hele opstarten, jeg var en del af. De var tilfredse, men de havde ikke flere greencards til udlændinge, genkalder han.

Udgangen på forløbet i Orlando blev, at Schoop tog tilbage til Europa, hvor han dels afventede udviklingen i Orlando, og dels afsøgte sine muligheder i andre klubber. I jagten på at finde en ny arbejdsgiver, tog odenseaneren til en skæbnesvanger prøvetræning i norske Lillestrøm.

- Jeg sagde til Lillestrøm, at jeg havde det her tilbud fra Orlando, og hvis det gik igennem, ville jeg vælge dem. Jeg trænede med deroppe, og det endte med, at jeg vrikkede om i en træningskamp for Lillestrøm.

Jeg overvejede min situation længe, og jeg var da også i tvivl om, om det overhovedet var fodboldvejen, jeg skulle gå. ”Burde jeg lave noget andet?” Jeg overvejede en masse ting i de tre måneder, hvor jeg havde tid til at tænke en masse igennem

Skæbnen ville det selvfølgelig, at Orlando kort tid efter fik frigivet en plads til en udlænding, og mens Schoop kom sig over sin ankelskade tilbage i Danmark, blev den amerikanske klub tilbudt den italienske landsholdsspiller Antonio Nocerino, som de valgte at tilknytte. Dermed missede Schoop to muligheder på kort tid.

- Det var ret kaotisk. Jeg havde håbet meget på Orlando, så timingen med at vrikke om i en træningskamp for Lillestrøm gjorde det hele ret tungt, genkalder 29-årige Schoop, der valgte ikke at skrive kontrakt med nogen overhovedet.

- Det var mit eget valg, at jeg ikke skrev med nogen, for der var ikke noget, jeg kunne se mig selv i. Jeg savnede selvfølgelig at spille kampe, men det endte faktisk med at være rigtig godt for mig at have de der tre måneder, hvor jeg koncentrerede mig om at træne godt og holde mig i form, men samtidig havde fri i weekenderne til at lave nogle andre ting. Ting, som jeg ikke har haft tid til at lave i mit liv, siden jeg var 16 år.

Overvejede karrierestop

For Jacob Schoop blev de tre måneder et tiltrængt afbræk. Nok trænede han med i Ådalen, men han var – hverken mentalt eller på papiret – en del af truppen i OB. Ud over at have mere tid på hånden i weekenderne både fik og tog han sig tid til at tænke over, hvad han egentlig ville med den professionelle fodboldkarriere. Om han ville noget overhovedet.

- Jeg overvejede min situation længe, og jeg var da også i tvivl om, om det overhovedet var fodboldvejen, jeg skulle gå. ”Burde jeg lave noget andet?” Jeg overvejede en masse ting i de tre måneder, hvor jeg havde tid til at tænke en masse igennem. Til sidst kunne jeg mærke, at jeg ikke var klar til at skulle lægge det væk endnu.

Læs også: Tim Sparv om identitet: Er ikke kun fodboldspiller

Fattet gik klubjagten ind igen. Denne gang kom interessen hverken fra USA eller Norge – den kom derimod fra den anden side af Lillebælt. De femdobbelte mestre fra Vejle Boldklub bød sig til med et interessant genrejsningsprojekt.

- Det lød spændende fra starten af. Jeg kunne godt lide, at det var ambitiøst, og at der var nogle ejere, som var villige til at putte nogle penge i projektet. De havde en ambition om at rykke op inden for toårig periode. Jeg havde gode samtaler med Andrew Zolotko og Steen Thychosen, og jeg fik fornemmelsen af, at det var et godt match, husker Schoop, der et par uger efter den første interesse underskrev en toårig kontrakt.

Retur med anførerbindet

Starten på det nye, ambitiøse projekt var ikke optimal. Schoop selv beskriver den i stedet som ”kaotisk”. I anden sæson af genrejsningsprojektet fandt Nørreskovens sovende kæmpe dog fodfæste, og sæsonen kulminerede med en 1. plads og en direkte billet til Superligaen.

Undervejs i forløbet var Jacob Schoop blevet valgt som anfører, og fynboen, der i 2015 forlod Superligaen som marginalspiller, var den 13. juli 2018 tilbage i landets bedste række med anførerbindet på armen. Et gensyn, som han fejrede med et mål og en assist i VB’s 3-1-sejr over Hobro IK. Med Schoops egne ord er det ”en anden spiller”, der er tilbage på dansk fodbolds største scene.

- Jeg har været ude og har fået et andet syn på forskellige ting. Det kan ses i mit spil ved, at jeg i OB fokuserede meget på ikke at lave fejl, hvor jeg nu er mere opmærksom på, hvad jeg kan bidrage med. Det er nogle ting, man som ældre spillere kan ændre. Med årene er jeg blevet bedre til at gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter, og jeg er ikke så tilbageholdende, som jeg var, da jeg yngre, fortæller Schoop, der glæder sig over en mere fri og offensiv rolle.

Ikke overrasket over god start

Som den holdspiller og anfører han er, er Jacob Schoop hurtig til at dreje samtalen væk fra ham selv. Fremfor mål og assists taler han i stedet om at ”bidrage” og fremhæver kollektivet. Og så roser han den ”passionerede”, ”detaljeorienterede” og ”temperamentsfulde” italienske træner Adolfo Sormani, der har stået i spidsen for Vejle Boldklub siden sommeren ’17.

- Han har et stort temperament, hvis tingene ikke bliver gjort rigtigt. Men uden for banen er der ingenting. Du kan sagtens få en skideballe til træning, men omvendt er han den første, der holder om dig, når vi går ind fra træning. Han er professionel og er god til at adskille de her ting. Du ved, at alt, han gør, er i din interesse.

- Han kan rigtig godt lide at træne. Og træne meget. Men du kan også stole på, at hvis du gør din opgaver og arbejder hårdt for holdet, så står han bag dig 100 procent. Det er holdet foran individet på alle punkter, tilføjer Schoop.

Og den intensive træning har båret frugt. Vejle-spillerne er i topform, og de kan, ifølge Schoop, yde den arbejdsindsats for kollektivet, som deres spillestil kræver.

Læs også: Kahlenberg: Ikke brug for én der stryger mig med hårene

- Jeg synes, vi har et koncept, der fungerer. Vi fandt det hen mod slutningen af 1. division og har egentlig bare bygget videre på det. Vi er trygge i det, vi gør, og vi ved, at hvis alle passer deres opgaver, så har vi et godt udgangspunkt. Vi er utroligt godt forberedt, og når man er det, giver det ofte et godt afkast. Så jeg er egentlig ikke så overrasket over, at vi har været en god start. Vi har trænet hårdt og intensivt, så vores form er, hvor den skal være.

Af samme årsag afviser anføreren, at der er tale om en overpræstation. Nok kommer oprykkerne med en stor gejst og en lige så stor sult, men Schoop er af den opfattelse, at de kan præstere endnu bedre.

- Jeg synes stadigvæk, vi har mere at give. Der er nogle gange noget nervøsitet, og det gør, at vi ikke tør at spille så meget, som vi gør til træning. Men jo flere kampe, de unge spillere spiller i Superligaen, jo mere sikker bliver de også i det.

- Alle har glædet sig til at spille Superliga – særligt de unge og vores udlændinge, der ikke har prøvet det før. Det er sultne spillere, og det er spillere, der vil fremad, slutter han.

Tilbage

SENESTE NYT

19.10.2018

Det var som at falde ned i et stort, sort hul

LÆS MERE
18.10.2018

Spillerforeningen og Mediano i nyt samarbejde om podcast

LÆS MERE
18.10.2018

09: Simon Skou Jakobsen – I Superligaens skygge

LÆS MERE
11.10.2018

Allan Ravn om karrierestop: Man føler sig enormt alene

LÆS MERE
08.10.2018

Brev fra Spillerrådet på det danske herrelandshold

LÆS MERE
03.10.2018

Fra Team Spillerforeningen til Superliga-profil

LÆS MERE
29.09.2018

Ny landsholdsaftale for Herrelandsholdet skal skabe bedre samarbejde

LÆS MERE
Nyheder