21. 11. 2018

Hold dig skarp henover vinteren

Træn gratis hele december og januar med Team Spillerforeningen og ProTreatment som medlem af Spillerforeningen.

Nogle fodboldrækker er gået på vinterferie. Andre gør det om lidt. Men det betyder ikke, du behøver at gå i vinterhi. For som medlem af Spillerforeningen kan du bruge vinterpausen på at genoptræne eller forebygge skader med nogle af landets bedste behandlere.

I samarbejde med ProTreatment tilbyder Spillerforeningen igen i år preseason-træning i både Aarhus og København flere gange ugentligt. Og det er som altid gratis for medlemmer.

Programmet består af forebyggende og optimerende træning, knæhold, styrkehold og lignende.

Der er mulighed for <en times behandling inden træning og en halv times behandling efter træning til de medlemmer, der har deltaget i træningen.

Sidste vinters træning fik fine ord med på vejen fra den daværende Hannover-spiller og nuværende Brøndby-spiller Uffe Bech.

- Der bliver altid smadret igennem. Rigtig hårde øvelser for benene – forlår, baglår osv. Det er noget, der giver super godt, siger Uffe Bech, der havde en klar mission med at deltage i den hårde vintertræning.

- Jeg vil gerne stå så stærkt som muligt, når jeg kommer tilbage (fra ferie, red). For mig at se er det en del af professionalisme at gøre alt det, man kan for at stå så skarpt som muligt.

LÆS OGSÅ: Eksklusiv rabat på behandling hos ProTreatment

Han bakkes op af Julie Nowak fra Ballerup-Skovlunde, der i flere år har brugt tilbuddet om preseason træningen i Dragør.

- Det er noget helt andet træning, end man er vant til, så det er virkelig hårdt. Man bliver udfordret.

- Det er mega fedt at træne sammen med nogen. Så har man ligesom nogen at sparre med og have det rigtig hårdt med, fortalte Julie Nowak sidste år efter en træning.

Tilmeld dig nu
Vil du være en del af preseason-træningen, kan du tilmelde dig nu. Der er også mulighed for løbende tilmelding i december og januar, hvis behovet pludselig opstår. Læs mere om Team Spillerforeningen her.

Tilmeld dig Team Spillerforeningen her

Bemærk Team Spillerforeningen er kun for Spillerforeningens medlemmer


Træning 17:30-19:30 i Aarhus og Dragør
Uge 49: man d. 3. dec., tirs. d. 4. dec. og tors d. 6. dec.
Uge 50: man d. 10. dec., tirs. den 11. dec. og tors. d. 13. dec.
Uge 51: man. d.17. dec., tirs. d.18. dec. og tors. d. 20. dec.
Uge 52: ons. d.26. dec.
Uge 1: tors. d.3. jan.
Uge 2: man. d.7. jan., tirs. d.8. jan. og tors. d.10. jan.
Uge 3: man. d.14. jan., tirs. d.15. jan. og tors. d.17. jan.
Uge 4: man. d.21. jan. tirs. d.22. jan. og tors. d.24. jan.

Adresser
ProTreatment Aarhus, Silkeborgvej 202A, 8230 Åbyhøj
ProTreatment Dragør, A. P. Møllers Allé 43 C, 2791 Dragør

Er du interesseret i at høre mere om tilbuddet, er du velkommen til at kontakte koordinator Kresten Blæsild på 2232 1855 eller mail kresten.blaesild@spillerforeningen.dk

Tilbage