28. 09. 2018

Kronborg efter nødtvunget karrierestop: Gid, jeg havde lyttet

Fra aktiv til sengeliggende. Fra intervaltræning med holdkammeraterne til aquajogging med en flok pensionister. Fra professionel fodboldspiller til fodboldinvalid. En soloulykke kostede Lasse Kronborg fodboldkarrieren. Han ønsker, at han havde lyttet til ”de kloge hoveder”, da han var aktiv.

AF MICHAEL HEHR

Vi er tilbage i år 2013. Datoen er den 25. januar, og efter et par gode år i Superligaen med HB Køge er Lasse Kronborg tilbage i barndomsklubben. Tilbage i Vejle, hvor fodboldkarrieren i de unge år for alvor tog fart.

Det er fredag, og det er koldt. Med en hård opstart i benene og en form, som den tidligere midtbaneslider selv beskriver som ”sindssygt god”, er Lasse Kronborg godt i gang med opvarmningen på kunstgræsbanen i Vejle. Forud for træningskampen mod AaB spiller han og holdkammeraterne det velkendte possession-spil, som er et mere eller mindre fast element af hver eneste opvarmning – både til kamp og til træning.

Der ikke nogen, der tackler ham, og han er heller ikke synderligt presset. Han skal bare lave en vending, som han har gjort det tusindvis af gange før. Og så sker det.

Jeg gik egentlig derfra og var okay fattet. Men på vej ind i bilen brød jeg fuldstændig sammen. Jeg vidste godt, at det var lang tid, og jeg havde på det tidspunkt halvandet år tilbage af min kontrakt med VB

- Jeg får en helt sindssyg – men også kortvarig – smerte i 20 sekunder, som er helt ekstrem. Det gør meget, meget ondt, fortæller Lasse Kronborg om soloulykken.

Da smerten aftager, rejser han sig op og løber lidt frem og tilbage. Egentlig meddeler han trænerstaben, at han godt kan spille videre. Det gør ondt, men han kan spille. Men staben vil ikke risikere noget og beder Lasse Kronborg tage plads uden for kridtstregerne med en ispose om knæet.

Da han sætter sig til rette ude på bænken, ved han det ikke endnu. Men faktum er, at den er helt galt. Korsbånd, menisk, ledbånd. Der er fuld plade for Lasse Kronborg. Skaderne tvinger ham ikke bare ud af kampen. Efter en årelang og opslidende mental og fysisk kamp tvinger de ham ultimativt også til at indstille fodboldkarrieren.

Brød sammen i bilen

Den dag på kunstgræsbanen fandt sted for godt fem år siden. Med årene har Lasse Kronborg rundet de 32 år og har efterhånden fået den professionelle fodboldkarriere godt på afstand. Selvom han ud fra en aldersmæssig betragtning sagtens kunne have spillet den dag i dag, er fodboldkarrieren en saga blot. Et broget minde om en ”fantastisk” tid, der bar præg af en ”enorm ærgrelse” over ikke at få lov til ”at toppe i VB”.

Den primære årsag, til at drømmen om at rykke op i Superligaen med Vejle Boldklub Kolding (som den traditionsrige klub hed i perioden fra 2011-2013) glippede, var det ødelagte knæ. Allerede et par timer efter den skæbnesvangre vending begyndte de første alarmklokker at ringe.

- Umiddelbart efter kampen kørte Lars Damsbo, vores fysioterapeut, og jeg på sygehuset, hvor jeg blev skannet. Korsbåndet var revet over. Den ene menisk var trykket hårdt, og den anden var revnet. Og så var der en gammel ledbåndsskade, der også var blevet revet lidt i. Så det var den helt store tur. Lægen sagde, at jeg skulle indstille mig på, at der ville gå et år, før jeg kunne spille fodbold igen. Og så var det – set med positive briller – 50/50, om jeg kom til at spille igen.

Læs også: Fange i egen krop: Superligakarrieren sluttede, før den begyndte

- Jeg gik egentlig derfra og var okay fattet. Men på vej ind i bilen brød jeg fuldstændig sammen. Jeg vidste godt, at det var lang tid, og jeg havde på det tidspunkt halvandet år tilbage af min kontrakt med VB. Jeg kendte til spillere med korsbåndsskader og deres forløb, så jeg vidste godt, at vejen var lang og tung, genkalder Kronborg.

Midtbanemanden var overvældet. Spørgsmålene og tankerne fløj rundt i hovedet på ham. Var det slut? Hvad skulle han nu bruge weekenderne på? Hvad med identiteten? Fremtidsmulighederne? Lasse Kronborg beskriver det som en ”blanding af det hele”, der kulminerede. Derfor satte han – efter at have samlet sig – kursen mod forældrenes hus.

- Vi spiste noget slik og drak en øl. Det måtte jeg jo ikke på det tidspunkt – det gjorde jeg i hvert fald ikke. Men nu var der lige pludselig et år til, at jeg skulle spille fodbold igen, så det kunne være lidt ligegyldigt. Så jeg kørte på tanken og købte seks øl og for 200 kroner slik, og så kørte jeg derhen og sad dér og var ked af det. Jeg var ulykkelig over det, der var sket.

Aquajogging med pensionisterne

Skaderne blev startskuddet på en hård kamp for at komme tilbage. Overordnet set beskriver Lasse Kronborg hele forløbet som et mareridt. Hverken mere eller mindre. En sort tid – men også en tid, der havde nuancer.

Først var der de tre ugers ventetid forud for operationen. Så kom selve operationen, som igen blev efterfulgt af en måneds ventetid, før genoptræningen kunne gå i gang. Lasse Kronborg fremhæver særligt de stilleliggende perioder som frustrerende.

- Min krop var lige pludselig i nul bevægelse, og jeg var vant til at lave noget med høj puls hver dag. Så jeg manglede en masse. Følelsesmæssigt svingede jeg op og ned, og jeg kunne ikke rigtig være i min egen krop, beskriver han.

Som dagene gik, og Lasse Kronborg kunne begynde at bevæge sig igen efter operationen, aftog frustrationerne en smule. Det var fortsat opslidende, men træningsplanerne, der kom med tre eller fire ugers mellemrum, gav VBK-spilleren blod på tanden. Han kunne bygge på, og han kunne blive konkret. Også selvom kontrasten til den gamle hverdag var til at få øje på. For der er bare langt fra intervalspil med høj intensitet mod professionelle elitesportsudøvere til aquajogging med en flok pensionister.

For lidt fokus på det mentale

Sideløbende med den fysiske kamp for at genopbygge knæet kæmpede Kronborg en langt mere udmarvende kamp; den mentale. For det var suverænt det hårdeste aspekt af hele skadesforløbet. De negative tillægsord står nærmest i kø, når Lasse Kronborg skal beskrive det.

- Det aller-, allerværste – det suverænt værste – det var at blive i omklædningsrummet hver eneste dag i 12 måneder, mens mine holdkammerater gik ud på træningsbanen. De gik ud ad den rigtige dør, og jeg blev siddende, fordi jeg skulle med Damsbo ned i styrkerummet. Det var smertefuldt og klart det værste. Det var direkte forfærdeligt, fastslår Kronborg, der efter træning igen blev mindet om den aktuelle situation:

- Jeg kunne se glæden og begejstringen i deres øjne, når de kom ind fra træning med sveden dryppende fra panden og jord på knæene som vindere af interval. Mens de gamle havde smadret de unge, havde jeg siddet på en kondicykel i en time. Det gav ikke nogen mening, tilføjer han.

Jeg havde en masse mennesker til at hjælpe mig med den fysiske del, men den anden del var der ikke noget udover et skulderklap og en high-five fra holdkammeraterne. Resten sad jeg med selv

Og det var dén følelse, han havde; at det ikke gav nogen mening. Af samme årsag havde Lars Damsbo ikke alene til opgave skiftevis at presse den ivrige midtbanemand og samtidig holde ham tilbage – han skulle også jævnligt lægge øre til diverse udbrud, når Lasse Kronborg med egne ord ”tabte hovedet”.

Den opgave løste Damsbo til UG. Det samme gjorde familien, vennerne og ikke mindst den ”dejlige kæreste”, der med tiden er blevet Lasse Kronborgs kone. Der var solid opbakning på hjemmefronten, og det var også en nødvendighed. For ser man bort fra Lars Damsbo, så var hensynet til det mentale aspekt af et skadesforløb til at overse, mener den nu pensionerede fodboldspiller.

- Jeg ville have ønsket, at der var mere fokus på den mentale del. For det dræner én. Jeg tænker nogle gange på, at jeg brugte et år at mit liv på frustrationer, som jeg måske kunne have været foruden, eller som jeg kunne have vendt til noget positivt. Jeg havde en masse mennesker til at hjælpe mig med den fysiske del, men den anden del var der ikke noget udover et skulderklap og en high-five fra holdkammeraterne. Resten sad jeg med selv.

Vil du kunne lege med dine børn?

Lasse Kronborg arbejdede benhårdt for at komme tilbage. I svømmebassinet, i styrkerummet og på kondicyklen. Hver gang, han kunne lidt, så ”fik den lige lidt ekstra”, som han beskriver det. For han ville komme tilbage i så skarp en forfatning, som det overhovedet var muligt.

- Da jeg først kunne cykle, cyklede jeg lige en halv time ekstra; da jeg kunne løbe, gjorde det samme; da jeg kunne styrketræne, skulle der hele tiden mere på; og da jeg kunne have bolden med, kunne jeg nærmest ikke få nok.

Som månederne gik, og knæet blev stærkere, kom midtbanespilleren tættere og tættere på en retur. Han kom nærmere og nærmere at modbevise lægens dystre spådom om snævre chancer for et comeback. Men i Vejle Boldklub Kolding blev det ikke. Hvis der var en fremtid i fodboldverdenen, lå den i givet fald i FC Fredericia. De gav ham i hvert fald en chance. Men rigtig godt blev det aldrig.

Læs også: Træder ikke ind på banen uden at have styr på mine forsikringer

- Jeg var et år i Fredericia, og det år var fyldt med skader, og jeg havde pisse ondt i mit knæ – stort set hele tiden. Så havde jeg to-tre uger, hvor det gik godt, som blev efterfulgt af en måned, hvor det gik dårligt.

- Fra jeg sprang korsbåndet, til jeg stoppede, spillede jeg otte kampe. Så jeg nåede tilbage og spillede noget fodbold, men jeg kunne godt se, hvor det bar henad. Jeg var hverken smertefri til træning, til kamp eller i fritiden, så jeg havde et år, hvor jeg kunne forberede mig på, at det var slut. For det blev værre og værre.

Til sidst var der kun én udvej. En udvej, som med kirurgisk præcision satte fodboldkarrieren i perspektiv.

- En af lægerne sagde til mig: ”Lasse, hvis du vil kunne lege med dine børn, når du bliver 40, så skal du stoppe med at spille fodbold.” Så jeg fik et andet perspektiv. Det var ikke lægen, der tog beslutningen. Men når han siger sådan noget, så skal man være idiot for ikke at stoppe. Det var noget andet, hvis jeg løb rundt i Bundesligaen og tjente en million i måneden.

Gid, jeg havde lyttet

Lasse Kronborg offentliggjorde sit karrierestop i sommeren 2015. Lige siden den skæbnesvangre opvarmning på kunstgræsbanen i Vejle har han holdt øje med andre professionelle fodboldspillere, der også har pådraget sig korsbåndsskader. En uvidenskabelig hobby, der dog tegner et relativt entydigt billede.

- Langt de fleste falder i niveau. Om så det er fra midten i Superligaen til toppen i 1. division eller fra toppen i 1. division til midten af 1. division. De dykker stort set alle sammen i niveau. Ganske få får vendt karrieren, som han konstaterer.

Kronborgs eget forløb bekræfter teorien. Først gik han ned i niveau, og siden lagde han altså støvlerne på hylden. Om de øvrige spillere, der følger samme eller lignende forløb, gør sig samme overvejelser skal være usagt. Men Lasse Kronborg havde noget, han ikke kunne slippe, da det stod klart, at karrieren var forbi.

Jeg er jo gået gevaldigt ned i løn i forhold til, da jeg var fodboldspiller. Så hvis jeg ser tilbage på alle de gange, hvor Spillerforeningen var på besøg i de klubber, jeg har spillet i, skulle jeg både have taget imod hjælp til at komme i gang med uddannelse og forsikringer

- Alle de kloge hoveder, jeg havde mødt igennem hele min fodboldkarriere, der havde sagt, at det var en god idé at forberede sig, hvis nu det skulle ske, de poppede lige pludselig frem i erindringen. For hvorfor helvede havde jeg ikke lyttet efter? Det er pisse nemt at sige, at man ved, at skader er en del af gamet, men man ved det først rigtigt, når man har prøvet det selv. Hvis alle kendte følelsen, så ville alle allerede, når de var 17 eller 18 år, begynde at forberede sig på, hvad der skal ske, når de er færdige med fodbold.

- Jeg er jo gået gevaldigt ned i løn i forhold til, da jeg var fodboldspiller. Så hvis jeg ser tilbage på alle de gange, hvor Spillerforeningen var på besøg i de klubber, jeg har spillet i, skulle jeg både have taget imod hjælp til at komme i gang med uddannelse og forsikringer, supplerer han.

Alle burde være medlem

Siden skaden og ikke mindst karrierestoppet har han dog været lydhør over for gode råd og rådgivning. Den kollektive ulykkesforsikring, karrierestopforsikring og andre ting, der fylder forsvindende lidt, når fodboldkarrieren kører derudaf, har siden fået betydning for Lasse Kronborg. Det samme har den hjælp, som Spillerforeningen yder, når uheldet er ude.

- Jeg ville virkelig være lost, hvis jeg ikke havde haft den hjælp. Kontakten med arbejdsskadestyrelsen, forsikringen og alt det dér, som Michael Døi (jurist i Spillerforeningen, red.) har taget sig af. Det har været helt fantastisk. Fuldstændig.

- I min verden burde alle være medlem af Spillerforeningen. Jeg fatter ikke, hvis du ikke er. Hvis du havner i min situation, og du skal tage den selv, så kan du lige så godt droppe det. Du kan lige så godt give op, for det er fuldstændig umuligt. Jeg har vel udfyldt 50 dokumenter, og det ville jeg aldrig nogensinde kunne have gjort selv. Det havde været fuldstændig uoverskueligt og uforståeligt, fordi der er mange tekniske ting i de dokumenter, som jeg ikke anede noget om.

Læs også: Solbriller og lydisolerende hovedtelefoner indenfor

32-årige Lasse Kronborg har både fået udbetalt erstatning for den kollektive ulykkesforsikring såvel som karrierestopforsikringen. Han beskriver det som et ”plaster på såret” og en ”lille hjælp til at komme videre”. I bagklogskabens ulideligt klare lys ville han ønske, at han havde forsikret sig bedre. At han havde lyttet ”til de kloge hoveder”, da han var aktiv. Af samme årsag sender han afslutningsvis en opfordring til de professionelle fodboldspillere i Danmark.

- Jeg kunne godt tænke mig at sende et budskab om, at alle bør tage det, som Spillerforeningen kommer ud og fortæller om, alvorligt. Både dem, der kommer ud og snakker uddannelse, men så sandelig også dem, der snakker forsikring. Tag imod den mulighed der er for at få etableret noget, som er lidt mere langsigtet.

Hvad er resten af din karriere værd? 

Du har sikkert forsikret dit hjem. Eller din bil. Men hvad med det vigtigste aktiv af dem alle? Din krop. Den krop, der er altafgørende for din indtægt. Har du forsikret den?

Hvis du bliver skadet i morgen og må stoppe karrieren, hvad går du så glip af? Hvad er de næste fem, ti eller femten år af din fodboldkarriere værd for dig?

Bliv ringet op af en vores rådgivere til en uforpligtende snak. Det kan ikke skade, og det koster ikke noget. Men det gør det måske, hvis du lader være.

 

Ring mig op

Tilbage

SENESTE NYT

19.10.2018

Det var som at falde ned i et stort, sort hul

LÆS MERE
18.10.2018

Spillerforeningen og Mediano i nyt samarbejde om podcast

LÆS MERE
18.10.2018

09: Simon Skou Jakobsen – I Superligaens skygge

LÆS MERE
11.10.2018

Allan Ravn om karrierestop: Man føler sig enormt alene

LÆS MERE
08.10.2018

Brev fra Spillerrådet på det danske herrelandshold

LÆS MERE
03.10.2018

Fra Team Spillerforeningen til Superliga-profil

LÆS MERE
29.09.2018

Ny landsholdsaftale for Herrelandsholdet skal skabe bedre samarbejde

LÆS MERE
Nyheder