22. 06. 2018

Er du vores kommende fodboldjurist?

Som stud.jur. får du indblik i nogle af de interessante juridiske sager i dansk fodbold, mens du i samarbejde med Spillerforeningens jurister blandt andet kommer til at stå for behandlingen af danske fodboldspilleres skades- og forsikringssager.

Spillerforeningen, elitefodboldspillernes fagforening, søger en jurastuderende som studentermedhjælper med start hurtigst muligt.

Arbejdet i Spillerforeningen er en unik mulighed for et studiejob, hvor du ved at få ansvaret for nogle meget aktuelle og håndgribelige sager bliver klædt godt på til de praktiske udfordringer, som det moderne arbejdsliv kræver.

Som stud.jur. i Spillerforeningen vil du få indblik i nogle af de interessante juridiske sager i dansk fodbold. Når fodboldspillere oplever, at deres kontrakter bliver misligholdt, eller når der skal udarbejdes processkrifter til principielle sager om fremtiden i dansk fodbold, har du som Spillerforeningens sagsbehandler en vigtig rolle sammen med det øvrige juridiske team.

I samarbejde med Spillerforeningens jurister vil du blandt andet komme til at stå for behandlingen af danske fodboldspilleres skades- og forsikringssager.

Samtidig stræber Spillerforeningen efter at have en udadvendt profil, hvor indholdet af de forskellige retssager og forhandlinger løbende offentliggøres til fodboldens interessenter.

Som et led i arbejdet vil du udvikle dine faglige kompetencer gennem et samarbejde med Spillerforeningens eksterne advokatkontor og øvrige eksterne rådgivere.

Du refererer til Spillerforeningens direktør, Mads Øland, og vil komme til at arbejde i team med Spillerforeningens jurister og øvrige stud.jur’er.

Kvalifikationer

  • Interesse for obligationsret, aftaleret, forsikringsret, arbejdsret og sportsret
  • Minimum et år tilbage af studiet
  • God til skriftligt dansk
  • God til engelsk i tale og skrift og gerne fransk
  • Fodbold- og sportsinteresseret
  • Selvstændig, servicemindet og udadvendt

Arbejdstid og -vilkår

Start august 2018. 15 timer pr. uge, fordelt på 3-5 arbejdsdage pr. uge, der fastlægges for et semester ad gangen. Overarbejde kan periodevist forekomme.

Ferie placeres fleksibelt i forhold til dine ønsker og Spillerforeningens opgavepukler i årets løb.
Løn er kr. 7.200 pr. md., hvortil lægges kr. 800 pr.md. i pension.

Spørgsmål kan rettes til chefjurist Anne Jakobsen på 33 30 13 34 og anne.jakobsen@spillerforeningen.dk.

Ansøgning sendes til chefjurist Anne Jakobsen på anne.jakobsen@spillerforeningen.dk senest søndag den 9. juli 2018. Der indkaldes løbende til jobsamtaler.

Dokumentation for eksamensresultater til dato vedlægges i kopi.

Om Spillerforeningen

Spillerforeningen er fagforeningen for fodboldspillerne i Danmark og danske udlandsprofessionelle. Vi arbejder for at sikre, at spillerne arbejder under rimelige vilkår. Derfor hjælper vi spillerne med alt fra feriepenge og pension til forsikringer og skadesager.

Spillerforeningen beskæftiger til dagligt 18 mand, og medlemmerne spænder fra Christian Eriksen og Pernille Harder til profiler i 2. Division.

%MCEPASTEBIN%

Tilbage

SENESTE NYT

13.07.2018

Baneordbog: Forstå håndværket bag Danmarks Bedste Bane

LÆS MERE
12.07.2018

Team Spillerforeningen delte med Frem

LÆS MERE
11.07.2018

Truppen på plads til træningskampen mod Frem

LÆS MERE
10.07.2018

Røddik om Team Spillerforeningen: Helt oplagt

LÆS MERE
29.06.2018

Team Spillerforeningen-træner får topjob i Brøndby IF

LÆS MERE
28.06.2018

Duelunds tornado af forløsning, frustration og ’fuck’

LÆS MERE
Nyheder