29. 08. 2019

BESAT - Spillerforeningen søger jurist/spillerrådgiver

Denne stilling er besat. Til kontoret på Frederiksholms Kanal i København søger Spillerforeningen en dynamisk jurist/spillerrådgiver.

Spillerforeningen søger en dynamisk jurist/spillerrådgiver. Med reference til direktøren for Spillerforeningen bliver det din opgave dels at fungere som rådgiver for medlemmerne og dels at assistere Spillerforeningens direktør i forhandlingsarbejdet.

Du vil som rådgiver forestå arbejdet med medlemmernes forskellige sager vedrørende f.eks. forsikring, pension, feriepenge, immaterielret, arbejdsskadeforsikring, kollektiv og individuel arbejdsret mv. I tæt samarbejde og sparring med foreningens direktør vil du endvidere skulle planlægge forhandlinger, kommentere overenskomstudkast samt forberede og deltage i konkrete overenskomstforhandlinger/møder mv.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Forestå rådgivning af foreningens medlemmer.
  • Servicere Spillerforeningens ledelse og eksterne rådgivere.
  • Planlægning og deltagelse i forbindelse med overenskomstforhandlinger, spillermøder og andre af foreningens aktiviteter.
  • Skrive artikler til Spillerforeningens blade, internetside mv.

Kvalifikationer

  • Uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller cand.polit med flair for jura.
  • 2 års erfaring som jurist, alternativt nyuddannet med en god ballast fra studierelevant arbejde.
  • Gode IT-kundskaber.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.
  • Kendskab til fransk er et plus.
  • Erfaring fra en tilsvarende stilling er en fordel.

Personlige egenskaber

  • Er en teamplayer med højt drive
  • Er arbejdsom og dynamisk
  • Er beslutningsdygtig og bevidst om din faglige kunnen
  • Er udadvendt af natur med evner for at opbygge netværk
  • Evner at se muligheder og løsninger og trives med at føre dem ud i praksis
  • Fodbold- og sportsinteresseret

Du tilbydes

En spændende og alsidig stilling som jurist/spillerrådgiver i en dynamisk forening med plads til udfoldelse og udvikling, gode løn- og pensionsvilkår.

Arbejdstid og -vilkår

37 timer pr. uge. Overarbejde kan periodevist forekomme.

Ferie placeres fleksibelt i forhold til dine ønsker og Spillerforeningens opgavepukler i årets løb.

Løn efter kvalifikationer.

Spørgsmål kan rettes til Spillerforeningens direktør, Mads Øland, på tlf. +45 2320 0715 eller mads.oland@spillerforeningen.dk

Ansøgning sendes til Mads Øland på mail hurtigst muligt og senest den 15. september 2019. Dokumentation for eksamensresultater/erhvervserfaring til dato vedlægges i kopi.

Der indkaldes løbende til jobsamtaler og foretages eventuel ansættelse.

Om Spillerforeningen

Spillerforeningen er fagforeningen for fodboldspillere på eliteplan. Vores medlemmer er ungdomselitespillere af begge køn, herrespillere fra 2. division til 3F Superliga, kvindespillere i Gjensidige Ligaen og 1. division samt danske udlandsproffer. Vores motto er ”For spillerne og spillet”. Vi arbejder for at sikre, at spillerne arbejder under rimelige vilkår. Derfor indgår vi kollektive aftaler og hjælper spillerne med alt fra feriepenge og pension til forsikringer og skadessager.

Spillerforeningen beskæftiger til dagligt 19 medarbejdere, og medlemmerne spænder fra Christian Eriksen og Pernille Harder i udenlandske klubber over 3F Superligaen og Gjensidige Ligaen til spillerne i 2. division og talenterne på de danske ungdomselitehold.

Tilbage

SENESTE NYT

16.10.2019

To hjernerystelser har sat sine spor hos Bach Bak

LÆS MERE
15.10.2019

21: Ude i kulden i barndomsklubben: »Det har bare været vanvittigt hårdt mentalt«

LÆS MERE
15.10.2019

20: Væltede efter hvert fjerde skridt: Hjernerystelse sendte Jakob Hjorth ud i sit livs kamp

LÆS MERE
15.10.2019

Efter årelangt pres: ’Hjernerystelsesudskiftning’ på vej

LÆS MERE
10.10.2019

»De første par uger er de vigtigste«

LÆS MERE
09.10.2019

»Da jeg kom ned i omklædningsrummet, brød jeg sammen«

LÆS MERE