08. 03. 2019

Sådan forebygger du korsbåndsskader

Specifikke øvelser kan som minimum halvere risikoen for korsbåndsskader. Øvelser, der trods dokumenteret effekt, tilsyneladende er svære at implementere. Adjunkt Merete Møller efterspørger ansvar og engagement fra sportens aktører.

AF MICHAEL HEHR

Som Spillerforeningen kunne fortælle tidligere på ugen, er der lige nu alarmerende mange korsbåndsskader i 3F Ligaen. 16 spillere sidder lige nu ude med en korsbåndsskade, mens yderligere 13 spillere tidligere har været ramt af skaden. Det svarer til cirka hver femte spiller i 3F Ligaens grundspil. Mange af skaderne kunne dog være undgået.

- Ved at være mere målrettet i sin træning kan du halvere risikoen for alvorlige knæskader, fortæller Merete Møller, der er adjunkt på Syddansk Universitet og som selv nødtvunget måtte indstille sin håndboldkarriere som 21-årig på grund af begyndende knæartrose.

Den manglende forpligtigelse fra forbundene gør implementeringen til tidsbegrænsede projekter og ikke den vedblivende kulturændring, der er behov for

Målretningen af træningen kan ske ved at implementere en række specifikke øvelser i træningen. Øvelser, der f.eks. er tilgængelige på den norske hjemmeside skadefri.no eller den svenske app Knækontrol. Ifølge Merete Møller, der forsker i implementeringen af skadesforebyggende træning i idræt, beror øvelserne på fire grundlæggende principper: Fokus på bevægelsesmønstre under f.eks. landing og retningsskifte, styrkeøvelser, springøvelser og sidst men ikke mindst balance og koordination.

- Man skal træne mod, at man altid lander på to ben med en lige linje mellem hofte, knæ og tå. Når vi kigger på, hvordan korsbåndsskader hyppigst opstår, så sker det i forbindelse med landinger og retningsskifte, hvor vægten er på et næsten strakt knæ i en meget bred benstilling i forhold til kroppen, der gør, at knæet roterer og falder indad, og det skal man undgå. Det er samtidig vigtigt at lave bløde landinger – altså at undgå at lande med for strakte ben og have mindre afstand mellem benene, når du i fodbold ændrer retning, forklarer Merete Møller.

- Det næste princip er styrkeøvelser. Vi ved, at hasemuskulaturen er særlig vigtig, hvis du ønsker at forebygge knæskader. Derfor er det vigtigt at have stærke baglår. Det gør man f.eks. gennem øvelsen ’nordic hamstring’. Nordic hamstring har desuden den positive sidegevinst, at den øger spillerens sprinthastighed.

Læs også: Sanne Troelsgaard om forebyggende træning: Min krop samarbejder

- Det tredje princip er springøvelser, hvor fokus altså blandt andet er på korrekte landinger, men det er også en god måde at få aktiveret muskulaturen.

- Det fjerde princip er balance og koordination. Her er fokus igen på at opretholde den hensigtsmæssige stilling mellem hofte, knæ og fod, mens man udfordrer sig selv i forskellige spillignende situationer, fortæller Merete Møller, der altså henviser til hjemmesiden skadefri.no eller appen Knækontrol.

Spiller hasard med børns helbred

Øvelserne skal udføres med omhu. Men de er hverken nye eller videre komplicerede. Til gengæld er de tilsyneladende uhyre svære at få implementeret.

- Hvis ansvar er det at tage viden fra forskningsresultaterne ud i den virkelige verden, og hvem skal betale for det arbejde, spørger Merete Møller retorisk.

I Norge har de prioriteret at sætte skadesforebyggelse på finansloven

Det er de store spørgsmål. Og det er altså dét, den tidligere håndboldspiller nu forsker i. Et vigtigt emne, for det er ikke acceptabelt, at så mange – særligt børn – skal leve med følgerne af en korsbåndsskade. Ifølge Merete Møller mister vi mange unge fodboldspillere, der aldrig får chancen for at få en seniorkarriere.

- Der, hvor vi ser de fleste skader, er blandt de unge piger mellem 15 og 20 år. Lige præcis dén målgruppe er ekstrem sårbar af flere årsager. Det er eksempelvis en gruppe som ofte i den periode øger deres træningsmængde markant, fordi de begynder på en efterskole, sportscollege eller begynder at spille på flere hold. På den måde udsættes de for en belastning, de fysisk og mentalt ikke er helt klar til. Det stiller store krav til de ansvarlige trænere, som oftest er frivillige, og som ikke nødvendigvis har den nødvendige uddannelse og viden om korrekt træningsdosering og fysisk træning, der skal til for at reducere risikoen.

Læs også: Eksplosionen i knæet fik verden til at gå i stå

- Når du ser det antal skader i 3F Ligaen, som jeres rundspørge viser, skal du tænke på, at vi har mistet mange spillere før, de er blevet seniorer. Vi mister desværre rigtig mange unge idrætsudøvere, som slet ikke får muligheden for at blive seniorspillere, fordi de er blevet nødt til at stoppe på grund af en alvorlig skade, før de overhovedet kom i gang, forklarer Merete Møller, der mener, at alle omkring de unge idrætsudøvere har ”et kæmpe ansvar”.

- I alle andre sammenhænge gør vi alt for at varetage vores børns tarv. Men når det handler om idræt, sender vi dem næsten blindt til en idrætsklub og regner så egentlig med, at klubben tager vare på vores barn på bedste vis. Men det er ikke givet. Muligvis fordi klubberne ikke har den nødvendige viden i forhold til skadesforebyggelse. Det kan også være, de har den nødvendige viden men simpelthen nedprioriterer træningen på grund af tid, eller fordi spillerne synes, at øvelserne er kedelige. Det er en uacceptabel måde at spille hasard med unge menneskers helbred.

Forbundene skal på banen

Merete Møller peger – lige som ortopædkirurg Kasper Saxtrup og professor Ewa M. Roos – på behovet for en kulturændring. Der skal gøres op med tanken om, at skader er en naturlig del af idræt. Nok kan man ikke helt undgå skader, men det antal korsbåndsskader, vi ser lige nu i kvindefodbold, skriger til himlen.

- Vi har et stort holdningsproblem. Det er et problem, at man tænker, at korsbåndsskader er en del af sporten, og at man bare kommer tilbage. For det gør man ikke nødvendigvis. Det er kun omkring hver anden, der kommer tilbage på samme niveau efter en korsbåndsskade.

Det er blandt andet derfor, at Merete Møller og Syddansk Universitet generelt bruger mange ressourcer på at finde finansiering til forskningsprojekter, der kan undersøge, hvordan vi bedst kan opnå den ønskede adfærdsændring, så øvelserne implementeres i spillernes træning, og risikoen for de alvorlige skader nedsættes.

Man må være sit ansvar bevidst, når man arbejder med unge mennesker. De personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser er enorme

Inden for håndbold har SDU etableret et samarbejde med Dansk Håndbold Forbund og Team Danmark, som ifølge Merete Møller ”gør en kæmpe forskel.” Men grundlæggende er det et problem, at initiativerne oftest udspringer fra forskningens verden.

- Initiativerne kommer oftest fra forskningens verden, og det bliver helt spejlvendt og alt for sårbart, fordi den manglende forpligtigelse fra forbundene gør implementeringen til tidsbegrænsede projekter og ikke den vedblivende kulturændring, der er behov for. Initiativerne bør komme fra sporten selv – fra forbundene. Det er dem, det kommer til gavn i sidste ende. Tingene tager alt for lang tid, hvis alt skal initieres fra forskningens verden.

- Dansk idræt er bygget op omkring en frivillig kultur, som jeg er stor fan af. Men forbund og klubber har stort ansvar i at sørge for, at de frivillige er klædt tilstrækkeligt på til også at kunne udføre forebyggende træning som en del af de ugentlige træningsrutiner.

Forebyggende træning på finansloven

I Norge har de taget det skridtet videre. Der er der støtte fra politisk hold.

- I Norge har de prioriteret at sætte skadesforebyggelse på finansloven, forstået på den måde at man fra kulturministeriets side årligt har valgt at yde økonomisk støtte til et stort center, som hedder Senter for idrettsskadeforskning, fortæller Merete Møller.

- Det betyder dels, at de har nogle gode forudsætninger for at kunne starte nogle store og rigtig gode studier, men det betyder også, at de får et bedre link mellem forskningen og den virkelige idrætskontekst. For det er en del af deres prioriteringsområder – at sikre, at den viden bliver formidlet. De prioriteringer er bare ikke gjort fra politisk hold i Danmark.

Video: Stine Larsen kommer styrket tilbage

I Merete Møllers øjne er det drømmescenariet. At have en instans bestående af forskere og repræsentanter fra idrætsmiljøerne, der har til opgave at sikre kvaliteten af de ting, der bliver sat i gang inden for idrættens arenaer til gavn for alle implicerede.

- Man må være sit ansvar bevidst, når man arbejder med unge mennesker. De personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser er enorme.

- Netop derfor vil der være en samfundsmæssig gevinst i at prioritere forebyggelse af idrætsskader fra politisk hold på lige fod som forebyggelse af fedme og inaktivitet blandt børn, understreger hun.

Tilbage

SENESTE NYT

20.03.2019

Den totale nedsmeltning førte til exit

LÆS MERE
13.03.2019

Billing udsat for racisme: Vigtigt at få det frem i lyset

LÆS MERE
12.03.2019

"Det er et stort skridt i den rigtige retning"

LÆS MERE
11.03.2019

15: En truende præsident, hans lakaj og de manglende konvolutter

LÆS MERE
11.03.2019

En truende præsident, hans lakaj og de manglende konvolutter

LÆS MERE
08.03.2019

Sådan forebygger du korsbåndsskader

LÆS MERE