14
Den 14. juli 2019 tog Brøndby IF imod Silkeborg IF. For de to mandskaber var det sæsonens første kamp. For Frederik Alves Ibsen var det den første superligakamp nogensinde.
Og at det lige netop skulle være mod Brøndby IF på Brøndby Stadion, er en smule kuriøst. For som ung stod Silkeborg-stopperen selv på Sydsiden og drømte om at spille superligabold.
- Min gode ven er Brøndbyfan, og det samme er min storebror, så jeg har stået med dem på Sydsiden. Da jeg stod dér, tænkte jeg; »hold kæft, det må være fedt at spille sådan en superligakamp.« Og det formåede jeg så at gøre den 14. juli sidste år. Mod Brøndby, på Brøndby Stadion.
»Jeg skulle råbe hans navn fem gange, før han kunne høre, at jeg kaldte på ham«
- Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Den oplevelse står meget tydeligt for mig, siger den 20-årige forsvarsspiller.
For at det ikke skal være løgn, var det en nuværende Brøndby-spiller, der var en af årsagerne til, at Frederik Alves overhovedet begyndte at spille fodbold.
- Jeg startede til fodbold, da jeg var seks år. Det skete impulsivt. Jeg gik i klasse med Andreas Bruus, der spiller i Brøndby. Jeg så, han spillede fodbold i Greve. Så der startede jeg, husker den 20-årige fodboldspiller.
Selvom han selv har været en del af kulissen på Brøndby Stadion, så overraskede det ham, hvordan det var at være centrum for den.
- Vi kunne ikke høre hinanden under opvarmningen. Vi var vant til altid at kunne høre hinanden – uanset, om det var under kamp eller opvarmning. Det kunne vi ikke her.
- Vi startede nede ved Sydsiden. Lige inden, kampen skulle starte, sagde jeg til min midtbane; »husk at lytte efter, når vi siger ’højre’ og ’venstre’«. Jeg skulle råbe hans navn fem gange, før han kunne høre, at jeg kaldte på ham, griner stopperen.
Kampen endte 3-0. Silkeborg IF er hverken det første eller sidste hold, der taber med tre mål til Brøndby IF på Brøndby Stadion.
Men ligesom kampen markerede starten på sæsonen og Frederik Alves Ibsens superligadebut, så markerede nederlaget også indledningen på en serie af dårlige resultater, der – trods en god slutspurt – endte med at koste Silkeborg IF en tur ned i 1. division.
- Det blev hurtigt en lang sæson. Grunden, til at vi rykkede ned, er starten af sæsonen, analyserer Frederik Alves i bagklogskabens ulideligt klare lys.
Først 3-0-nederlaget til Brøndby IF. Så 2-2 ude mod Randers efterfulgt af et 3-1-nederlag i Aalborg. Alt i alt lukkede midtjyderne 34 mål ind i de første 13 runder. Til sammenligning lukkede Hobro IK 35 mål ind i grundspillets 26 kampe.
- Igennem mine ungdomsår har jeg nærmest aldrig prøvet at tabe. Vi har tabt mange kampe i Silkeborg, og i starten var det svært for mig at acceptere nederlag. Jeg gik rundt og var meget nede – jeg var skuffet og ked af det.
»De er parate til at gøre alt for at lykkes. Også inde på banen. De hjælper ikke hinanden – hverken på eller uden for banen. De er derimod parate til at stikke én i ryggen«
Men Frederik Alves Ibsen flygtede ikke fra nedturen. Han valgte i stedet for at se den i øjnene. Det samme gjorde han, da han i løbet af sæsonen blev sendt en tur ud i kulden af Kent Nielsen. Også her brugte han modgangen som motivation.
- Efter vi spillede 3-3 mod SønderjyskE, kom jeg ud i kulden. Men jeg synes, den personlige modgang har gavnet mig. I den periode arbejdede jeg meget med mig selv mentalt. Jeg brugte også tiden til at se video – både af mig selv og andre. Jeg fandt ud af, hvad jeg gjorde forkert, og hvad jeg skulle gøre bedre. Jeg sad med computeren efter træning og brugte Wyscout.
- Jeg er virkelig et konkurrencemenneske. Så jeg prøvede at finde motivation et andet sted. Det har jeg gjort ved at fokusere mere på dem, jeg har omkring. Venner, familie og min kæreste. Jeg prøver i højere grad at sætte fodbold til side i min fritid.
Det er dog ikke, fordi det er første gang, midtstopperen møder modgang. Det gjorde han også, da han i Herfølge i ungdomsårene blev holdt ude i mere end et år af en skade i bækkenbenet. Og igen, da han som teenager flyttede til Brasilien for at prøve lykken i moderens hjemland. Et skifte, der kom i stand via onklen, der har fodboldforbindelser i Brasilien.
- Mine brasilianske rødder har haft stor betydning for mig som fodboldspiller. Hver gang, jeg som dreng besøgte min familie i Brasilien, spillede vi fodbold i gaden. De oplevelser er grunden til, at jeg overhovedet begyndte at spille bold.
- Så det var helt oplagt at prøve mig selv af i Brasilien, da jeg fik muligheden. Og selvom opholdet i Brasilien ’kun’ varede et års tid, så er skiftet grunden til, at jeg er blevet professionel fodboldspiller. Det er jeg ikke i tvivl om, fastslår Frederik Alves Ibsen.
Opholdet i Brasilien lærte ham meget. Særligt teknisk. Men også mentalt. For i Brasilien har fodbold en større betydning, end det er tilfældet i Danmark. Det mærkede den danske forsvarsspiller tydeligt.
- Jeg kunne ikke stole på mine holdkammerater, fordi der var så stor konkurrence. Så jeg følte mig alene, fortæller Alves, der havde sin nærmeste familie i Brasilien 400 kilometer væk.
- De er parate til at gøre alt for at lykkes. Også inde på banen. De hjælper ikke hinanden – hverken på eller uden for banen. De er derimod parate til at stikke én i ryggen.
Opholdet i Brasilien hærdede Frederik Alves Ibsen. Og efter en tur i kulden i løbet af sidste sæson, tog han sin plads tilbage i Silkeborg. Trods bedre præstationer mod slutningen af sæsonen endte Silkeborg IF med at rykke ned. En sæson, der bedst kan beskrives som en mareridtssæson.
Den opfattelse deler Alves. Men han tager også noget med fra 2019/20-sæonen. For han har lært meget om sig selv. Og så har han udviklet sig som fodboldspiller.
- Jo højere op, man kommer i niveau, jo mere lærer man fysisk, taktisk og teknisk. Jeg har lært meget af at stå overfor spillere som Kamil Wilczek og Sander Svendsen – to meget forskellige spillere. Og så har jeg lært meget af tempoet i Superligaen, der er hurtige end i 1. division.
De erfaringer kan han tage med sig, når Silkeborg IF tager hul på den nye tilværelse i 1. division den 11. september ude mod Helsingør. Og i det lys synes international topfodbold langt væk. Men det er ikke desto mindre det, Alves drømmer om.
- Jeg vil gerne udvikle mig, så jeg kan spille i en top 5-liga og på et internationalt niveau.
- Man lever kun én gang. Det handler om at få det meste ud af det, slutter han.
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.