15

Spiller til Spiller15.7.2022

74: Lukas skiftede til Sassuolo som 16-årig

Play button

Forældrene var med de første tre dage. Siden har Lukas Henriksen stået på egne ben i Italien. I vores podcast fortæller han, hvordan han har oplevet den store omvæltning.

Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud

Play button
00:00
Sound

»Det har været en vild omvæltning.«

Konstateringen er Lukas Henriksens. Den nu 17-årige knægt fra Vejlebydelen Bredballe bruger den til at beskrive, hvordan han har oplevet at flytte til et fremmed land som bare 16-årig.

En mulighed, han altid har vidst, han ville tage, hvis den skulle opstå.

»Fordi der er ikke så mange, der får den mulighed,« som han siger i vores podcast, ’Spiller til Spiller’.

Udsendelsen er optaget i VB Parken, mens Lukas var på ferie i Danmark. Det var det mest naturlige sted for ham at mødes.

Udsendelsen er optaget i VB Parken, mens Lukas var på ferie i Danmark. Det var det mest naturlige sted for ham at mødes.

Sassuolo eller Bologna?

Men det gjorde han altså. Fik muligheden. En scout fra den italienske klub havde noteret sig den venstrebenede stopper, der siden han var syv år gammel har spillet i Vejle Boldklub, og det kastede en prøvetræning af sig.

Sammen med sin far, Søren, rejste Lukas derfor til Sassuolo i december 2021 for at danne sig et indtryk af klubben – og ikke mindst gøre indtryk på staben.

»Pludselig var der sindssygt meget gang i den, og der var en masse agenter, der gerne ville have noget at gøre med mit skifte«

»Der var jeg jo lidt nervøs, for jeg vidste slet ikke, hvad skulle ned til,« husker Lukas.

Den ene halvdel af ugen trænede han med U19-holdet, mens han i den anden halvdel trænede med U17. Begge dele gik, ifølge Lukas, godt.

Alligevel var der radiotavshed fra U.S. Sassuolo Calcio. I mellemtiden kom en anden italiensk klub, nemlig Bolgona FC, der blandt andre har haft Andreas Skov Olsen på kontrakt, på banen. Og da det kom Sassuolo Calcio for øre, gik det stærkt.

»Pludselig var der sindssygt meget gang i den, og der var en masse agenter, der gerne ville have noget at gøre med mit skifte,« siger Lukas, der dog – i samråd med sine forældre – valgte at tage forhandlingerne uden at tilknytte en agent.

Med aftalen i hus var den dengang 16-årige Lukas klar til at tage det store skridt. Begge forældre fløj med til Italien og var med de første tre dage, inden han altså skulle klare sig selv i et fremmed land og en fremmed kultur.

Lukas fortæller om det hele i den her udgave af vores podcast, hvor du blandt andet kan høre:

  • Hvordan Lukas har oplevet de første fire måneder i U.S. Sassuolo Calcio
  • Hvad det har betydet for ham at bo sammen med andre fra holdet
  • Hvad der har været de største forandringer
  • Og hvordan han forbereder sig på den kommende sæson

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.