19. 07. 2006

Fodboldspillere er ikke til plastic

I dag starter en ny sæson i SAS-ligaen. Der spilles som altid på naturligt græs, og det skal man blive ved med, viser en ny undersøgelse blandt de danske fodboldspillere.

I dag starter en ny sæson i SAS-ligaen. Der spilles som altid på naturligt græs, og det skal man blive ved med, viser en ny undersøgelse blandt de danske fodboldspillere.Offentliggørelse af undersøgelse om holdningen til kunstgræs blandt Spillerforeningens medlemmer
Undersøgelsen er afviklet i samarbejde med Defgo.net.

- Klubberne og DBU bør tage det klare resultat fra spillerne alvorligt og skrinlægge planerne om at indføre kunstgræs i turneringerne for i stedet satse på løbende forbedringer af det naturlige græs. Fodbold skal spilles på græs, ikke på plastic, siger Spillerforeningens formand, Thomas Lindrup.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt Spillerforeningens medlemmer viser, at 9 ud af 10 danske fodboldspillere mener, at der skal investeres flere penge i naturligt græs til turneringskampe. Kunstgræs anses derimod for at være en nødløsning, der kun skal bruges i forbindelse med fx vinterens træning og vinterturneringer som Royal League.

2 forskellige underlag – 2 forskellige sportsgrene

Modstanden til det kunstige underlag blandt de danske spillere skal først og fremmest findes i de store forskelle, der skabes i spillet på kunstgræs. 68 % af de adspurgte synes således, at fodboldspil på kunstgræs er ”dårligere” eller ”meget dårligere” end fodboldspil på naturligt græs.

- Man kan træne på kunstgræs, men at spille kampe på det vil i spillernes øjne være en fundamental ændring af fodboldspillet. Når undersøgelsen tilmed viser, at fodboldspillerne nærer afsky for spillet på selv de mest moderne former for kunstgræs, ser jeg ingen grund til at satse på denne udvikling, siger Thomas Lindrup.

Spillerforeningens formand tilskynder til gengæld de danske klubber til at gøre mere ud af de naturlige græstæpper:

- De grønne græsstrå er fodboldspillernes arbejdsgrundlag. I Danmark ser vi alt for ofte, at klubberne gør brug af kortsigtede lappeløsninger i stedet for en langsigtet plan for vedligeholdelse og udskiftning af græsset. Jeg må i den forbindelse rose Brøndby for at have udskiftet deres græstæppe op til denne sæson. Vi håber, at andre klubber lige som Brøndby vil budgettere med, at det koster penge at vedligeholde et acceptabelt græstæppe.

Ukendt sundhedsrisiko

- De seneste rapporter om giftige stoffer som PAH’er og phthalater i kunstgræs er naturligvis med til at sætte vores medlemmers uvilje i perspektiv. Der er altså ikke tale om en irrationel frygt, men derimod nogle velbegrundede argumenter for at få lavet bedre undersøgelser af konsekvenserne ved længere tids brug af kunstgræs, udtaler Lindrup.

En rapport fra det svenske institut Kemikalieinspektionen viser, at der kan være en sundhedsrisiko forbundet ved de giftige stoffer, der typisk findes i det kunstige græs. Det har fået miljøminister Connie Hedegaard til at bede Miljøstyrelsen om at vurdere behovet for yderligere undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser ved brugen af kunstgræs. Connie Hedegaard opfordrer samtidig til, at man i fremtiden ikke anlægger kunstgræsbaner med giftige stoffer.

- Jeg støtter op om miljøministerens opfordringer og ser positivt på, at man nu fra regeringens side er opmærksomme på problemet, siger Thomas Lindrup.

Baggrund

DBU afviste ved en høring den 20. maj, at der i de kommende år skal bruges kunstgræs i Danmarksturneringen. Men signalet fra DBU er dog ikke til at misforstå: Fremtiden tilhører kunstgræsset, og det er et spørgsmål om tid, før de danske fodboldspillere vænner sig til tanken om at spille kampe på kunstgræs.
Spillerforeningens undersøgelse kortlægger medlemmernes holdning til emnet og viser altså en klar modstand mod kunstgræs.

For yderligere kommentarer kontakt:
Thomas Lindrup, tlf.: 22 99 33 73

Den fulde undersøgelse kan ses her:
http://www.spillerforeningen.dk/basis/files/praesentation_kunstgraes.mht

Connie Hedegaards svar til Elsebeth Gerner Nielsen §20-spørgsmål kan ses her:
http://www.folketinget.dk/samling/20051/spoergsmaal/S5834/svar/endeligt/20060711/294992.PDF

Kemikalieinspektionens rapport kan ses her:
http://www.kemi.se/upload/Trycksaker/Pdf/PM/PM2_06.pdf

Undersøgelsen i nøgletal

72 % af svarene udgøres af spillere fra SAS-ligaen eller Viasat Sport-divisionen.

95 % af spillerne finder kvaliteten af underlaget på fodboldbanen ”altafgørende” eller ”meget vigtigt”.

68 % synes, at fodboldspil på kunstgræs er ”dårligere” eller ”meget dårligere” end fodboldspil på naturligt græs.

66 % er uenige eller meget uenige i, at der bør investeres flere penge i kunstgræs til turneringskampe.

Hele 94 % mener derimod, at der bør investeres flere penge i naturligt græs til turneringskampe.

Hvis fodboldspillerne skulle vælge mellem hvilken type underlag, der skal satses på en udvikling af, ville 95 % vælge naturligt græs, mens kun 5 % ville vælge kunstgræs.Offentliggørelse af undersøgelse om holdningen til kunstgræs blandt Spillerforeningens medlemmer

Hvis fodboldspillerne skulle vælge mellem hvilken type underlag, der skal satses på en udvikling af, ville 95 % vælge naturligt græs, mens kun 5 % ville vælge kunstgræs.

Back