19. 09. 2006

Mange fodboldspillere på gigtmedicin

En undersøgelse blandt Spillerforeningens medlemmer viser, at smertestillende medicin som fx gigtpræparatet Ibuprofen er en del af dagligdagen for en lang række fodboldspillere. Spillerforeningens formand opfordrer til at bruge pillerne med omtanke.

En undersøgelse blandt Spillerforeningens medlemmer viser, at smertestillende medicin som fx gigtpræparatet Ibuprofen er en del af dagligdagen for en lang række fodboldspillere. Spillerforeningens formand opfordrer til at bruge pillerne med omtanke.- Jeg synes, at forbruget er for højt, men jeg er dog ikke helt overrasket over resultatet. Man skal huske på, at der kan være nogle bivirkninger forbundet med at spise smertestillende medicin, og vi vil derfor undersøge konsekvenserne af forbruget nærmere, siger Thomas Lindrup, formand for Spillerforeningen.

Opfordrer til begrænset forbrug

Thomas Lindrup opfordrer til en øget indsats for at reducere brugen af medicin:

- Først og fremmest vil vi aktivt råde vores medlemmer til at skære ned i forbruget af smertestillende medicin så meget som overhovedet muligt. Vi skal være med til at sikre, at smertestillende medicin kun anvendes, når det er tvingende nødvendigt. Udover at der kan være bivirkninger ved at spise smertestillende medicin, skal man jo samtidig huske på, at smerterne er kroppens signal om, at den har brug for hvile.

Blandt de mest anvendte præparater findes stoffer som Ibuprofen, Felden, Ibumetin og Voltaren. Det er altså især gigtmedicin til lindring af smerter, der synes populært.

Klublægerne skal inddrages

- Brugen af smertestillende medicin i professionel idræt er naturligvis ikke ulovlig, men det har altid været et tabubelagt emne omgærdet af mystik og manglende viden. Når vores undersøgelse viser, at hele 25 % aldrig er blevet gjort opmærksom på bivirkninger ved smertestillende medicin, tyder det på, at der visse steder i systemet mangler en dialog. Kombineret med undersøgelsens konklusion om, at 36 % ikke føler sig tilfredsstillende informeret om bivirkningerne ved smertestillende medicin, føler vi os nødsaget til at fremme forståelsen for risikoen ved at bruge smertestillende medicin, udtaler Thomas Lindrup.

Den fremmede forståelse skal ifølge Lindrup først og fremmest komme gennem en bedre kommunikation imellem spiller og klublæge:

- Vi vil opfordre spillerne til at gå i dialog med deres klublæger, som vi jo kan se, er den primære kilde til spillernes medicinforbrug. På den måde kan de få de rette informationer om bivirkninger og samtidig kritisk spørge ind til nødvendigheden af ordineringen af piller.

Nøgletal fra undersøgelsen

63 % af undersøgelsens respondenter spiller enten i SAS-ligaen eller Viasat Sport-divisionen

80 % af de adspurgte anvender smertestillende medicin

65 % af de adspurgte skaffer deres medicin fra klublægen

81 % finder smertestillende medicin enten ”meget let tilgængeligt” eller ”let tilgængeligt”

46 % er ”positivt” eller ”meget positivt” indstillet over for brugen af smertestillende medicin

50 % er ”negativt” eller ”meget negativt” indstillet over for brugen af smertestillende medicin

50 % har følt sig ”lidt presset” eller ”meget presset” af egne ambitioner til at tage smertestillende medicin

Ipren er langt det mest populære mærke, idet 50 % af de adspurgte anvender dette mærke. Det virksomme stof i Ipren er Ibuprofen


Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Defgo.net.



For yderligere kommentarer kontakt:

Thomas Lindrup, formand: tlf.: 22 99 33 73

Mads Øland, direktør, tlf.: 23 20 07 15- Jeg synes, at forbruget er for højt, men jeg er dog ikke helt overrasket over resultatet. Man skal huske på, at der kan være nogle bivirkninger forbundet med at spise smertestillende medicin, og vi vil derfor undersøge konsekvenserne af forbruget nærmere, siger Thomas Lindrup, formand for Spillerforeningen.

Opfordrer til begrænset forbrug

Thomas Lindrup opfordrer til en øget indsats for at reducere brugen af medicin:

- Først og fremmest vil vi aktivt råde vores medlemmer til at skære ned i forbruget af smertestillende medicin så meget som overhovedet muligt. Vi skal være med til at sikre, at smertestillende medicin kun anvendes, når det er tvingende nødvendigt. Udover at der kan være bivirkninger ved at spise smertestillende medicin, skal man jo samtidig huske på, at smerterne er kroppens signal om, at den har brug for hvile.

Blandt de mest anvendte præparater findes stoffer som Ibuprofen, Felden, Ibumetin og Voltaren. Det er altså især gigtmedicin til lindring af smerter, der synes populært.

Klublægerne skal inddrages

- Brugen af smertestillende medicin i professionel idræt er naturligvis ikke ulovlig, men det har altid været et tabubelagt emne omgærdet af mystik og manglende viden. Når vores undersøgelse viser, at hele 25 % aldrig er blevet gjort opmærksom på bivirkninger ved smertestillende medicin, tyder det på, at der visse steder i systemet mangler en dialog. Kombineret med undersøgelsens konklusion om, at 36 % ikke føler sig tilfredsstillende informeret om bivirkningerne ved smertestillende medicin, føler vi os nødsaget til at fremme forståelsen for risikoen ved at bruge smertestillende medicin, udtaler Thomas Lindrup.

Den fremmede forståelse skal ifølge Lindrup først og fremmest komme gennem en bedre kommunikation imellem spiller og klublæge:

- Vi vil opfordre spillerne til at gå i dialog med deres klublæger, som vi jo kan se, er den primære kilde til spillernes medicinforbrug. På den måde kan de få de rette informationer om bivirkninger og samtidig kritisk spørge ind til nødvendigheden af ordineringen af piller.

Nøgletal fra undersøgelsen

63 % af undersøgelsens respondenter spiller enten i SAS-ligaen eller Viasat Sport-divisionen

80 % af de adspurgte anvender smertestillende medicin

65 % af de adspurgte skaffer deres medicin fra klublægen

81 % finder smertestillende medicin enten ”meget let tilgængeligt” eller ”let tilgængeligt”

46 % er ”positivt” eller ”meget positivt” indstillet over for brugen af smertestillende medicin

50 % er ”negativt” eller ”meget negativt” indstillet over for brugen af smertestillende medicin

50 % har følt sig ”lidt presset” eller ”meget presset” af egne ambitioner til at tage smertestillende medicin

Ipren er langt det mest populære mærke, idet 50 % af de adspurgte anvender dette mærke. Det virksomme stof i Ipren er Ibuprofen


Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Defgo.net.



For yderligere kommentarer kontakt:

Thomas Lindrup, formand: tlf.: 22 99 33 73

Mads Øland, direktør, tlf.: 23 20 07 15

Back