20. 07. 2007

DBU-kovending et skridt i den forkerte retning

DBU har principielt besluttet ikke at benytte sportslige sanktioner ved tilskuerløb på banen. Spillerforeningens formand beklager beslutningen, der mindsker presset for at forbedre sikkerheden. Foto: © Per Kjærbye.

DBU har principielt besluttet ikke at benytte sportslige sanktioner ved tilskuerløb på banen. Spillerforeningens formand beklager beslutningen, der mindsker presset for at forbedre sikkerheden. Foto: © Per Kjærbye.Det må give anledning til panderynker hos UEFA og FIFA, at DBU vælger at gå i stik modsat retning, når det drejer sig om de sportslige sanktioner imod kamparrangøren ved tilskueruroligheder.

To sammenlignelige situationer har fået to fodboldforbund til at sanktionere komplet og aldeles modsatrettet.

UEFA: "Danmark dømmes som taber af kampen mod Sverige med 0-3"

DBU: "Resultatet i kampen Roskilde - LFA fastholdes"

UEFA dømte som bekendt Danmark som taber af landskampen mod Sverige og besluttede desuden, at Danmark skulle spille sine næste tre kampe 140 km fra Parken.

Roskilde var oprindeligt blevet taberdømt af en kamp mod LFA, fordi en tilskuer løb på banen og sprøjtede tåregas i øjnene på en spiller.

I går besluttede DBU’s bestyrelse at gå imod sit disciplinærudvalgs beslutning om at idømme Roskilde et nederlag på 0-3 samt at kræve en hjemmebanekamp spillet uden tilskuere.

Dette bekymrer Spillerforeningens formand:

"Denne principielle beslutning er i mine øjne et skridt i den forkerte retning. Ved at undlade at bruge sportslige sanktioner har de danske klubber langt mindre incitament til at forbedre sikkerheden. Det kan fodboldspillerne og dommerne ikke være tjent med", udtaler Thomas Lindrup.

I Thomas Lindrups øjne ligger der nu et stort pres på DBU’s skuldre for med andre midler at vise, at man tager sikkerhedsproblemet alvorligt:

"Når DBU går ind og fjerner presset på klubberne, må vi jo også forvente, at der kommer nogle meget konkrete tiltag, der går i retning af mere sikkerhed. Klubberne bør få tilbudt nogle langt mere effektive redskaber af DBU til at bekæmpe tilskuervolden."

Forkerte signaler

Både i landskampen mellem Danmark og Sverige og i kampen mellem Roskilde og LFA blev der fra en tilskuers side begået vold mod en udøver på banen. I den ene af kampene blev der sågar benyttet et ulovligt våben mod Roskildes målmand, hvilket understreger sagens alvor. Retten i Roskilde valgte således også i dag
at straffe tilskueren med 60 dages ubetinget fængsel.

I Danmark har DBU så valgt at melde ud, at kamparrangøren ikke kan stilles til ansvar med sportslige sanktioner.
Ganske vist har man valgt at pakke budskabet ind i et tilsyneladende velklingende slogan. Nemlig at: ”Tilskuere skal ikke afgøre fodboldkampe.” Men det gjorde danskeren, der løb på banen i landskampen, fordi UEFA af naturlige årsager ikke tolererer tilskuervold.

I første runde i SAS-ligaen var der så igen en tilskuer, der løb ind på banen i kampen AGF - Horsens. Det kan ikke være specielt betryggende for landsholdsspillerne at vide, at den kommende hjemmebane ikke formår at holde tilskuere fra banen på trods af at have fået at vide, at man er udset til at være vært for to landskampe.

Men det er måske forståeligt, hvis kamparrangørerne ikke føler, at emnet tages specielt alvorligt, når nu DBU melder så klart ud, at manglende sikkerhed ikke får nogen sportslige konsekvenser.

UEFA & FIFA tolerer ingen tilskuervold

Danmark har på sikkerhedsområdet nu isoleret sig fra både UEFA og FIFA , der ifølge Thomas Lindrup ellers har en fornuftig politik:

"Jeg synes, at UEFA’s og FIFA’s strenge politik på området er helt igennem fornuftig. Hos de internationale fodboldforbund ved man jo godt, at sportslige sanktioner er langt det mest effektive middel at få kamparrangørerne til at respektere kravet om sikkerhed."

I både FIFA’s og UEFA’s regelsæt har man mulighed for at sanktionere med en sportslig straf, hvis tilskuere løber ind på banen.

Thomas Lindrup forklarer videre, hvorfor han mener, at denne politik er fornuftig:

"Det er ikke i nogens interesse, at tilskuere skal kunne spekulere i at få indflydelse på et sportsligt resultat. Men UEFA og FIFA har blot taget en del af ansvaret på sine skuldre ved at vise, at man i visse grove tilfælde bliver nødt til at ramme, hvor det gør ondt. Arrangøren har ansvaret."

At fjerne den hårdeste sanktionsmulighed i en principiel beslutning er i Spillerforeningens øjne at gå den forkerte vej. Man kan stille sig selv spørgsmålet, om hjemmebaneholdets supportere nu ikke bare opfordres til at tænke, at man lige så godt kan løbe ind på banen. Det endte jo med kun at koste Roskilde 5.000 kr., at en supporter sprøjtede tåregas i øjnene på en spiller.

Nu ligger der et meget stort pres på de danske klubber og DBU, der sammen må få forholdene bragt i orden. Spillerforeningen kan ikke acceptere, at hverken dommere eller spillere skal frygte for deres helbred, når de går på banen.

Der er fra Spillerforeningens side stor tillid til, at klubberne i Divisionsforeningen nok skal få taget de fornødne skridt for at forbedre sikkerheden på trods af signalerne fra DBU.

Spillerforeningen fornemmer, at klubberne tager sikkerhedsproblemet meget alvorligt, og at man er klar til foretage de rigtige investeringer.

De danske klubber, der skal spille internationalt skal i hvert fald huske på, at her gælder UEFA’s regler og domspraksis. Det samme er tilfældet, når DBU arrangerer landskampe i Århus.

Link til tidligere pressemeddelelse om emnet:

Spillerforeningen: Sikkerheden skal forbedres

Disclaimer: Brug af tilknyttede billede er ikke tilladt uden særskilt tilladelse af Per Kjærbye.

Det må give anledning til panderynker hos UEFA og FIFA, at DBU vælger at gå i stik modsat retning, når det drejer sig om de sportslige sanktioner imod kamparrangøren ved tilskueruroligheder.

Back