11. 11. 2007

Grønkjær vandt valget: Årets Profil i SAS-Ligaen

Hvis Jesper Grønkjær havde været på valg til en ny regering, kunne han i dag kalde sig indenrigsminister. For de danske fodboldspillere har stemt ham ind på en førsteplads i afstemningen om Årets Profil i SAS-Ligaen.

Hvis Jesper Grønkjær havde været på valg til en ny regering, kunne han i dag kalde sig indenrigsminister. For de danske fodboldspillere har stemt ham ind på en førsteplads i afstemningen om Årets Profil i SAS-Ligaen.Den danske SAS-Liga huser en række profiler med international klasse. Den største profil hedder ifølge de danske spillere Jesper Grønkjær, der vandt afstemningen blandt danske og udenlandske konkurrenter.

Jesper Grønkjær forklarer, hvad der i hans øjne har været årsagen til, at netop han har modtaget prisen:

"Jeg kom hjem til et FCK-hold, der fungerer, og derfor har det været nemt for mig at spille godt."

At kåringen som Årets Profil sker på baggrund af stemmer fra de danske fodboldspillere, tillægger han en særlig betydning.

Jesper Grønkjær udtaler om sin pris:

"Det er en stor anerkendelse. Uden at forklejne andre priser, der bliver givet af journalister og udvalg på 3-5 personer, så er dette en pris, der bliver givet af mine kollegaer, spillerne altså fagfolkene. Derfor vægter jeg denne pris højst."

Den rapfodede FCK-spiller modtager prisen efter et bemærkelsesværdigt comeback til dansk fodbold, hvor han i adskillige kampe har markeret sig med giftige gennembrud fra fløjene og et konstant højt niveau.

Jesper Grønkjær skal løfte arven som Årets Profil i SAS-Ligaen efter sin kollega Michael Gravgaard, der vandt prisen i 2005 og 2006. Tidligere har andre klassespillere som Mohamed Zidan og Morten Wieghorst vundet prisen i henholdsvis 2004 og 2003.

Spillernes Officielle Kåringer

Spillernes Officielle Kåringer er den traditionsrige prisuddeling, hvor afstemningen foretages af de danske fodboldspillere og for de danske fodboldspillere.

Årets Fodboldspiller er blevet kåret siden 1961, hvor det først var Socialdemokraten og siden Aktuelt, der stod for kåringen. I 1989 begyndte Spillerforeningen at foretage sine egne kåringer.

Kåringerne er de mest ansete blandt de danske fodboldspillere, fordi det er spillerne selv, der stemmer på deres favoritter. Dermed er der ingen jury eller ekspertpanel til at vurdere de danske fodboldspilleres præstationer.

I år vil Spillernes Officielle Kåringer uddele følgende priser:

• Årets Fodboldspiller
• Årets Kvindelige Fodboldspiller
• Årets Hold
• Årets Talent
• Årets Profiler i SAS-Ligaen, 1. & 2. Division
• Giv Racismen Det Røde Kort-prisenDen danske SAS-Liga huser en række profiler med international klasse. Den største profil hedder ifølge de danske spillere Jesper Grønkjær, der vandt afstemningen blandt danske og udenlandske konkurrenter.

Jesper Grønkjær forklarer, hvad der i hans øjne har været årsagen til, at netop han har modtaget prisen:

"Jeg kom hjem til et FCK-hold, der fungerer, og derfor har det været nemt for mig at spille godt."

At kåringen som Årets Profil sker på baggrund af stemmer fra de danske fodboldspillere, tillægger han en særlig betydning.

Jesper Grønkjær udtaler om sin pris:

"Det er en stor anerkendelse. Uden at forklejne andre priser, der bliver givet af journalister og udvalg på 3-5 personer, så er dette en pris, der bliver givet af mine kollegaer, spillerne altså fagfolkene. Derfor vægter jeg denne pris højst."

Den rapfodede FCK-spiller modtager prisen efter et bemærkelsesværdigt comeback til dansk fodbold, hvor han i adskillige kampe har markeret sig med giftige gennembrud fra fløjene og et konstant højt niveau.

Jesper Grønkjær skal løfte arven som Årets Profil i SAS-Ligaen efter sin kollega Michael Gravgaard, der vandt prisen i 2005 og 2006. Tidligere har andre klassespillere som Mohamed Zidan og Morten Wieghorst vundet prisen i henholdsvis 2004 og 2003.

Spillernes Officielle Kåringer

Spillernes Officielle Kåringer er den traditionsrige prisuddeling, hvor afstemningen foretages af de danske fodboldspillere og for de danske fodboldspillere.

Årets Fodboldspiller er blevet kåret siden 1961, hvor det først var Socialdemokraten og siden Aktuelt, der stod for kåringen. I 1989 begyndte Spillerforeningen at foretage sine egne kåringer.

Kåringerne er de mest ansete blandt de danske fodboldspillere, fordi det er spillerne selv, der stemmer på deres favoritter. Dermed er der ingen jury eller ekspertpanel til at vurdere de danske fodboldspilleres præstationer.

I år vil Spillernes Officielle Kåringer uddele følgende priser:

• Årets Fodboldspiller
• Årets Kvindelige Fodboldspiller
• Årets Hold
• Årets Talent
• Årets Profiler i SAS-Ligaen, 1. & 2. Division
• Giv Racismen Det Røde Kort-prisen

Back