11. 06. 2007

Spillerforeningen: Sikkerheden skal forbedres

Det er en uacceptabel tendens, at fodboldspillere og dommere ikke kan vide sig sikre for overfald på fodboldbanen, understreger Spillerforeningens direktør, der ønsker bedre sikkerhed på stadion. Foto: © Per Kjærbye.

Det er en uacceptabel tendens, at fodboldspillere og dommere ikke kan vide sig sikre for overfald på fodboldbanen, understreger Spillerforeningens direktør, der ønsker bedre sikkerhed på stadion. Foto: © Per Kjærbye.Fodboldens ansigt er i de seneste weekender blevet vansiret af en række ubehagelige voldsepisoder til fodboldkampe. Spillerforeningens direktør Mads Øland føler sig ikke tryg for sine medlemmers sikkerhed:

"Vi kan som fodboldspillernes organisation på ingen måde acceptere, at aktørerne på banen ikke er i sikkerhed, når de udfører deres arbejde. Sikkerheden på stadion skal forbedres, så spillerne ikke skal gå og frygte for, hvad den næste fodboldbølle finder på. "


Bakker op om en kampagne

Der har i de seneste dages debat været foreslået en kampagne imod vold og organiseret hooliganisme til fodboldkampe, og Spillerforeningen er parat til at give sin støtte til et konkret initiativ:

"Hvis en kampagne imod vold på stadion skal være effektiv, bliver alle parter i dansk fodbold nødt til at stå sammen mod problemet. Fodboldspillerne har en vigtig stemme over for fansene, og Spillerforeningen vil derfor gerne være med til at udarbejde initiativer imod volden," udtaler Mads Øland.

Derudover mener Mads Øland, at der skal tages nogle konkrete beslutninger om en forbedret sikkerhed:

"Kamparrangørerne klubberne, Divisionsforeningen og DBU har ansvaret for, at sikkerheden nu bliver forbedret. Vi har tiltro til, at kamparrangørerne nu vil finde frem til forbedringer for at imødekomme problemet i fremtiden."

Spillerforeningen støtter desuden klubbernes ønske om at kunne indføre et hooliganregister for at holde fodboldbøller væk fra fodboldkampe. Det er ikke acceptabelt, at personer gentagne gange får mulighed for at ødelægge fodboldoplevelsen for fredelige tilskuere til fodboldkampe.Fodboldens ansigt er i de seneste weekender blevet vansiret af en række ubehagelige voldsepisoder til fodboldkampe. Spillerforeningens direktør Mads Øland føler sig ikke tryg for sine medlemmers sikkerhed:

"Vi kan som fodboldspillernes organisation på ingen måde acceptere, at aktørerne på banen ikke er i sikkerhed, når de udfører deres arbejde. Sikkerheden på stadion skal forbedres, så spillerne ikke skal gå og frygte for, hvad den næste fodboldbølle finder på. "


Bakker op om en kampagne

Der har i de seneste dages debat været foreslået en kampagne imod vold og organiseret hooliganisme til fodboldkampe, og Spillerforeningen er parat til at give sin støtte til et konkret initiativ:

"Hvis en kampagne imod vold på stadion skal være effektiv, bliver alle parter i dansk fodbold nødt til at stå sammen mod problemet. Fodboldspillerne har en vigtig stemme over for fansene, og Spillerforeningen vil derfor gerne være med til at udarbejde initiativer imod volden," udtaler Mads Øland.

Derudover mener Mads Øland, at der skal tages nogle konkrete beslutninger om en forbedret sikkerhed:

"Kamparrangørerne klubberne, Divisionsforeningen og DBU har ansvaret for, at sikkerheden nu bliver forbedret. Vi har tiltro til, at kamparrangørerne nu vil finde frem til forbedringer for at imødekomme problemet i fremtiden."

Spillerforeningen støtter desuden klubbernes ønske om at kunne indføre et hooliganregister for at holde fodboldbøller væk fra fodboldkampe. Det er ikke acceptabelt, at personer gentagne gange får mulighed for at ødelægge fodboldoplevelsen for fredelige tilskuere til fodboldkampe.

Back