31. 01. 2009

Uhørt lang karantæne til Brescia-spillere

Den internationale sportsdomstol, CAS, har idømt Brescias Daniele Mannini og Davide Possanzini et års karantæne for at møde for sent op til en dopingkontrol efter en Serie B-kamp i sidste sæson. Spillerforeningen kritiserer dommen.

Den internationale sportsdomstol, CAS, har idømt Brescias Daniele Mannini og Davide Possanzini et års karantæne for at møde for sent op til en dopingkontrol efter en Serie B-kamp i sidste sæson. Spillerforeningen kritiserer dommen.Efter Brescias 0-1-nederlag til Chievo i Serie B den 1. december 2007 blev taberholdets spillere holdt tilbage i omklædningsrummet af en utilfreds klubpræsident Corioni i omkring en time efter kampen. Derfor havde de to spillere ikke mulighed for straks at møde op til dopingkontrollen, som de var blevet udvalgt til. Det er vigtigt at understrege, at sagen derfor ikke bygger på positive dopingprøver, men udelukkende på et for sent fremmøde til en dopingkontrol.
 
I første omgang blev forseelsen af de italienske dopingmyndigheder takseret til 15 dages karantæne, men efter appel fra det internationale dopingagentur, WADA, har CAS nu mangedoblet dette. For spillerne selv, kan sagen ende med at have afgørende betydning for deres karrierer. 25-årige Daniele Mannini spiller i dag i Napoli, men for Davide Possanzinis vedkommende, der fortsat spiller for Brescia, er karantænen muligvis ensbetydende med et karrierestop, da han er blevet 32 år.
 
Afgørelsen vækker harme og forundring hos Spillerforeningens direktør, Mads Øland, der udtaler:
”Karantænen er ude af proportioner med forseelsen. Det er hverken første eller sidste gang, at nogle spillere får en skideballe efter en kamp af en kolerisk præsident eller manager. WADA’s regelsæt er uden tvivl blevet overtrådt, fordi spillerne mødte for sent op til dopingkontrollen. Men skal denne forseelse betyde et års karantæne, så skal regelsættet ændres.”
 
Den italienske spillerforening, AIC, har reageret prompte og har varslet en 15-minutters forsinkelse på alle kampe i Serie A og Serie B i den kommende spillerunde for at støtte op om deres kolleger. Initiativet fra AIC og de italienske spillere støttes selvsagt af Spillerforeningen.Efter Brescias 0-1-nederlag til Chievo i Serie B den 1. december 2007 blev taberholdets spillere holdt tilbage i omklædningsrummet af en utilfreds klubpræsident Corioni i omkring en time efter kampen. Derfor havde de to spillere ikke mulighed for straks at møde op til dopingkontrollen, som de var blevet udvalgt til. Det er vigtigt at understrege, at sagen derfor ikke bygger på positive dopingprøver, men udelukkende på et for sent fremmøde til en dopingkontrol.
 
I første omgang blev forseelsen af de italienske dopingmyndigheder takseret til 15 dages karantæne, men efter appel fra det internationale dopingagentur, WADA, har CAS nu mangedoblet dette. For spillerne selv, kan sagen ende med at have afgørende betydning for deres karrierer. 25-årige Daniele Mannini spiller i dag i Napoli, men for Davide Possanzinis vedkommende, der fortsat spiller for Brescia, er karantænen muligvis ensbetydende med et karrierestop, da han er blevet 32 år.
 
Afgørelsen vækker harme og forundring hos Spillerforeningens direktør, Mads Øland, der udtaler:
”Karantænen er ude af proportioner med forseelsen. Det er hverken første eller sidste gang, at nogle spillere får en skideballe efter en kamp af en kolerisk præsident eller manager. WADA’s regelsæt er uden tvivl blevet overtrådt, fordi spillerne mødte for sent op til dopingkontrollen. Men skal denne forseelse betyde et års karantæne, så skal regelsættet ændres.”
 
Den italienske spillerforening, AIC, har reageret prompte og har varslet en 15-minutters forsinkelse på alle kampe i Serie A og Serie B i den kommende spillerunde for at støtte op om deres kolleger. Initiativet fra AIC og de italienske spillere støttes selvsagt af Spillerforeningen.

Back