08. 08. 2015

Spillerforeningen støtter Emil Larsen

Spillerforeningen støtter Emil Larsen, efter han blev pebet ud af egne fans på hjemmebane i gårsdagens kamp i Superligaen.

"Emil Larsen har fået en hård medfart, siden han i går ytrede sin frustration over at blive pebet af OB's fans på hjemmebane. I Spillerforeningen støtter vi naturligvis Emil Larsen og spillerens ubetingede ret til at ytre sin frustration og skuffelse," siger Thomas Lindrup, formand i Spillerforeningen, og fortsætter:

 "Vi mener, at det er godt at se en spiller, der tør sige sin mening og sige fra ift. en særdeles uretfærdig behandling. Alle spillere oplever som alle os andre at have dårlige dage på jobbet. Her er det helt centralt med støtte fra klubben og klubbens fans."

Back