02. 12. 2019

Fodbolden får ny 5½-årig overenskomst

Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening og Spillerforeningen er blevet enige om en ny 5½-årig overenskomst efter et konstruktivt forhandlingsforløb uden behov for at opsige den nuværende overenskomst.

Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening, der repræsenterer klubberne i Herre-DM, og Spillerforeningen er blevet enige om en ny 5½-årig overenskomst for fodboldspillernes ansættelser i de danske klubber. Aftalen er kommet i stand efter et konstruktivt forhandlingsforløb med en møderække på over ti møder og uden behov for at opsige den nuværende overenskomst.

Nogle af de væsentlige nye tiltag i overenskomsten er sket på området for trainees – altså unge spillere, der stadig er i gang med deres fodbolduddannelse. Der er nu tilføjet en obligatorisk karrierestopforsikring på trainee-kontrakter. Derudover kan trainees i den nye aftale fortsætte som trainees 12 måneder efter ophør af uddannelse mod fire måneder tidligere.

Et andet nyt element i aftalen er, at der er øget finansiering til uddannelsesrådgivning, jobrådgivningen og håndtering af fodboldkarrieren via 4player.

I Spillerforeningen glæder formand Jeppe Curth sig over, at den nye overenskomst nu er på plads:

- Vi er glade for, at vi efter et godt og konstruktivt forhandlingsforløb med Divisionsforeningen Arbejdsgiverforening nu kan præsentere en ny og forbedret overenskomst. Aftalen bygger videre på en i forvejen god overenskomst, hvor der er implementeret nye, vigtige elementer omkring især forholdene for Trainees, ligesom der er afsat mere økonomi til 4player og deres vigtige arbejde med spillerne under og efter karrieren. Man kan sige, at aftalen sikrer, at der nu er endnu større fokus på dem, der er på vej ind og ud af kontraktfodbolden, hvilket er to vigtige transitioner for mennesket bag fodboldspilleren, og derfor vigtigt at have opmærksomhed på.

Formand for Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening Thomas Christensen udtaler:

- Vi er meget glade for at få den nye overenskomst i hus efter et roligt og konstruktivt forhandlingsforløb med Spillerforeningen. Aftalen giver bedre forudsætninger for, at flere af vores trainees kan give fodbolden fuldt fokus i den vigtige transitionsfase fra ungdoms- til seniorspiller. Samtidigt er den lange aftale væsentlig for os, så vi kan fokusere alle ressourcer på at udvikle dansk klubfodbold blandt andet gennem den øgede finansiering af rådgivning til spillere om uddannelse, job og håndtering af fodboldkarrieren gennem 4player.

>> Læs overenskomsten her

For uddybende kommentarer kontakt:

Thomas Christensen, Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening – tlf: 2623 1281
Claus Thomsen, Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening – tlf: 2068 3055
Jeppe Curth, Spillerforeningen – tlf: 2262 0280
Mads Øland, Spillerforeningen – tlf: 2320 0715

Back

SENESTE NYT

10.07.2020

FCM-chef vil have bedre baner i de kolde måneder

LÆS MERE
10.07.2020

»Det er en forudsætning for professionel fodbold, at banerne er gode«

LÆS MERE
10.07.2020

28: Erik Sviatchenko og Svend Graversen efterspørger bedre baner

LÆS MERE
09.07.2020

MCH Arena scorer hattrick: Igen Danmarks Bedste Bane

LÆS MERE
03.07.2020

Årets Profil i 2. division har niveau til mere

LÆS MERE
30.06.2020

Årets Profil i Kvindeligaen samler ikke på sølv

LÆS MERE