15. 06. 2020

Aftale om korte kontraktforlængelser i 2. division

Spillerforeningen og Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening har indgået en fleksibel aftale, der muliggør korte kontraktforlængelser til sæsonafslutning i 2. division.

I forlængelse af aftalen vedrørende 3F Superliga og NordicBet Liga klubber og spilleres mulighed for at lave korte kontraktforlængelser har overenskomstparterne nu også fundet en løsning for klubber og spillere med kontraktudløb 30. juni i 2. division.

2. division afgøres først i starten af juli måned, men mange spillere har kontraktudløb ved udgangen af juni måned. Det problem har Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening og Spillerforeningen nu fundet en løsning på, så alle kontraktspillere får mulighed for at spille sæsonen færdig på uændrede vilkår.

Grundet den tidligere afslutning i 2. division har spillerne her mulighed for at aftale forlængelse frem til 15. eller 31. juli. Muligheden for alene at forlænge frem til 15. juli er betinget af, at det ikke påvirker lejemål relateret til 3F Superliga og NordicBet Liga.

Der vil være enkelte særlige tilfælde, som vil blive håndteret enkeltvis i klubberne i samarbejde med Spillerforeningen og Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening. Alt vedrørende disse særlige tilfælde er interne personaleforhold, der ikke kommenteres på fra hverken Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening eller Spillerforeningen.

- Vi er rigtig glade for, at det i samarbejde med Spillerforeningen er lykkedes at få klarhed for 2. division, så alle klubber og kontraktspillere i Herre-DM kan gøre deres sæson færdig sammen, lyder det fra direktør i Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening Claus Thomsen.

- På samme måde som det lykkedes at få en aftale på plads for 3F Superliga og NordicBet Liga er vi nu kommet til enighed med Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening, således at alle spillere i 2. division med udløb 30. juni får muligheden for at spille sæsonen til ende. Vi er selvsagt rigtig glade for denne aftale, som sikrer spillerne i 2. division muligheden for at færdiggøre sæsonen på uændrede ansættelsesvilkår, siger Spillerforeningens administrative chef Michael Sahl Hansen.

Back

SENESTE NYT

15.07.2022

74: Lukas skiftede til Sassuolo som 16-årig

LÆS MERE
11.07.2022

73: Mortens vej til landsholdsudtagelsen, han helst er fri for at tale om

LÆS MERE
07.07.2022

72: Signe ved, hvor langt der er fra Hjørring til Paris

LÆS MERE
05.07.2022

Vi har tjekket mange kontrakter. Skal vi også tjekke din?

LÆS MERE
01.07.2022

71: »Jeg skulle bare på Herrelandsholdet, da jeg var lille«

LÆS MERE
23.06.2022

70: På et klubbesøg fandt Allan og Patrick ud af, at den var helt gal i Jammerbugt FC

LÆS MERE