24. 11. 2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

Pernille Harder, Signe Bruun og Rikke Sevecke. Det er de tre spillere med flest nomineringer. Dermed skal de danske spillere afgøre, hvem af de tre, der skal hyldes som Årets Kvindelige Fodboldspiller 2021 den 8. januar 2022 til DR’s sportsgallashow i Boxen.

Siden 2015 har der stået Pernille Harder ud for Årets Kvindelige Fodboldspiller i Danmark. Og i år er den danske landsholdsanfører igen nomineret og jagter dermed sin syvende pris i træk og ottende pris i alt.

Men Chelsea-angriberen er i hård konkurrence med sin angrebskollega på landsholdet Signe Bruun, der for nyligt slog målrekord med fem mål i samme kamp, og Rikke Sevecke, der også sidste år var nomineret til den største, individuelle pris, man kan vinde i dansk fodbold.

Det er første gang, at Signe Bruun er nomineret til Årets Kvindelige Fodboldspiller i Danmark. Men den 23-årige Lyon-angriber har tidligere vundet prisen som Årets Kvindelige Talent. Det gjorde hun tilbage i 2017, da hun tørnede ud for Fortuna Hjørring.

Det er trupperne i Kvindeligaen, der hver har nomineret fem spillere, og det er altså de tre spillere med flest nomineringer, der nu skal kæmpe om prisen, som for første gang uddeles i et samarbejde mellem Spillerforeningen og DBU med Hessel HiRE som prispartner.

Se de tidligere vindere her.

Om kåringen

At blive kåret som Årets Kvindelige Fodboldspiller er den største, individuelle pris i dansk fodbold. Ikke kun fordi man med kåringen opnår en plads i historiebøgerne, men specielt fordi det er kollegerne - fodboldspillerne i Danmark og de danske udlandsprofessionelle - der vælger Årets Kvindelige Fodboldspiller. Det er Spillerforeningen, DBU og Hessel HiRE, der uddeler prisen.

Back

SENESTE NYT

30.11.2021

Papirbjerg og tre brud kræver sin mand

LÆS MERE
25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE
27.10.2021

Spillerforeningen og DBU går sammen om spillernes hæderspriser

LÆS MERE