23. 11. 2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

De danske fodboldspillere har fundet de tre kandidater, der skal kæmpe om titlen som Årets Mandlige Fodboldspiller 2021 i Danmark.

Skal det være styrmanden i det danske midterforsvar, den utrættelige motor på venstrebacken eller balancespilleren på den centrale midtbane? Det spørgsmål skal de danske fodboldspillere i den kommende tid tage stilling til, når de skal stemme på Årets Mandlige Fodboldspiller 2021.

For de nominerede er nemlig landsholdskaptajn Simon Kjær, Joakim Mæhle og Pierre-Emile Højbjerg. Det var de tre spillere, der fik flest nomineringer, da de danske trupper i Danmarksturneringen skulle nominere fem spillere til prisen som Årets Mandlige Fodboldspiller 2021.

Både Simon Kjær og Pierre-Emile Højbjerg var også nomineret sidste år, hvor det var Kasper Schmeichel, der løb med titlen. For Joakim Mæhles vedkommende er det første gang, han er nomineret til den største, individuelle pris, man kan vinde i dansk fodbold.

Simon Kjær har en gang tidligere vundet prisen. Det gjorde han for 12 år siden, da Milan-spilleren tilbage i 2009 både løb med titlen som Årets Mandlige Fodboldspiller og Årets Mandlige Talent.

Hverken Joakim Mæhle eller Pierre-Emile Højbjerg har tidligere vundet prisen som Årets Mandlige Fodboldspiller. Højbjerg har dog to gange tidligere vundet prisen som Årets Mandlige Talent. Det gjorde han i både 2013 og 2014.

Årets Mandlige Fodboldspiller kåres i et samarbejde mellem Spillerforeningen og DBU og offentliggøres til DR’s store sportsgallashow i Boxen i Herning den 8. januar 2022. Partner på prisen er Hessel HiRE.

Se tidligere vindere her.

Om afstemningen

At blive kåret som Årets Mandlige Fodboldspiller er den største, individuelle pris i dansk fodbold. Ikke kun fordi man med kåringen opnår en plads i historiebøgerne, men specielt fordi det er kollegerne - fodboldspillerne i Danmark og de danske udlandsprofessionelle - der vælger Årets Mandlige Fodboldspiller. Det er Spillerforeningen, DBU og Hessel HiRE, der uddeler prisen.

Back

SENESTE NYT

30.11.2021

Papirbjerg og tre brud kræver sin mand

LÆS MERE
25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE
27.10.2021

Spillerforeningen og DBU går sammen om spillernes hæderspriser

LÆS MERE