7
Når klokken slår 16.00, skal seks spillere fra Jammerbugt FC have pakket alle deres ting. Der skal de nemlig være ude af deres værelser på Jetsmark Idrætscenter, hvor de bor.
Klubejer Klaus-Dieter Müller har fortsat ikke betalt den gæld, han har til idrætscenteret, og derfor bliver de seks spillere altså bogstaveligt talt smidt på gaden og står uden tag over hovedet.
- Det er helt grotesk, det vi lige nu oplever i Jammerbugt FC, og det er helt uden fortilfælde. Der er altså seks spillere, der står uden et sted at sove i nat. De bliver bogstaveligt talt sendt på gaden, fordi Klaus-Dieter Müller ikke har betalt sin gæld. Og nogle af dem har heller ikke fået løn for marts. Det er under al kritik, og vi forventer, at han tager hånd om spillerne og finder en passende bolig til dem, siger Allan Reese, vicedirektør i Spillerforeningen.
Jetsmark Idrætscenter havde sat en deadline for betaling i dag klokken 10.00, men klubejer i Jammerbugt FC, Klaus-Dieter Müller, har fortsat ikke indfriet gælden. Og det har altså nu resulteret i, at de seks spillere, der bor på idrætscenteret, klokken 16.00 bliver smidt ud af deres hjem.
Foto: VoresJammerbugt.dk
Vicedirektør, IT-chef & senior spillerrådgiver
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.