17. 11. 2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

Da Brøndby ringede kunne jeg ikke sige nej. Det blev til et gensyn med Auri og en hurtig exit efter ansættelsen af Alexander Zorniger.

AF DAVID BOYSEN

Dette er en fortsættelse. Fik du ikke læst første del? Læs den her.

I Lyngby genfandt jeg den lyst, som jeg mistede i Viborg. Det var tydeligt for enhver, at fodbold betød meget for mig. David (Nielsen, red.) gjorde det også klart for mig, hvad jeg betød for holdet, og selvom der kom en række tilbud fra Superligaen, som tabelmæssigt var bedre end Brøndbys, så afviste jeg dem. I stedet begyndte forhandlingerne med Lyngby.

Jeg var også blevet afklaret i Lyngby. Jeg var blevet ældre og havde nok også fået mere ro på, og jeg gik med brystet fremme og tænkte, at jeg kan sagtens selv klare den her nu. Jeg behøver ikke skifte væk Lyngby for at klare mig i Superligaen. Jeg havde ikke så travlt.

Men så ringede Brøndby.

Selvom jeg havde snakket forlængelse med David og Thomas (Nørgaard, red.) og beroliget dem, så kunne jeg ikke sige nej, da Brøndby ringede. Lyngbys kontrakttilbud var godt, men det lå stadigvæk i baghovedet, at de nogle måneder forinden havde afvist mig, da jeg kom til dem. Og så er jeg en vestegnsdreng, og jeg har altid drømt om at spille på Brøndby Stadion. Jeg tøvede ikke to sekunder.

Jeg skiftede til Brøndby, og efter to uger stod han der igen. Træneren, som det var gået helt galt med i Viborg. Det var et gensyn med Auri. Vi vidste alle sammen, at pressen ville elske den historie

Gudskelov tog de godt imod min beslutning i Lyngby. Jeg fik både opkald fra sports- og talentchef, der begge sagde, at det forstod de godt. På den måde havde jeg trods alt vundet noget respekt, og afskeden har også gjort, at jeg ønsker Lyngby det bedste og følger dem intenst.

Gensyn med Auri

Jeg skiftede til Brøndby, og efter to uger stod han der igen. Træneren, som det var gået helt galt med i Viborg. Det var et gensyn med Auri. Vi vidste alle sammen, at pressen ville elske den historie, så vi skyndte os at få det snakket igennem. Det var også vigtigt på det personlige plan for os begge to. Hvis vi kom ud fra mødelokalet med blod ud af næsen og et blåt øje, så måtte vi jo tage den derfra. Vi var tvunget til at tage snakken, der var ingen vej uden om.

Vi fik lettet hjertet og fik opklaret, hvad der var sket, og hvad der ikke var sket, og det var en snak, som vi begge havde brug for. For mig var det vigtigt, at han godt kunne se, at han også havde begået nogle fejl, selvom han er træneren. Og så er jeg den første til at sige ”fuck det, lad os komme videre”. Der blev ikke sagt undskyld, men vi fik renset luftet.

I min første kamp under Auri blev jeg matchvinder, og det blev mit afsæt til at spille et – synes jeg selv – godt forår. Jeg kostede heller ikke klubben 10 millioner, så jeg havde ikke det der forventningspres, så jeg blev hurtigt anerkendt derude.

En ung David havde lavet en scene

Jeg synes selv, jeg spillede en god halvsæson. Jeg præsterede, holdet kvalificerede sig til Europa og der var en god stemning. Kort tid efter blev Alexander Zorniger ansat, og det ændrede igen min position. Troels Bech og min agent forsikrede mig om, at han ville kunne lide mig, fordi han elsker fart. I sidste ende blev udfaldet lidt anderledes.

Han ville gerne have, at jeg skulle spille lidt længere tilbage på banen i en mere defensiv rolle. Han sagde nogle ting til mig, som jeg ikke var fan af, men jeg valgte ikke at reagere på det. Ikke at ytre mig i pressen om min utilfredshed. Det var svært, da jeg stod i det, men nu, hvor jeg har fået det lidt på afstand og kan se, hvor stor succes de har derude, ved jeg godt, at det ikke var personligt.

Var det sket for tre år siden, havde jeg nok håndteret det anderledes. Som fodboldspiller er man egoist og man er en vinder. Jeg var nok blevet sur og havde lavet nogle mærkelige ting

Der er ingen hard feelings. Det er svært at have overfor en person, som man kun har kendt i tre uger. Jeg passede bare ikke ind, og han ville gerne have mig ud, så der var luft i budgettet og plads i truppen til andre spillere. At det er en professionel vurdering, kan jeg kun have respekt, for det er jo svært at kritisere ham efter den start, de har fået. Jeg sender ham ikke et julekort, men jeg ønsker Brøndby og særligt spillerne det bedste.

Var det sket for tre år siden, havde jeg nok håndteret det anderledes. Som fodboldspiller er man egoist og man er en vinder. Man kan hurtigt tage den slags personligt, og der tror jeg, at jeg havde reageret anderledes. Jeg var nok blevet sur og havde lavet nogle mærkelige ting.

Løs det, Troels

Sådan gjorde jeg dog ikke. Ingen mærkelige ting. Jeg vidste, at der var tilbud fra udlandet, så jeg gik op til Troels og sagde, at det skulle han bare løse, og så skulle de ikke høre noget dårligt fra mig. Jeg havde haft det fantastisk det første halve år i Brøndby og var ked af, at det skulle stoppe der. Men jeg kunne godt se, at der var en træner, der ikke syntes, jeg passede ind i hans filosofi, og så gad jeg ikke spilde to år af min karriere på at sidde på bænken eller tribunen.

Det var der ikke nogen problemer i. Det var ikke det, jeg ønskede, men jeg skulle videre, og Brøndby fik vel fem- eller seksdoblet det, de havde givet for mig, så alt var fint.

Som menneske har jeg det godt. Jeg smiler, og det står i stærk kontrast til tiden i Viborg, hvor jeg ikke tror, jeg smilede en eneste gang

Nu er jeg her. Det er det, alle drenge drømmer om. Det er sgu hårdt. Det handler ikke om en ny kultur og at flytte, for jeg har flyttet rundt hele mit liv. Det er spillet, der er anderledes. Der er meget mere direkte, og der er meget lidt taktik sammenlignet med Danmark, hvor vi er skolet til at rykke til højre, til venstre, se sig over skulderen og det ene og det andet. Sådan spiller de ikke her.

Nogle vil måske mene, at det ligger bedre til mig, men jeg er faktisk en ret tænkende fodboldspiller, som kan godt lide det taktiske. Så den er der ikke helt endnu på det fodboldmæssige plan, selvom jeg får en masse spilletid. Men som menneske har jeg det godt. Jeg smiler, og det står i stærk kontrast til tiden i Viborg, hvor jeg ikke tror, jeg smilede en eneste gang.

For mig viser det en positiv udvikling på det personlige plan. Det er nok et lidt mere kedeligt liv, men det er også mere professionelt. Folk, der kender mig, ved, at det altid har været turbulent for mig uden for banen, og der har jeg fået mere ro på nu. Det sætter jeg pris på.

David Boysen

  • Født den 30. april 1991
  • Kantspiller i Roda JC
  • Har tidligere spillet i AB, Lyngby BK, Viborg FF og Brøndby IF

Tilmeld dig Spillernes Stemmes nyhedsbrev

Tilbage

19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE