19. 07. 2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

Australien er altså rigtig langt væk. Men det er et eventyr, og det føles næsten som en ferie. Det opvejer savnet af familie og venner hjemme i Danmark.

AF THOMAS KRISTENSEN

Det er stadig væk svært for mig. At acceptere et nederlag. Det lærer jeg måske aldrig rigtigt at acceptere. Jeg nåede seks år i F.C. København og ved at være i klubben i så mange år, fik jeg virkelig den vinderkultur, som hersker i FCK, helt ind under huden. Jeg vandt bl.a. fire mesterskaber, og når vi ikke vandt, var det nærmest en katastrofe, mens det næsten var en selvfølgelig, når vi vandt. Men sådan er det nok, når man forlader en klub som FCK. Man kan næppe vinde lige så meget i en ny klub. Det er vel kun Nicolai Jørgensen, der har vundet lige så meget som i sin tid i FCK.

På en måde kom jeg til at nyde min fodbold meget mere end i FCK. Ikke at jeg ikke havde en fantastisk tid i FCK. Men det var hele tiden en pligt at vinde. Vi skulle jo vinde hver gang. Når vi havde vundet, var det videre til næste opgave

Sportsligt og ambitionsmæssigt var overgangen til hollandsk fodbold og ADO Den Haag virkelig vanskelig. Vi vandt bestemt ikke lige så tit som FCK. Men lidt efter lidt fik jeg langsomt mere og mere ud af opholdet i Den Haag. På en måde kom jeg til at nyde min fodbold meget mere end i FCK. Ikke at jeg ikke havde en fantastisk tid i FCK. Men det var hele tiden en pligt at vinde i FCK. Vi skulle jo vinde hver gang. Når vi havde vundet, var det videre til næste opgave. Hvorimod i Den Haag, hvis vi fik points på udebane, fejrede vi det jo næsten i en hel uge. Vi fik lov til at nyde det, når vi havde vundet en kamp. I FCK var det først i slutningen af en sæson, at vi nød det. Når vi havde sikret mesterskabet og pokalen. Så kunne vi nyde det. Og ikke før.

Læs også: Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

Jeg tror, at mit ophold i Holland lærte mig at sætte pris på fodbold på en anden måde. Jeg levede meget mere i nuet, og det har mit skifte til australsk fodbold ikke ændret på. Det er først nu, at jeg kan se det. Nu, hvor jeg har fået FCK på afstand.

Hjem til Danmark eller blive i udlandet?

Opholdet i australsk fodbold og Brisbane har de første 10 måneder føltes som en lang ferie. Det er først nu, at det er ved at gå op for mig, at det her er vores hverdag, og at vi skal være her to år endnu. Australien er virkelig langt væk. Vi kommer kun hjem én gang om året, om sommeren, for ved juletid er der fuld gang i vores turnering hernede. Men det er lidt af et eventyr og et privilegium at få lov til at spille fodbold her, og det er en unik chance for vores familie og en gave på sigt. Eventyret opvejer afsavnet til familie og venner. Om fem-syv år, når jeg er færdig med at spille fodbold, vil det med garanti være en oplevelse, som vi kommer til at sætte endnu større pris på.

Da jeg spillede i FCK, havde jeg egentligt ikke forestillet mig, at jeg skulle til udlandet. Da Ståle Solbakken kom tilbage til klubben, skulle Thomas Delaney køres i stilling, og så røg jeg i store dele af sæsonen på bænken. I slutningen af sæsonen kom jeg dog tilbage og fik bl.a. scoret det afgørende mål mod OB, der gjorde, at vi sikrede os sølv og Champions League-kvalifikation. Det lå i kortene, at jeg godt kunne forlænge med FCK, men en større del af min kontrakt skulle gøres præstationsbetinget. Jeg var lige fyldt 31 og følte, at jeg ville noget mere. Pludselig kom kontakten til Holland. Jeg var på ferie.

Efter flere muligheder stod valget til sidst mellem Norge eller Australien, og selv om Norge havde været det sikre og trygge valg, valgte vi Australien. Og lad mig bare sige, at det har vi ikke fortrudt som familie

Dagen efter tog vi hjem fra ferie. Og Holland blev et sted, som vi var utroligt glade for som familie. I virkeligheden ville jeg gerne være blevet i Holland, men da Den Haag skiftede træner, blev tingene for komplicerede, og så skulle vi igen tage et nyt skridt som familie. Hjem til Danmark eller blive i udlandet?

Efter flere muligheder stod valget til sidst mellem Norge eller Australien, og selv om Norge havde været det sikre og trygge valg, valgte vi Australien. Og lad mig bare sige, at det har vi ikke fortrudt som familie.

Noget andet end Viborg og Horsens

Det er godt vejr 11 ud af 12 måneder om året i Brisbane. Og så er det sjovt som fodboldspiller at prøve noget helt, helt andet. Vi træner tidligt hver dag på grund af varmen. Jeg står op kl 6, er i klubben kl. 6.30. Klokken halv otte starter træningen. Og tit så er vi færdige ved ni-tiden.

Læs også: Eventyrlystne Pierre Kanstrup: Jeg skal nok komme ud

I de klubber, jeg har været i, har jeg været vant til at få morgenmand og frokost i klubben. Der er de ikke kommet til i Australien endnu. Så selv om de er kommet godt med, er der stadig punkter, hvor der er plads til forbedringer. Det har været sjovt at prøve at spille her, og jeg glæder mig til de næste par år. Niveauet er fint, tempoet er væsentligt højere end i Superligaen, men taktisk er holdene ikke lige så stærke som de danske. Alle hold har stort set en udlænding på 6’er positionen, fordi det er ham, der skal binde tingene sammen og ind imellem få ro på den noget hektiske omgang fodbold.

Og helt ærligt, så er det dejligt at se noget andet end Viborg og Horsens. Jeg trængte til de her udfordringer, kan jeg mærke. Og så er der noget andet, der er skønt. Jeg er 33 år, og min krop har virkelig haft godt af det her klima

I Australien er de meget inspireret af den hollandske spillestil. Ligaen er blot 12 år gammel, og de lærer hele tiden. Vi flyver altid til vores udekampe på grund af de kolossale afstande herovre, og så tager vi altid af sted dagen før en kamp.

Der bliver brugt meget rejsetid i forbindelse med kampene, men man vænner sig til det. Og helt ærligt, så er det dejligt at se noget andet end Viborg og Horsens. Jeg trængte til de her udfordringer, kan jeg mærke. Og så er der noget andet, der er skønt. Jeg er 33 år, og min krop har virkelig haft godt af det her klima. Jeg har ingen problemer med kroppen og ingen skader overhovedet. Det er som om, at klimaet smører leddene lidt ekstra.

Rugbrød, Faxe Kondi og remoulade

Jeg havde aldrig min vildeste fantasi regnet med, at jeg skulle til Australien på noget tidspunkt i min karriere. Det er jo lidt et sted, hvor spillere fra Europa kommer hen mod enden af karrieren mere end i starten. Jeg tjekkede lige sådan en helårsvejrudsigt, inden vi sagde ja, og det så faktisk mere end okay ud.

Men det er to år mere i Australien og så ikke mere. Mit ægteskab holder næppe til flere år i udlandet. Så lige nu er det 99,9 procent sikkert, at vi vender tilbage til Danmark om to år

Det var en hård proces at rykke teltpælene op fra Holland, fordi vores to børn, fire og seks år på det tidspunkt, lige havde fundet sig så godt til rette i Holland. De havde lært sproget og fået gode venner. Så man finder ud af, når man får børn, at man som fodboldspiller har andre at tage hensyn til end sig selv. Men sportsligt og som familie har det været godt for os. Vores børn får jo en kæmpe uddannelse af at have boet i flere lande og lært flere sprog.

Men det er to år mere i Australien og så ikke mere. Mit ægteskab holder næppe til flere år i udlandet. Så lige nu er det 99,9 procent sikkert, at vi vender tilbage til Danmark om to år. Til gengæld er jeg ret overbevist om, at jeg fortsat gerne vil spille fodbold til den tid. Især hvis jeg har samme glæde og drive, som jeg har lige nu.

Læs også: Martin Vingaards amerikanske drømmeskifte

Det, vi nok savner allermest, mens vi er her, er familie, bedsteforældre og venner. Og så rugbrød, Faxe Kondi og remoulade. Men Danmark er der nok også, når vi kommer hjem igen. Det samme er rugbrød, Faxe Kondi og remoulade.

Få Spillernes Stemmes direkte i din indbakke

Tilbage

30.10.2017

Hvis du vil nå langt, er halvanden times holdtræning ikke nok

LÆS MERE
25.10.2017

Bagom backstage: Vi har ikke noget, I ikke må se

LÆS MERE
06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
05.09.2017

Spansk kaos har rustet mig til fremtiden

LÆS MERE
21.08.2017

Mødet med soccer: Fantastiske faciliteter og store udfordringer

LÆS MERE
08.08.2017

Få fokus på fodbolden

LÆS MERE
25.07.2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

LÆS MERE
19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE