12. 01. 2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

Benzin, stenkast og et hovedstød fra Vidić. Vores udebanetur til Beograd er på mange måder det vildeste, jeg nogensinde har oplevet.

AF KENNETH MØLLER PEDERSEN

De serbiske fans kastede med mønter, sæder, romerlys og hvad de ellers havde med eller kunne få fingre i. De sloges med hinanden, og der var bål og brand på tribunen i Odense. Personligt havde jeg aldrig oplevet noget lignende. På et tidspunkt havde de hegnet presset ned over Martin S. Jensens mål, selv om bolden var i den anden ende af banen. De var rabiate. Anderledes kan jeg ikke beskrive det.

Det skulle vise sig kun at være en forsmag. Det blev først for alvor vildt, da vi kom til Beograd.

Det er en klaustrofobisk oplevelse at gå i den. Man kan høre fansene. Jo længere man går, jo højere bliver lyden. Det sidste, der står, før man går på banen, er ”welcome to hell”. Det er ret sigende

Allerede i omklædningsrummet stod det klart, at vi havde en noget anderledes oplevelse i vente. Det stank af benzin. Det var tydeligt for os alle, at de ville gøre alt for at påvirke os. Det ildelugtende omklædningsrum var bare første led. Det næste var den ekstremt lange og skumle tunnel, der forbinder omklædningsrum og bane.

Jeg ved ikke, om tunellen på Røde Stjernes hjemmebane er den længste i verden, men det må være en bejler. Tunellen er utrolig lang og snæver, og så er der skrevet med graffiti på væggene. Det er en klaustrofobisk oplevelse at gå i den. Man kan høre fansene. Jo længere man går, jo højere bliver lyden. Det sidste, der står, før man går på banen, er ”welcome to hell”. Det er ret sigende.

”We will kill you”

Vi vidste godt, at det var vildt. Vi vidste godt, at det var anderledes end noget, vi havde prøvet herhjemme. I Danmark kan du blive svinet til på stadion, men det er jo ingenting sammenlignet med det, vi oplevede. Slåskampe, ildspåsættelse, vandalisme, hærværk. Hvis der blev kastet med mønter, da vi mødte hinanden i Odense, så regnede det nu med mønter og sten. Det var helt vildt.

Selv samaritterne, der ellers skulle beskytte og behandle os, var imod os. De sagde ”we will kill you” og sådan noget der, da vi gik forbi dem. Fansene tog det skridtet videre. De gjorde ligefrem et forsøg, kan man vel sige.

Hvad nu, hvis den sten havde ramt mig i hovedet? Hvad var der så sket? Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der egentlig skal til, for at et menneske kaster en sten efter et andet menneske. Det er jo sindssygt

Det fandt jeg ud af, da jeg var ved at varme op bag bænken. Jeg skulle ind i stedet for Lindrup for at stabilisere defensiven. Der var vel 10 minutter tilbage af kampen, og på det tidspunkt var vi videre, hvis vi kunne holde resultatet. Jeg løb sammen med Martin Borre og Esben Hansen. Lige pludselig regnede det med mønter. Jeg trak kamptrøjen over hovedet, og Uffe Pedersen og Klavs Rasmussen skulle til at give mig de sidste anvisninger.

Det næste, jeg husker, er, at holdlægen klapper mig blidt på kinden for at vække mig. Jeg havde fået kastet en sten på halsen og var gået i gulvet. Jeg var rasende. Men det var ikke fordi, jeg havde ondt. Eller det havde jeg også. Men jeg var rasende fordi, jeg ville spille. Jeg nåede jo aldrig at komme på banen.

Jeg må indrømme, at det var spændende. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men den gav bare et eller andet. Det var vel en blanding af passion og truende adfærd

Episoden er ikke overraskende det mest dramatiske, jeg har oplevet. Man kan jo ikke lade være med at tænke, hvad der kunne være sket. Hvad nu, hvis den sten havde ramt mig i hovedet? Hvad var der så sket? Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der egentlig skal til, for at et menneske kaster en sten efter et andet menneske. Det er jo sindssygt. Det sætter nogle tanker i gang.

Men jeg må også indrømme, at det var spændende. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men den gav bare et eller andet. Det var vel en blanding af passion og truende adfærd. Jeg havde fornemmelsen af, at dem, der skulle passe på os, nok også havde gjort et eller andet, hvis der var nogen på vej ind på banen eller sådan noget. Det går jeg ud fra. Men jeg kunne da godt have undværet stenkastet.

Vidić steg op fire minutter inde i overtiden

Den første kamp i Odense endte 2-2. Da jeg blev ramt af stenen, stod der 3-3. Vi var i teorien videre. Det var ikke fordi, vi var bedre end Røde Stjerne. Det var vi langt fra at være, men vi havde udnyttet vores chancer.

Da vi gik ind i dommerens tillægstid, var stillingen fortsat 3-3 i det andet opgør. Fire minutter inde i tillægstiden fik Røde Stjerne et frispark lidt uden for feltet. De hev selvfølgelig alle mand frem. I modsætning til nogle af spillerne på vores hold, der troede, den ville gå i forlænget (ingen nævnt, ingen glemt), var serberne godt klar over, at det var os, der gik videre, hvis den endte 3-3.

En af dem, de havde hevet med frem, var en høj, ung forsvarsspiller. Det var Nemanja Vidić. Fire minutter inde i overtiden hoppede han så op og headede 4-3-målet i nettet. Røde Stjerne gik videre, mens vi røg ud. Og en håndfuld år senere spillede Vidić så i Manchester United. Det var på alle måder en vild oplevelse, som jeg ikke glemmer lige foreløbigt.

Kenneth Møller Pedersen

  • Født den 18. april 1973
  • Forhenværende professionel fodboldspiller
  • Har bl.a. spillet i OB, EfB, FC Midtjylland og Randers FC

Tilmeld dig Spillernes Stemmes nyhedsbrev

Tilbage

30.10.2017

Hvis du vil nå langt, er halvanden times holdtræning ikke nok

LÆS MERE
25.10.2017

Bagom backstage: Vi har ikke noget, I ikke må se

LÆS MERE
06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
05.09.2017

Spansk kaos har rustet mig til fremtiden

LÆS MERE
21.08.2017

Mødet med soccer: Fantastiske faciliteter og store udfordringer

LÆS MERE
08.08.2017

Få fokus på fodbolden

LÆS MERE
25.07.2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

LÆS MERE
19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE