24

Presse24.2.2023

Årets Kvindelige Hold 2022

Én er udvalgt for sjette år i træk. Andre er med for første gang. Her spillernes 11 udvalgte til Årets Kvindelige Hold 2022.

Årets Kvindelige Hold 2022

Af Michael Hehr

Med et helt blank holdkort skulle de danske professionelle fodboldspillere i ind- og udland sætte et hold med de spillere, som – efter deres mening – havde præsteret bedst i kalenderåret 2022.

Opstillingen er traditionen tro en 4-3-3, og som sikker sidste skanse er der suverænt genvalg til Lene Christensen.

I forsvarskæden er valget faldet på Janni Thomsen, Stine Ballisager, Rikke Sevecke og Katrine Veje. Særligt Rikke Sevecke, der har været på Årets Kvindelige Hold hvert år siden 2018, og Årets Kvindelige Fodboldspiller 2022, Stine Ballisager, der har været på holdkortet siden 2019, synes at være fast inventar på Årets Kvindelige Hold. Katrine Veje er med for tredje gang, mens det er første gang, spillerne har udtaget 23-årige Janni Thomsen.

Apropos fast inventar er landsholdsanfører, Pernille Harder, igen med på Årets Kvindelige Hold. Det har hun – som den eneste – været alle år, siden vi første gang kårede Årets Kvindelige Hold i 2017. Harder har i år selskab af debutanterne Amalie Vangsgaard og Sofie Bredgaard – Bredgaard, der for nyligt kunne lade sig hylde som Årets Kvindelige Talent 2022.

Stort tillykke til alle 11!

Årets Kvindelige Hold 2022

Målmand: Lene Christensen

Forsvar: Janni Thomsen, Stine Ballisager, Rikke Sevecke, Katrine Veje

Midtbane: Kathrine Kühl, Sofie Junge, Karen Holmgaard

Angreb: Pernille Harder, Sofie Bredgaard, Amalie Vangsgaard

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.