11
Det bliver bare værre i løbet natten. Jeg kan bare mærke, at smerterne tiltager, og det gør ondt.
Det er Tobias Ndungu, der har ondt, som han ligger der i sengen og forsøger at finde ro.
Det er ikke mange timer siden, at Fremad Amager-spilleren følte det, »som om man bliver skudt«, da han i anden halvleg af opgøret på udebane mod Vendsyssel i 1. division ryger i græsset. I pausen mærker han godt nok ømhed i læggen. Den spænder op. Men han står klar, da der igen fløjtes op. Men han når ikke at spille mange minutter.
»Man er i forvejen sårbar, fordi man er uden for holdet, man skal køre sit eget genoptræningsforløb, og du er lidt mere overladt til dig selv.«
- Så kan jeg bare mærke, det er helt galt det her. Jeg ligger ned og tænker ”fuck mand”. Jeg tror faktisk bare, det er en fibersprængning først, og det tror vi faktisk deroppe, husker Thobias Ndungu, der har fortid i F.C. København og HB Køge
Sammen med klubbens fysioterapeut overvejer han, om han skal en tur på hospitalet i det nordjyske til tjek, men så er han fanget deroppe, så han tager med bussen retur til Sjælland.
- Så jeg sidder bare og må bide det i mig med is på læggen. Og jeg kan bare se, at den bliver blå, fortæller Thobias Ndungu, der fortsat klamrer sig til håbet om, at det kun er en fibersprængning, der har ramt ham.
Men så billigt er han ikke sluppet, konstaterer lægerne næste dag på Bispebjerg Hospital.
- De havde ikke engang behov for at tage billeder, husker Thobias Ndungu, der ikke havde nogen respons i benet, da lægen begyndte at mærke på det.
- Og så kunne de hurtigt afgøre, at det var akillessenen, der var røget. Så jeg røg i gisp, konstaterer han.
Den nye sæson er smadret efter godt og vel en halvleg. I stedet venter et genoptræningsforløb og med det et skadessagsforløb.
En ny verden for Thobias Ndungu, der i samarbejde med en af Spillerforeningens jurister får sendt dokumentation for skaden af sted til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Her anerkender man arbejdsskaden, men vurderer ikke, at den udgør noget mén.
- Jeg var sådan, ved du hvad, fuck det. Det er lige meget. Der var gået så lang tid, forklarer Thobias Ndungu, der med en ødelagt akillessene ikke havde overskuddet til at tage kampen for erstatning.
- Jeg orkede det faktisk ikke. Jeg havde det stramt nok med, at jeg i forvejen ikke kunne spille. Det hjalp mig enormt meget, at der var en (jurist fra Spillerforeningen, red.), der kunne skrive det rigtigt og holde overblikket. Man er i forvejen sårbar, fordi man er uden for holdet, man skal køre sit eget genoptræningsforløb, og du er lidt mere overladt til dig selv. Især når det er på 1. divisionsniveau, der får du sgu ikke tingene serveret. Der er enormt meget, du selv skal tage stilling til, forklarer Thobias Ndungu.
Med hjalp fra sin fagforening bliver afgørelsen anket, og Ndungu får tilkendt fem procent i varigt mén.
Men fodboldkarrieren kommer aldrig i gang igen. Den overrevne akillessene har ødelagt den, og til sidst må Thobias Ndungu i en alder af 25 år konstatere, at det er slut. At fodboldkarrieren er forbi. At der aldrig bliver et comeback efter skaden.
Et lille plaster på det blødende sår er, at han får udbetalt erstatning fra sin karrierestopforsikring, som han er dækket af via fodboldens overenskomst. Men den hjælper ikke på, at han nu ikke længere er fodboldspilleren Thobias Ndungu.
»Man har enormt svært ved at vide, hvor meget man vejer i fodbolduniverset. Man har svært ved at vide, hvor meget man er værd«
For erstatningen på kontoen forhindrer ikke, at han med ét mister sin identitet. ”Big time,” som han selv udtrykker det.
- Man ryger ned i en bølgedal. Hvad kan du så? Kan du nogen ting? Det er de spørgsmål, man stiller sig selv, siger Thobias Ndungu.
Usikkerheden tager fat i ham. Og de spørgsmål, som mange kender, når de kommer i ukendt farvand, melder sig. Det samme gør tvivlen, da han er med til Spillerforeningens Karriereskifteseminar.
- Der var nogle spillere, som havde spillet 200 kampe i Superligaen, og man har enormt svært ved at vide, hvor meget man vejer i fodbolduniverset. Man har svært ved at vide, hvor meget man er værd, som Ndungu udtrykker det.
Men seminaret bliver også dét, der sætter tankerne i gang. Og særligt én gåtur er med til at skubbe ham i gang med en ny tilværelse.
- Der var en spiller til Karriereskifteseminaret, der efter otte-ni år ikke vidste, hvad han skulle. Så man kan gå i lang tid med den følelse af, at man ikke kan andet. Det forfølger nogle spillere i lang tid.
Historien gør indtryk. Og den er med til, at Thobias Ndungu finder sin vej ind i karriere nummer to. I dag er han 27 år, har pilotcertifikat og er i gang med at hverve sig instrumentrettigheder, så han kan flyve de store passagerfly. Han mener, at hjælpen var afgørende.
»Han gør sgu det, vi begge to drømte om – at spille i Superligaen og være fast spiller«
- Den betød enormt meget. Det har jo gjort, at jeg er i gang med pilotcertifikat og er ikke så langt fra at være færdig. Men jeg kunne ikke have gjort det, hvis jeg ikke havde fået den hjælp. Jeg havde ikke kunnet følge den drøm, siger Thobias Ndungu.
- Det er fedt at kunne bygge sin identitet op på noget andet, som man selv har villet og taget initiativ til. Det er en sejr. En kæmpe sejr, siger den tidligere ungdomslandsholdsspiller, der i dag får sine fodboldabstinenser stillet gennem sin tidligere holdkammerat fra HB Køge og gode ven Vito Hammershøy-Mistrati.
- Min gode ven Vito – ham nyder jeg enormt meget at se. Det tror jeg ikke, jeg kunne, lige da jeg var færdig. Nu kan jeg nyde, at han gør det godt i Randers og være ovre at besøge ham og se ham spille. Han gør sgu det, vi begge to drømte om – at spille i Superligaen og være fast spiller, slutter Thobias Ndungu.
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.