For Mie er standardkontrakten et tegn på øget respekt for kvindefodbold

»Det er helt klart et kæmpe skridt for kvindefodbolden i Danmark, at vi nu har en standardkontrakt, som beskytter os spillere – særligt dem, der er nederst i hierarkiet.«

Sådan siger Mie Leth Jans om den nye standardkontrakt, som vi i går kunne offentliggøre.

En standardkontrakt, hvor rammerne er blevet forhandlet mellem Kvindedivisionsforeningen og Spillerforeningen.

Med den nye standardaftale, der træder i kraft den 1. januar 2025, er de kvindelige kontraktspillere i Danmark sikret et markant løft, som blandt andet indebærer minimumslønninger, en heltidsulykkesforsikring og adgang til arbejdsgiveradministreret pensions- og sportspensionsordninger.

»I forhold til det danske arbejdsmarked generelt, synes jeg, det viser, at kvindefodbolden er på vej mod noget, der minder om fair forhold. Noget, der viser, at det er på vej mod at blive noget, der minder om et rigtigt arbejde, hvor der netop er nogle krav til arbejdsgiveren; hvad de skal sikre os for, og hvad man som minimum kan blive betalt,« lyder det fra den erfarne Brøndby IF-spiller.

Mie har prøvet lidt af hvert i sin karriere. Hun er af den generation af kvindelige fodboldspiller, der har knoklet – og til tider været stresset over – at få hverdagen med skole, arbejde og fodbold til at hænge sammen.

Med sine udlandsophold i Manchester City, FC Rosengård og Vittsjö GIK har hun set, hvordan vilkårene for kvindelige fodboldspillere er i udlandet.

Og i dag er hun tilbage i Brøndby IF, der som den første danske klub har indført fuldtidsprofessionel fodbold for kvindespillere, og som bestyrelsesmedlem i Spillerforeningen har hun været en vigtig del af det arbejde, der nu er kulmineret med kvindefodboldens nye standardkontrakt.

Mie har ikke været i tvivl om, hvor vi i Spillerforeningen stod. Men hun betragter det som en øget respekt fra den øvrige del af fodboldverdenen, at vi nu har sikret de første minimumsvilkår i dansk kvindefodbold.

»Vi bliver respekteret mere som kvindelige fodboldspillere. Der bliver udvist en respekt fra DBU, Kvindedivisionsforeningen og vores arbejdsgivere: »Vi vil gerne tage jer seriøst og give jer nogle ordentlige forhold.««

»Som spiller føler man sig mere respekteret, men vi kan også prioritere fodbolden endnu mere, fordi der kommer de rammer. At man kan prioritere fodbolden, og ikke skal gå på kompromis, er et kæmpe step. Selvom der stadig er lidt vej at gå endnu,« siger EM-sølvvinderen fra 2017.

Det velbeskrevet, hvordan mange etablerede profiler ikke havde kvindelige forbilleder, da de voksede op. Men den udvikling, som Mie og andre foregangskvinder har bidraget til, har gjort dem til de forbilleder, de selv savnede. Noget, Mie tidligere har forholdt sig til i vores podcast.

At være professionel kvindelig fodboldspiller er ikke længere en utopi – det er blevet en drøm, der kan realiseres. En drøm, de forbedrede minimumsvilkår ifølge Mie understøtter.

»Når vi sikrer bedre forhold, kan de unge piger også drømme om at blive professionelle fodboldspillere. Så vil der måske ikke blive sat spørgsmålstegn ved, om det nu også kan lade sig gøre. Det kan man jo så pludselig godt. Det er blevet en realistisk drøm. Min drøm var jo ikke realistisk, jeg troede bare på det. Det giver en realistisk drøm for de unge piger. Der er en fremtid i fodbolden.«

Men det er ikke noget, der er kommet af sig selv.

»Det er en kæmpe milepæl for dansk kvindefodbold. Det er en kamp, der ikke kun er blevet taget nu, men som er blevet kæmpet over de seneste 10-20 år i virkeligheden, men som man ikke hører så meget om,« siger Mie og fortsætter:

»Det er de generationer, der var før min, der har kæmpet for, at der er kommet nogle forsikringer, og har støttet op om det.«

Med den nye standardkontrakt, der træder i kraft 1. januar 2025, er kvindelige fodboldspillere i Danmark for første gang sikret minimumslønninger, en heltidsulykkesforsikring og adgang til både arbejdsgiveradministreret sportspension og pensionsopsparing, mens unge spillere sikres bedre muligheder for at kombinere fodbold og uddannelse gennem helt ny Ungdomskontrakt.

De mest iøjnefaldende – og nok også mest mærkbare – ændringer i spillernes forhold synes umiddelbart at være minimumslønningerne og den nye heltidsulykkesforsikring.

»Tidligere har det været en gråzone, hvor du har skullet spørge dig lidt frem. Og klubberne har haft en uskreven regel om, at man ikke må sige, hvad der står i ens kontrakt. Det har gjort det sindssygt svært for en ung spiller at vide, hvad hun kan kræve. At vi nu har klokkeklare standarder og minimumslønninger gør, at deres udgangspunkt er meget bedre,« siger ligaprofilen med henvisning til de nye minimumslønninger.

Men for Mie er adgangen til pensionsopsparinger via klubben noget, hun har savnet.

»Pensionsaftaler igennem klubben er noget, jeg personligt har kæmpet meget for. Jeg oplevede, at jeg ikke kunne få en pensionsaftale, da jeg spillede i HB Køge, på trods af at herrerne havde en fin aftale.«

»Jeg spurgte: »Kan I ikke bare sætte mig på samme aftale? Det er alligevel min løn, pensionsbidraget bliver trukket fra?« Men det kunne de ikke,« siger Mie.

Men det kan hun altså nu. Som en af flere ting.

Summen af den nye aftale er hun ikke bange for at kalde en »milepæl«.

»Det er en historisk milepæl. Jeg ser det som noget, der er kæmpestort, og som man ikke forstår, før man kommer lidt længere hen. Når det er sagt, er det bare et step på vejen. Det er også derfor, der er lagt den her femårsplan, som er med til at gøre det til et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor alle parter kan følge med,« siger hun med henvisning til udviklingen i de nye mindstelønninger, der stiger årligt frem mod sommeren 2029.

»Det er supervigtigt, men det er også bare en proces, og så må vi se, hvor vi står om fem år,« slutter den erfarne Brøndby IF-spiller.

Vi har samlet alt vores indhold om den nye standardkontrakt her. Hvis du vil have den helt store gennemgang af aftalens indhold af spillerrådgiver Line Røddik og vicedirektør Allan Reese kan du finde #121 af vores podcast, ’Spiller til Spiller’, i dit podcastfeed.