»Jeg håbede, du blev skudt i Paris«

”Jeg håbede, du blev skudt i Paris.” ”Tænk, hvis terroristerne gad at tage Zanka med næste gang.” ”Din lille, grimme abe.” ”Kravl op i træet, hvor du hører hjemme.”

Det var ikke småting, Mathias Zanka Jørgensen skulle lægge øre til på de sociale medier den 17. april 2016.

Han og de øvrige FCK-spillere havde netop vundet 2-0 hjemme mod Brøndby i det andet af i alt tre derbyer inden for bare 14 dage. Og så væltede beskederne ellers ind via forskellige sociale medier.

- Der var så meget tænding og spænding i København og på vestegnen. Det var vel også det eneste, den københavnske sportspresse beskæftigede sig på det tidspunkt. Tre derbyer på to uger er specielt, siger Mathias Zanka Jørgensen.

Spændingen kom også til udtryk på banen, hvor særligt én episode blev tillagt stor symbolik. Midt i første halvleg var Mathias Zanka Jørgensen i duel med Brøndbys anfører, Thomas Kahlenberg. Udfaldet af nærkampen blev, at FCK-stopperen hev anførerbindet af Kahlenberg. Det udløste en reaktion, som Zanka hverken havde forudset eller helt forstår.

- Et anførerbind har aldrig haft anden betydning end at vise, hvem der er anfører for det pågældende hold. Alligevel blev det til en ting, der skulle have en eller anden større betydning eller være et forsøg på at provokere. Det var utrolig søgt, men det kan ske, når folk har så mange følelser i et opgør, som det selvfølgelig er tilfældet i forbindelse med et derby.

Om netop dén episode var udslagsgivende for efterspillet på de sociale medier, kan man kun gisne om. Faktum er, at Mathias Zanka Jørgensen umiddelbart efter kampen blev udsat for diskrimination, hvor brugerne ifølge juraprofessor Sten Schaumburg-Müllers opfattelse overskred et par af straffelovens paragraffer. Racisme (§ 266 b) og billigelse af terror (§ 136, stk. 2) for at være helt præcis.

- Det var på et helt nyt niveau, fastslår Mathias Zanka Jørgensen.

FCK-profilen er ellers efterhånden vant til diskriminationen via de sociale medier. Det oplever han i forbindelse med hvert derby, som han siger. Det er med andre ord ikke noget nyt fænomen. Da han var yngre og havde sværere ved at se det store billede, gjorde beskederne større indtryk. Men nu, hvor Mathias Zanka Jørgensen er etableret og har stået i situationen flere gange, preller det fuldstændig af på ham.

- Jeg bliver ikke stødt, når folk siger noget om min hudfarve, kalder mig abe eller lignende. For mig er det et udtryk for manglende intellekt hos det enkelte individ. Det kan ikke irritere mig, for det er noget, der er så åndssvagt og så lavt, at jeg ikke kan tage mig af det. Jeg har aldrig følt mig hverken mere eller mindre værd på grund af min hudfarve.

- Racisme har ikke noget med ens person at gøre. Det handler om en hudfarve, du ikke selv har valgt. Det er ikke anderledes end at være født med blå øjne eller blondt hår. Det er ikke min person, som vedkommende angriber. Det er min farve. Og så er man endnu dummere. Hvis de havde sagt; ”hold kæft, hvor kan jeg ikke holde ud at se på den måde, du spiller fodbold på”, var der ikke noget i vejen, tilføjer han.

De beskeder, som Mathias Zanka Jørgensen modtog, hører selvfølgelig ingen steder hjemme. Det må være soleklart for alle. Forhåbentlig også de pågældende brugere, der udsatte Zanka for diskrimination. Men det ærgrer ham særligt, at brugerne har haft det privilegie at sidde derhjemme i trygge rammer bag en skærm, da de har sendt beskederne ud i den offentlige sfære.

- Når man har fornøjelsen af at sidde hjemme i sin sofa eller foran sin computer og rent faktisk har tid til at tænke over det, man sender afsted, så stiller man selvfølgelig sig selv til ansvar for det, man skriver. Jeg ved godt, at sociale medier fortsat er et nyt fænomen, som vi skal lære at bruge. Men ikke desto mindre kræver brugen af de sociale medier ansvarlighed.

- Når de i trygge rammer skriver den slags i et offentligt forum, så kræves det også, at det bliver belyst. Det er vigtigt, tilføjer han.

Og det gjorde han så. Belyste det. Med sarkastiske kommentarer delte han de beskeder og opslag, som han henholdsvis havde modtaget eller var blevet tagget i. De opslag blev delt med hans flere end 20.000 følgere på Twitter, hvoraf flere efterfølgende likede, kommenterede eller retweetede opslagene. Selvom Zanka teknisk set var afsenderen, så var det brugerne, der udstillede sig selv.

- Det, der gjorde udslaget, var, at folk var så ligeglade med, hvordan de udstillede sig selv. At der ikke var nogen konsekvens. Folk skrev nogle så ubehagelige ting, fordi de føler, at der ikke sker noget ved det. Jeg kan ikke diskutere eller indgå i dialog med sådan et menneske. Derfor valgte jeg at dele de beskeder, jeg havde fået, forklarer FCK-profilen.

Han håber, at de respektive bruger har lært noget af, at han delte deres diskriminerende opslag.

- Der var blandt andet tale om billigelse af terror. Efterfølgende har han nok tænkt, at det ikke var så smart, men det er han, tror jeg, først blevet klar over, da hans ytring er blevet sendt bredt ud.

Straffen for billigelse af terror er bøde eller fængsel i op til to år. Mathias Zanka Jørgensen har dog ingen intention om at anmelde de personer, der har skrevet til ham. De har forhåbentlig lært deres lektie.

- Jeg kommer aldrig til at politianmelde de her mennesker, fordi de træffer en dårlig beslutning i det pågældende sekund. Men jeg kommer til at udstille dem, og jeg kommer til at vise folk, hvad det er, de gør. Jeg håber på, at det vil give dem en indikation på, at det er en dårlig idé. Hvis man har de tanker, så skal man sige dem for sig selv eller blandt ligesindede derhjemme. Så kan de have en lille hyggegruppe der.

- Der er bl.a. tale om en ung pige, som sikkert har siddet blandt sine veninder eller venner og været lidt hurtig på aftrækkeren. De har måske tænkt, at det var skide sjovt, og så har de siddet og grint lidt af det. Det er skide ærgerligt for hende, men der skal være en eller anden konsekvens, når man skriver de her ting.

I Mathias Zanka Jørgensens øjne er diskriminationen et udtryk for, at sociale medier giver den enkelte – hvad enten det er en fodboldspiller, en fan eller en helt tredje – nogle muligheder i et omfang, som vi ikke altid forstår at beherske.

- Jeg tror, problemet består i, at vi har fået nogle redskaber i hånden, som ikke har fandtes i særlig lang tid. Vi har ikke engang lært at opføre os ordentligt over for hinanden endnu, og det har taget os flere tusinde år. Nu har vi så fået de her redskaber i hånden, hvor man som bruger føler, at man kan sidde i sin egen lille stue og gemme sig bag en skærm og skrive ting, som man ikke må sige. Det skal vi, tror jeg, alle bruge tid på at vænne os til.

Den pointe blev for nyligt understreget, da en politiker fra Det Konservative Folkeparti på en FCK-relateret Facebookside kaldte Mathias Zanka Jørgensen for en abe. Sammen med kommentarerne fra april 2016 giver det et indblik i flere fodboldspilleres hverdag.

For Mathias Zanka Jørgensen er blot en af mange fodboldspillere, der har oplevet chikane eller diskrimination. Det viser en undersøgelse, som FIFPro har udarbejdet på baggrund af 14.000 besvarelser på tværs af 54 lande. Her oplyser 8 pct. af de adspurgte, at de oplever diskrimination, mens 16 pct. af de adspurgte er blevet chikaneret.