Sorgen sidder dybt i Sanne

- Man følte sig helt tom.

Sanne Troelsgaard genkalder sig følelsen. Følelsen af at miste manden, der har »betydet alt« for hende. Følelsen af at miste sin far.

Det er godt seks år siden efterhånden. Da det skete, bildte hun sig selv ind, at han bare var på ferie. Hun var i en benægtelseszone. Men med tiden lukkede hun sorgen ind, og lod den fylde.

Og sorgen var enorm. Fodbolden, der ellers altid har kunnet aflede tankerne fra det meste, tilbød ingen udvej. Snarere tværtimod. For fodbolden – og særligt skiftet til Brøndby IF – var noget, Sanne Troelsgaard havde med sin far.

- Det var en drøm for mig og min far, da jeg kom til Brøndby, og det var ham, der blev kontaktet og stod for alt det praktiske. Det var det, vi havde sammen. Det var vores Brøndby.

Sanne Troelsgaard endte med at tage et skridt ned. Hun forlod de danske mestre og tog hjem til Jylland, familien og KoldingQ.

Her fandt hun sig selv. Og fik bearbejdet sorgen. Vendepunktet blev en sorggruppe i Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg har aldrig set mig selv sidde i en gruppe med andre og snakke om ens mest personlige og tragiske hændelse og sorg. Men hold da op en øjenåbner, det virkelig var.

- Det var helt unikt. Der begyndte jeg mere og mere at hele.

Se hele interviewet med Sanne Troelsgaard, der er nomineret til Årets Kvindelige Fodboldspiller 2019.