Kåringen af Danmarks Bedste Bane trækker tråde til England, Holland og Australien. For det var på baggrund af erfaringer i de lande, at vi i 2012 første gang satte gang i kåringen af det bedste underlag i Superligaen. Dengang var målet bedre baner og bedre fodbold - det er det stadigvæk.
I takt med udviklingen og den stigende professionalisering af kvindefodbold begyndte anførerne i Kvindeligaen i 2022 også at bedømme de baner, de spiller på. Det betyder, at vi i 2023 for første gang kan kåre Danmarks Bedste Bane i Kvindeligaen.
Det er vigtigt. For vi skal have bedre baner. Det er derfor, vi hylder de klubber og groundsmen, der yder en særlig indsats for at forbedre spillernes betingelser på banen.
Rent praktisk foregår ratingen ved, at udebaneholdenes anførere efter hver kamp sender en SMS med en helhedsbedømmelse af banen fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Ved sæsonens afslutning bliver Danmarks Bedste Bane fundet baseret på det bedste gennemsnit.
For fjerde år i træk - og femte gang i alt - pegede anførerne i Superligaen på græstæppet på Brøndby Stadion som Superligaens bedste.
»Vi kan se runde efter runde, sæson efter sæson, at Chris og hans team har formået at sikre kontinuitet og kvalitet på banen i Brøndby. Det er stort set uden udsving, at spillerne giver hybridbanen topkarakter, når de besøger Brøndby Stadion,« siger Thomas Lindrup, chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen.
Groundsman Chris Hague er manden med ansvaret for Danmark Bedste Bane. Han er stolt over at sætte standarden i dansk fodbold.
»Det er et fantastisk skulderklap at få af spillerne,« siger han.
Chris Hague og de øvrige groundsmen på Brøndby Stadion lægger særlig vægt på spillernes feedback i deres arbejde.
»Der findes forskellige banetest, men for en groundsman handler det om at få banen klar til spillerne og få deres feedback,« siger Chris, der også får feedback fra udeholdenes spillere.
1. Brøndby Stadion (Brøndby IF): 4,64
2. Energi Viborg Arena (Viborg FF): 4,07
3. Ceres Park (AGF): 3,79
4. MCH Arena (FC Midtjylland): 3,79
5. Lyngby Stadion (Lyngby Boldklub): 3,64
6. Vejle Stadion (Vejle Boldklub): 3,57
7. Nature Energy Park (OB ): 3,43
8. Parken (F.C. København): 3,36
9. Cepheus Park Randers (Randers FC): 3,00
10. Pro Ventilation Arena (Hvidovre IF): 2,93
11. JYSK Park (Silkeborg IF): 2,43
12. Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 1,64
2017/18: FC Midtjylland
2016/17: Brøndby IF
2015/16: FC Midtjylland
2014/15: F.C. København
2013/14: F.C. København
2012/13: FC Midtjylland
2011/12: F.C. København
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.