19. 01. 2010

Unge uden ungdomsuddannelse lever på offentlig forsørgelse

Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse.

Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse.

En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger vigtigheden af at uddanne sig. Analysen viser blandt andet, at unge uden ungdomsuddannelse i gennemsnit får 29 procent af deres bruttoindkomst fra offentlige overførsler. For de unge, der har fået en ungdomsuddannelse, gælder det kun 10 procent af indkomsten.
 
Til syvende og sidst betyder dårlig arbejdsmarkedstilknytning, lavere indkomst og det store omfang af offentlig forsørgelse, at det koster samfundet milliarder af kroner, at så mange unge ikke får en ungdomsuddannelse
 
 
Analysen indeholder følgende hovedpointer:
 
- At gennemføre en ungdomsuddannelse som ung har afgørende betydning for, hvor meget man bidrager til eller trækker på det offentlige som voksen.
 
- Mere end hver femte, der ikke fik en ungdomsuddannelse, lever som 31-årig hovedsageligt af overførselsindkomster fra det offentlige. Dette gælder omvendt kun for hver tyvende af de 31-årige, der havde fået en ungdomsuddannelse, inden de blev 25 år.
 
- En 25-årig uden ungdomsuddannelse bidrager typisk med 500 kr. til de offentlige finanser frem til 31-års alderen, mens en 25-årig med ungdomsuddannelse bidrager med over 400.000 kr. Det svarer til, at unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, bidrager 800 gange så meget til de offentlige finanser, som personer uden ungdomsuddannelse.

Du kan læse hele rapporten her.

En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger vigtigheden af at uddanne sig. Analysen viser blandt andet, at unge uden ungdomsuddannelse i gennemsnit får 29 procent af deres bruttoindkomst fra offentlige overførsler. For de unge, der har fået en ungdomsuddannelse, gælder det kun 10 procent af indkomsten.
 
Til syvende og sidst betyder dårlig arbejdsmarkedstilknytning, lavere indkomst og det store omfang af offentlig forsørgelse, at det koster samfundet milliarder af kroner, at så mange unge ikke får en ungdomsuddannelse
 
 
Analysen indeholder følgende hovedpointer:
 
- At gennemføre en ungdomsuddannelse som ung har afgørende betydning for, hvor meget man bidrager til eller trækker på det offentlige som voksen.
 
- Mere end hver femte, der ikke fik en ungdomsuddannelse, lever som 31-årig hovedsageligt af overførselsindkomster fra det offentlige. Dette gælder omvendt kun for hver tyvende af de 31-årige, der havde fået en ungdomsuddannelse, inden de blev 25 år.
 
- En 25-årig uden ungdomsuddannelse bidrager typisk med 500 kr. til de offentlige finanser frem til 31-års alderen, mens en 25-årig med ungdomsuddannelse bidrager med over 400.000 kr. Det svarer til, at unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, bidrager 800 gange så meget til de offentlige finanser, som personer uden ungdomsuddannelse.

Du kan læse hele rapporten her.

Tilbage