23. 01. 2012

Han vil sidde forrest i bussen

Selv om Esben Hansen formentlig har fem år mere i sig som fodboldspiller, har han i snart et halvt år ikke rørt en fodbold. Fysikken fejler ingenting, men hovedet er bare ikke til mere fodbold.

Selv om Esben Hansen formentlig har fem år mere i sig som fodboldspiller, har han i snart et halvt år ikke rørt en fodbold. Fysikken fejler ingenting, men hovedet er bare ikke til mere fodbold.Artikel fra Indersiden 4/11 - Læs som pdf her.
 
AF DAN HIRSCH SØRENSEN
 
Han har luret, at spørgsmålet nok vil komme på et tidspunkt undervejs i vores samtale. I hvert fald virker han ikke uforberedt, da det falder. Selvfølgelig er det også et spørgsmål, han har stillet sig selv flere gange. Hvorfor stoppe med at spille fodbold i en alder af bare 29? Måske er det bare fordi, at han er ualmindelig meget afklaret, at svaret kommer let til ham.
 
- Hvis folk skal have mest muligt ud af mig, skal jeg sidde forrest i bussen. Den plads var optaget i både OB og Lyngby, var der andre, der mente. Og så var jeg i virkeligheden ikke i tvivl. Hvis ikke jeg er lederen, er der ingen grund til, at jeg er der.
 
Esben Hansen nåede en fodboldkarriere på topplan i 10 år. Inden han frivilligt trak i de lange bukser, og inden trediverne trak ind over ham. I dag er den 30-årige eks-fodboldspiller og falstring fordybet i et jura-deltidsstudie på Syddansk Universitet i Odense.
 
Nogen decideret krise kastede det ultimative fodboldfarvel ham ikke ud i. Til gengæld har han oplevet humørsvingninger, som bare er blevet accepteret som en del af andenbølgen efter det store punktum.
 
- Forleden spiste jeg en god middag sammen med min gamle træner Bruce Rioch. Bruce sagde til mig, at der ikke er noget, der kan genskabe følelsen af at være fodboldspiller. Men trænerrollen kommer tættest på, og det er derfor, han blev træner. Jeg ved godt, at fodboldtiden aldrig kommer tilbage. At det er ultimativt at sige farvel. Men sådan må det være. Jeg har ikke rørt en bold siden sommer. Ikke fordi, jeg ikke er fysisk på toppen, for det er jeg. Jeg træner hver dag. Enten med løb eller styrketræning. Det betyder meget for mig at kunne træne og føle mig fysisk oven på. Men jeg bliver ikke en af dem, der spiller fodbold ude på Kløvermarken sammen med vennerne. Jeg vil hellere bevare billedet af noget, der var en gang. At jeg var god til noget. I stedet er jeg begyndt at cykle en del, og det er vildt tilfredsstillende at prøve at blive bedre og bedre til noget igen, fortæller Esben Hansen.
 
Trænere bange for stærke spillere
Hans fodboldkarriere tog for alvor fart, da han rykkede fra Falster til Fyn. Skiftet fra Lolland Falsters Alliancen til OB blev en succes. Esben Hansen blev en markant midtbanefigur. Undervejs nåede han også forbi tyske Kaiserslautern, Randers og altså Lyngby, hvor karrieren sluttede i sommer. I 2007 så det hele endda meget lovende ud, da Esben Hansen efter skiftet til tysk fodbold også for alvor kommer i landstræner Morten Olsens søgelys. Nummer 10 bliver Esben Hansens trøje i EM-kvalifikationskampen mod Liechtenstein i Aarhus. En kamp, Danmark med Esben Hansen på banen i 90 minutter vinder 4-0.
 
Alligevel fungerer tingene ikke helt optimalt i det tyske, og Esben Hansen hentes igen hjem til det fynske. Han bliver hentet hjem som anfører for den fynske flok, men render kort tid efter ind i en knæskade. Og da han efter to operationer og et års tid på sidelinjen forsøger at kæmpe sig tilbage på holdet, er hans plads pludselig ikke længere ledig. Esben Hansen har brug for kampe på stribe for at genfinde sit topniveau, men hos de stribede fynboer er der ikke tid eller plads til at give Hansen det, han ved, han har brug for.
 
- Pludselig var der bare ingen, der kiggede min vej. OB ville noget andet, og der var jeg tydeligvis ikke en del af planerne. Jeg havde svært ved at forstå det og blev frustreret. Det var ikke lang tid siden, at jeg var et salgsobjekt til udlandet og landsholdsspiller. Pludselig var jeg bare ikke så meget. Jeg var en del af fundamentet på holdet, men det tænkte man ikke så meget på. I stedet gik man den forkerte vej, syntes jeg, og den vej har jo heller ikke lige frem ført til det gennembrud, som alle på Fyn sukker efter. OB leder stadig efter den rigtige vej. Måske skulle jeg bare have holdt min kæft i OB i stedet for at komme på kant med træneren. Det var jo i virkeligheden det, der kostede mig livet i OB. Men i dag fortryder jeg det dog ikke. Jeg mente dengang, at man havde de forkerte figurer i truppen, og det påpegede jeg. Jeg er glad for, at jeg stod fast og ikke bare snakkede dem efter munden, selv om det måske kunne have givet mig flere kampe for OB og måske have forlænget min karriere. Men kunne jeg så have kigget mig selv i spejlet i dag? Det tror jeg ikke. Der er nødt til at være stærke spillere i en trup, ellers fungerer det ikke. Der skal være spillere, der tør at sige fra og kan stå fast. Det handler om at have trænere, der ikke er bange for at have den slags spillere. Desværre er der ikke mange trænere, der tør have stærke spillere. Men der er jo heller ikke mange trænere, der vinder DM. Ståle Solbakken var en træner, der havde modet til at have stærke spillere. Derfor vandt han også mesterskabet, fortæller Esben Hansen.
 
Kun to år på toppen
Bruddet med OB var til sidst uundgåeligt. Og det blev heller ikke til flere landskampe for Esben Hansen.
- Jeg er rigtig glad for den ene landskamp, jeg fik. Men selvfølgelig er jeg også rigtig ærgerlig over, at det ikke blev til flere. Den fornemmelse af at føle sig hjemme i landsholdslejren var fantastisk. Jeg havde virkelig oplevelsen af, at her kunne jeg begå mig. Jeg var en del af toppen i dansk fodbold. Det kunne jeg mærke på det tidspunkt. Men i fodbold kan tingene gå stærkt. Rigtig stærkt endda. I løbet af min 10-årige karriere havde jeg vel i to år den der fornemmelse af at være oven på. At det hele bare kørte, som det skulle. At intet kunne vælte mig. At jeg bare blev bedre og bedre, hver gang jeg havde været til træning. Men i de resterende otte sæsoner var det et slid. En kamp for anerkendelse og for at nå helt op til toppen.
 
Alligevel ville Esben Hansen i dag være parat til at tage hele turen igen, hvis tiden kunne skrues tilbage.
- Jeg fik ikke helt det ud af det, som jeg gerne ville have haft. Men jeg ville sige ubetinget ja til at gå ind i fodboldverdenen igen, hvis jeg var 19-20 år. Men hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, var jeg nok begyndt at studere som 25-årig i stedet for som nu 30-årig. Det havde været nemmere. For det kræver altså tilvænning, når jeg har været væk fra skolebænken i næsten 12 år, understreger Esben Hansen, der i øvrigt har selskab på jurastudiet af Peter Madsen, der forsøger at få fodbold og studie til at hænge sammen.
 
Beslutningen om at stoppe som fodboldspiller i sommer i Lyngby blev lidt lettere af, at Canal 9 tilbød Esben Hansen en tjans som ekspertkommentator.
 
- Min afvikling som top-top spiller var undervejs i to-tre år. Derfor var det en langvarig mental proces, hvor jeg fik tid til at indstille mig på, at det en dag ville slutte. Men jeg forstår godt de fodboldspillere, der er bange for livet efter fodbold. For man er godt nok nødt til at kæmpe for det bagefter. Det er meget, meget svært og hårdt at stoppe. Og der er en lang række spillere, der lever i stor usikkerhed i disse år. Det er ikke en selvfølgelig, at en kontrakt bliver forlænget. Da jeg rev kontrakten med OB i stykker, troede jeg ikke, det ville blive et problem at finde et nyt job. Men det blev det. Lyngby tøvede med at give mig en ny kontrakt, og da de endelig havde besluttet sig, havde jeg sagt ja til Canal 9.
 
Nogen gange skal man have et skub til at træffe en afgørende beslutning her i livet. Da jeg først havde sagt ja til Canal 9, var det det, jeg skulle. Men jeg er superglad for det år, jeg fik i Lyngby. Mod alle odds lykkedes det os at blive i Superligaen, så det var en god måde at slutte af på. Selvfølgelig kan jeg godt blive filosofisk ked af det, når jeg ind imellem tænker over, hvad det kunne være blevet til med mit fodboldliv, hvis og hvis. Men alternativet til slet ikke at have prøvet noget af det, ville ikke have været til at holde ud. Derfor er jeg glad for det, jeg har opnået. Jeg spilder tiden, hvis jeg går og er ked af det, jeg ikke nåede, siger Esben Hansen.Artikel fra Indersiden 4/11 - Læs som pdf her.
 
AF DAN HIRSCH SØRENSEN
 
Han har luret, at spørgsmålet nok vil komme på et tidspunkt undervejs i vores samtale. I hvert fald virker han ikke uforberedt, da det falder. Selvfølgelig er det også et spørgsmål, han har stillet sig selv flere gange. Hvorfor stoppe med at spille fodbold i en alder af bare 29? Måske er det bare fordi, at han er ualmindelig meget afklaret, at svaret kommer let til ham.
 
- Hvis folk skal have mest muligt ud af mig, skal jeg sidde forrest i bussen. Den plads var optaget i både OB og Lyngby, var der andre, der mente. Og så var jeg i virkeligheden ikke i tvivl. Hvis ikke jeg er lederen, er der ingen grund til, at jeg er der.
 
Esben Hansen nåede en fodboldkarriere på topplan i 10 år. Inden han frivilligt trak i de lange bukser, og inden trediverne trak ind over ham. I dag er den 30-årige eks-fodboldspiller og falstring fordybet i et jura-deltidsstudie på Syddansk Universitet i Odense.
 
Nogen decideret krise kastede det ultimative fodboldfarvel ham ikke ud i. Til gengæld har han oplevet humørsvingninger, som bare er blevet accepteret som en del af andenbølgen efter det store punktum.
 
- Forleden spiste jeg en god middag sammen med min gamle træner Bruce Rioch. Bruce sagde til mig, at der ikke er noget, der kan genskabe følelsen af at være fodboldspiller. Men trænerrollen kommer tættest på, og det er derfor, han blev træner. Jeg ved godt, at fodboldtiden aldrig kommer tilbage. At det er ultimativt at sige farvel. Men sådan må det være. Jeg har ikke rørt en bold siden sommer. Ikke fordi, jeg ikke er fysisk på toppen, for det er jeg. Jeg træner hver dag. Enten med løb eller styrketræning. Det betyder meget for mig at kunne træne og føle mig fysisk oven på. Men jeg bliver ikke en af dem, der spiller fodbold ude på Kløvermarken sammen med vennerne. Jeg vil hellere bevare billedet af noget, der var en gang. At jeg var god til noget. I stedet er jeg begyndt at cykle en del, og det er vildt tilfredsstillende at prøve at blive bedre og bedre til noget igen, fortæller Esben Hansen.
 
Trænere bange for stærke spillere
Hans fodboldkarriere tog for alvor fart, da han rykkede fra Falster til Fyn. Skiftet fra Lolland Falsters Alliancen til OB blev en succes. Esben Hansen blev en markant midtbanefigur. Undervejs nåede han også forbi tyske Kaiserslautern, Randers og altså Lyngby, hvor karrieren sluttede i sommer. I 2007 så det hele endda meget lovende ud, da Esben Hansen efter skiftet til tysk fodbold også for alvor kommer i landstræner Morten Olsens søgelys. Nummer 10 bliver Esben Hansens trøje i EM-kvalifikationskampen mod Liechtenstein i Aarhus. En kamp, Danmark med Esben Hansen på banen i 90 minutter vinder 4-0.
 
Alligevel fungerer tingene ikke helt optimalt i det tyske, og Esben Hansen hentes igen hjem til det fynske. Han bliver hentet hjem som anfører for den fynske flok, men render kort tid efter ind i en knæskade. Og da han efter to operationer og et års tid på sidelinjen forsøger at kæmpe sig tilbage på holdet, er hans plads pludselig ikke længere ledig. Esben Hansen har brug for kampe på stribe for at genfinde sit topniveau, men hos de stribede fynboer er der ikke tid eller plads til at give Hansen det, han ved, han har brug for.
 
- Pludselig var der bare ingen, der kiggede min vej. OB ville noget andet, og der var jeg tydeligvis ikke en del af planerne. Jeg havde svært ved at forstå det og blev frustreret. Det var ikke lang tid siden, at jeg var et salgsobjekt til udlandet og landsholdsspiller. Pludselig var jeg bare ikke så meget. Jeg var en del af fundamentet på holdet, men det tænkte man ikke så meget på. I stedet gik man den forkerte vej, syntes jeg, og den vej har jo heller ikke lige frem ført til det gennembrud, som alle på Fyn sukker efter. OB leder stadig efter den rigtige vej. Måske skulle jeg bare have holdt min kæft i OB i stedet for at komme på kant med træneren. Det var jo i virkeligheden det, der kostede mig livet i OB. Men i dag fortryder jeg det dog ikke. Jeg mente dengang, at man havde de forkerte figurer i truppen, og det påpegede jeg. Jeg er glad for, at jeg stod fast og ikke bare snakkede dem efter munden, selv om det måske kunne have givet mig flere kampe for OB og måske have forlænget min karriere. Men kunne jeg så have kigget mig selv i spejlet i dag? Det tror jeg ikke. Der er nødt til at være stærke spillere i en trup, ellers fungerer det ikke. Der skal være spillere, der tør at sige fra og kan stå fast. Det handler om at have trænere, der ikke er bange for at have den slags spillere. Desværre er der ikke mange trænere, der tør have stærke spillere. Men der er jo heller ikke mange trænere, der vinder DM. Ståle Solbakken var en træner, der havde modet til at have stærke spillere. Derfor vandt han også mesterskabet, fortæller Esben Hansen.
 
Kun to år på toppen
Bruddet med OB var til sidst uundgåeligt. Og det blev heller ikke til flere landskampe for Esben Hansen.
- Jeg er rigtig glad for den ene landskamp, jeg fik. Men selvfølgelig er jeg også rigtig ærgerlig over, at det ikke blev til flere. Den fornemmelse af at føle sig hjemme i landsholdslejren var fantastisk. Jeg havde virkelig oplevelsen af, at her kunne jeg begå mig. Jeg var en del af toppen i dansk fodbold. Det kunne jeg mærke på det tidspunkt. Men i fodbold kan tingene gå stærkt. Rigtig stærkt endda. I løbet af min 10-årige karriere havde jeg vel i to år den der fornemmelse af at være oven på. At det hele bare kørte, som det skulle. At intet kunne vælte mig. At jeg bare blev bedre og bedre, hver gang jeg havde været til træning. Men i de resterende otte sæsoner var det et slid. En kamp for anerkendelse og for at nå helt op til toppen.
 
Alligevel ville Esben Hansen i dag være parat til at tage hele turen igen, hvis tiden kunne skrues tilbage.
- Jeg fik ikke helt det ud af det, som jeg gerne ville have haft. Men jeg ville sige ubetinget ja til at gå ind i fodboldverdenen igen, hvis jeg var 19-20 år. Men hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, var jeg nok begyndt at studere som 25-årig i stedet for som nu 30-årig. Det havde været nemmere. For det kræver altså tilvænning, når jeg har været væk fra skolebænken i næsten 12 år, understreger Esben Hansen, der i øvrigt har selskab på jurastudiet af Peter Madsen, der forsøger at få fodbold og studie til at hænge sammen.
 
Beslutningen om at stoppe som fodboldspiller i sommer i Lyngby blev lidt lettere af, at Canal 9 tilbød Esben Hansen en tjans som ekspertkommentator.
 
- Min afvikling som top-top spiller var undervejs i to-tre år. Derfor var det en langvarig mental proces, hvor jeg fik tid til at indstille mig på, at det en dag ville slutte. Men jeg forstår godt de fodboldspillere, der er bange for livet efter fodbold. For man er godt nok nødt til at kæmpe for det bagefter. Det er meget, meget svært og hårdt at stoppe. Og der er en lang række spillere, der lever i stor usikkerhed i disse år. Det er ikke en selvfølgelig, at en kontrakt bliver forlænget. Da jeg rev kontrakten med OB i stykker, troede jeg ikke, det ville blive et problem at finde et nyt job. Men det blev det. Lyngby tøvede med at give mig en ny kontrakt, og da de endelig havde besluttet sig, havde jeg sagt ja til Canal 9.
 
Nogen gange skal man have et skub til at træffe en afgørende beslutning her i livet. Da jeg først havde sagt ja til Canal 9, var det det, jeg skulle. Men jeg er superglad for det år, jeg fik i Lyngby. Mod alle odds lykkedes det os at blive i Superligaen, så det var en god måde at slutte af på. Selvfølgelig kan jeg godt blive filosofisk ked af det, når jeg ind imellem tænker over, hvad det kunne være blevet til med mit fodboldliv, hvis og hvis. Men alternativet til slet ikke at have prøvet noget af det, ville ikke have været til at holde ud. Derfor er jeg glad for det, jeg har opnået. Jeg spilder tiden, hvis jeg går og er ked af det, jeg ikke nåede, siger Esben Hansen.

Tilbage