15. 10. 2019

21: Ude i kulden i barndomsklubben: »Det har bare været vanvittigt hårdt mentalt«

Simon Skou Jakobsen er i en ukendt situation. Han har spillet i Silkeborg IF i hele sit liv, men nu er han »godt og grundigt ude i kulden«. Det har sendt ham i kulkælderen mentalt.

AF MICHAEL HEHR

Han har spillet i Silkeborg siden han var seks. Han har spillet over 200 kampe for førsteholdet. Og så er han viceanfører.

For mange er Simon Skou Jakobsen indbegrebet af Silkeborg IF. Men det ændrer ikke på, at udsigten til spilletid er lang. Meget lang endda. Den 28-årige forsvarsspiller er med egne ord »godt og grundigt ude i kulden.« Og det har ramt ham hårdt mentalt.

- Jeg har virkelig oplevet, hvor lidt overskud man kan have, når man kommer hjem, fordi jeg har brugt alt min energi på at holde mig oven vande. At holde motivationen oppe til træning. Jeg har sat en dyd i ikke at spolere noget, ikke at ødelægge træningen ved at være uoplagt. Det har jeg virkelig sat en dyd i, men det har også krævet sindssygt meget energi, fordi det er en skidt situation, jeg er i, fortæller Simon Skou Jakobsen i Spillerforeningens podcast, Spiller til Spiller.

- Det, har jeg oplevet, kan gå ud over mit overskud derhjemme. Jeg har været utrolig træt, når jeg er kommet hjem fra træning. Måske haft lidt længere til smil, end jeg normalt har. Det har bare været vanvittigt hårdt mentalt, tilføjer han.

Det er jo der, det rammer hårdest, fordi det er der, man mest lige kan lade det hele slippe lidt og koble helt af, men omvendt måske også er mere nede, end man normalt er, når man er hjemme

Simon Skou Jakobsen fortæller, at det særligt har påvirket ham på hjemmefronten, fordi han har brugt så store kræfter på at være professionel i sit virke som fodboldspiller.

- Én ting er at få en dårlig karakter i avisen, fordi man ikke har spillet en god kamp eller på anden vis få at vide, at der er et eller andet, man skal gøre bedre på fodboldbanen. Noget andet er, når det kommer så dybt, at det påvirker én mentalt. At man kommer ned i kulkælderen mentalt og skal bruge så meget energi på bare at holde sig nogenlunde i gang.

- Det er sindssygt hårdt, og jeg håber og tror på, at jeg trods alt har været så stærk, at jeg ikke har påvirket mine omgivelser i høj grad. Men det er helt sikkert, at det ikke har været umærkeligt. Specielt ikke for min kæreste derhjemme. Det er jo der, det rammer hårdest, fordi det er der, man mest lige kan lade det hele slippe lidt og koble helt af, men omvendt måske også er mere nede, end man normalt er, når man er hjemme.

Følelsen af at verden ramler sammen

At være ude i kulden er en ny situation for ham. Og det har skubbet til nogle tanker. Tidligere har han ikke været interesseret i Fodboldens Karriereskifteseminar, der afholdes af 4player i samarbejde med Divisionsforeningen og Spillerforeningen, men det er blevet aktuelt for ham nu.

- Jeg har glædet mig virkelig meget til det i år. Det er første gang, jeg deltager. De andre år har jeg afskrevet det forhånd og sagt; ’det er overhovedet ikke noget for mig – der er jeg ikke endnu i mit liv. Det er ikke noget, jeg skal tage stilling til endnu.’ Men i år kan jeg mærke, at jeg har glædet mig rigtig meget til at komme.

Når man står i en svær situation, kan man måske godt føle, at verden bare ramler sammen, og alt er imod én

Udover Simon Jakobsen deltog 37 andre elitesportsudøvere til Fodboldens Karriereskifteseminar. Og Silkeborg-spilleren fremhæver det som en gevinst, at det er mennesker, der har oplevet lignende ting på egen krop, som deltager.

- Når man står i en svær situation, kan man måske godt føle, at verden bare ramler sammen, og alt er imod én. Så er det rigtig dejligt at komme ned og opleve, at der er nogen, der enten er i nogenlunde samme situation eller på anden vis bakser med et eller andet problem.

- Det er en god måde at få vendt tingene på med nogen, der ved lidt mere om det en ens familie, som selvfølgelig også er rigtig gode til at hjælpe, men som ikke har været i samme situation – eller en lignende situation – så det har været rigtig gavnligt, understreger han.

Tilbage

EPISODER

15.10.2019

21: Ude i kulden i barndomsklubben: »Det har bare været vanvittigt hårdt mentalt«

LÆS MERE
15.10.2019

20: Væltede efter hvert fjerde skridt: Hjernerystelse sendte Jakob Hjorth ud i sit livs kamp

LÆS MERE
05.06.2019

19: Det er jo nørderi på meget højt plan

LÆS MERE
21.05.2019

18: Natten i ambulancen ændrede det hele

LÆS MERE
22.03.2019

17: Würtz stopper karrieren: Manden med flest superligakampe takker af

LÆS MERE
20.03.2019

16: Den total nedsmeltning førte til exit

LÆS MERE
11.03.2019

15: En truende præsident, hans lakaj og de manglende konvolutter

LÆS MERE
01.03.2019

14: Jens Jessen kæmper stadig røven ud af bukserne

LÆS MERE
21.02.2019

13: ARBEJDSGIVERNE STÅR IKKE I KØ, BARE FORDI DU HAR SPILLET FODBOLD

LÆS MERE
09.12.2018

12: Konkursen: Da lyset blev slukket i FC Vestsjælland

LÆS MERE
06.12.2018

11: Mit fodboldliv med skader, glædestårer og tomrum

LÆS MERE
25.10.2018

10: Bisps indre kamp: De forbudte tanker om karrierestoppet

LÆS MERE
18.10.2018

09: Simon Skou Jakobsen – I Superligaens skygge

LÆS MERE
14.06.2018

08: VM-special: Jesper Grønkjærs farvel til landsholdet

LÆS MERE
07.06.2018

07: VM-special med Thomas Helveg: Exit var et antiklimaks ud over alle grænser

LÆS MERE
17.05.2018

06: VM-special med Martin Jørgensen: Jeg talte ikke med min træner i Italien

LÆS MERE
03.05.2018

05: Christian Poulsen, Morten Levinsen og Rasmus Haagensen om (tab af) identitet

LÆS MERE
02.05.2018

04: Elitefodbold bygger på en kultur, der gør mennesker syge

LÆS MERE
19.04.2018

03: Jens Gjesings bratte karrierestop og livet efter fodbold

LÆS MERE
12.04.2018

02: VM-special med eftertænksom Elkjær

LÆS MERE
08.04.2018

01: Debat om baneforhold

LÆS MERE