06. 10. 2017
Hver dag skal ikke være en badekåbedag
© Foto: Scanpix
AF PETER SCHMEICHEL
Tag ikke fejl. Jeg elsker de der dage, som jeg kalder for badekåbedage. Hvor jeg har god tid. Går stille og rolig rundt og får en kop kaffe, lader tankerne flyve og kommer helt ned i gear. Det er magiske dage for mig. Jeg kan godt lide at lave ingenting. Men hver dag må ikke være sådan. Livet skal også give mening og fyldes ud med noget indhold. Jeg ved ikke, om jeg har fundet den rigtige hylde i livet. Det har jeg nok ikke. Det kommer jeg sikkert heller aldrig til i virkeligheden, for jeg er lidt for nysgerrig og lidt for eventyrlysten. Nogle gange er jeg måske lidt for modig til at kaste mig ud i nye ting.
Det, der altid har ligget i baghovedet på mig, har været træneren eller manageren. I mine sidste år som aktiv begyndte jeg at tage trænerkurserne. Men jeg opdagede også pludselig, hvor svært det kan være at være manager, hvis man ikke er dygtig nok
Jeg stoppede med at spille fodbold det år, hvor jeg fyldte 40. Jeg blev tilbudt en ny kontrakt. Jeg var i Manchester City på det tidspunkt, men jeg havde ikke lyst til at fortsætte. Jeg kørte lidt død i tingene. Jeg tog min beslutning allerede i december måned, og det var hen over vinteren med til at forstærke følelsen af, at jeg var ved at køre død i det.
Men når jeg spillede, elskede jeg det. Jeg var overbevist om, at jeg sagtens kunne have spillet videre i Premier League. I hvert fald et år eller to. Jeg stod snorlige og havde ingen nævneværdige skavanker. Min karriere blev meget længere end mange andres, og jeg stod ikke der som 32-33-årig og med den frygt for, hvad skal der nu ske?
Grib nu chancen
Det gjorde jeg heller ikke, fordi jeg ikke kun havde tænkt på fodbold, mens jeg spillede. Jeg var slet ikke en fodboldnørd, og jeg havde så meget andet ved siden af. Mediebilledet voksede enormt i den sidste del af min karriere. To år før jeg stoppede, begyndte jeg allerede at lave tv i England.
Den første kamp som ekspert for BBC var en FA Cup semifinale på Villa Park. Det var meget grænseoverskridende for mig at skulle lave analyser på engelsk på live-tv. Men det gik fint, og jeg blev også inviteret til at være en del af holdet omkring FA Cup-finalen, og det er trods alt én af de begivenheder, hvor BBC har allerflest seere. Så det var et kæmpe skulderklap. Og da jeg så stoppede karrieren, blev jeg med det samme tilbudt en kontrakt på fodboldmagasinet Match of The Day. Det, jeg vil sige med det, er, at man skal tage de chancer, der kommer. Grib dem og prøv dig selv af.
En dag skal jeg have det prøvet af. Men først nu, 14 år efter jeg stoppede som aktiv, føler jeg, at jeg er menneskelig klar og har forståelse og livserfaring nok til at være ansvarlig over for en gruppe unge spillere af forskellig talent, baggrund, nationalitet og etnicitet
Det, der altid har ligget i baghovedet på mig, har været træneren eller manageren. I mine sidste år som aktiv begyndte jeg at tage trænerkurserne. Men jeg opdagede også pludselig, hvor svært det kan være at være manager, hvis man ikke er dygtig nok. Eller klar til det. Den trup, jeg var i i Manchester City, var en trup, hvor der var købt rigtig mange stjernespillere, men mange af dem var ikke stjernespillere, men havde måske været det. Og attituden var hos mange, at de satte sig selv først. Og det blev bare ikke styret godt nok, og det endte i en masse unødvendige konflikter, usikkerhed og irritation fra en masse spillere.
Den trup skulle have været styret og kontrolleret, men det formåede den manager, vi havde, bare ikke. Kevin Keegan var ellers én af de såkaldte største og én af de væsentligste grunde til, at jeg tog til Manchester City. Jeg ville gerne se, hvordan han arbejdede og lære fra ham. Men oplevelsen slog mig altså lidt ud af kurs, og jeg tabte modet til at gå den vej efter den aktive karriere. Jeg fik syn for sagen og kunne jo se, at man ikke bare går fra at være spiller og så ind og styrer en stor gruppe unge spillere, der tjener mange penge, er rige og har agenter, der kan fortælle dem alt muligt.
Læs også: Tidligere Barca-spiller: Så anderledes på min karriere end de andre
Men det har ligget i baghovedet på mig, at en dag så gør jeg det. En dag skal jeg have det prøvet af. Men først nu, 14 år efter jeg stoppede som aktiv, føler jeg, at jeg er menneskelig klar og har forståelse og livserfaring nok til at være ansvarlig over for en gruppe unge spillere af forskellig talent, baggrund, nationalitet og etnicitet. Jeg er glad for, at jeg ikke lige sprang ud i det, for det kunne have fået en række konsekvenser. Så er der måske nogen, der vil sige, at jeg måske nu kommer for sent ind i det. Men det tror jeg nu ikke på.
Alt bør ikke handle om fodbold
Jeg føler, at mange spillere ikke rigtigt forstår, hvilke muligheder, de har. Mulighederne skal tages lige nu. Jeg oplevede det i Brøndby. Vi var en slags fodbold-pionerer som fik muligheden for at blive fuldtidsprofessionelle i 1986. Jeg blev det selv i 1987. Vi havde Ebbe Skovdahl som træner, fik Birger Peitersen og igen Ebbe Skovdahl. Og så kom Morten Olsen. Det var øjeblikket for os.
De af os, der opdagede, at det er nu, de tog fat og fik de her oplevelser, vi havde i Europa og kom på landsholdet. Og der var en spiller som Bjarne Jensen for eksempel, der aldrig ville være kommet på landsholdet, hvis ikke han havde forstået, at det er nu og gjort det, træneren sagde. Det er det, der ligger i min tanke, at det er det, spillerne skal kunne. Det er det, jeg gerne vil lære fra mig.
Tag en økonomisk uddannelse, nogle kurser eller gør et eller andet sideløbende. Hvis du har en karriere på 10 år, kan du nå rigtig mange ting på de 10 år rent uddannelsesmæssigt
Når du får muligheden som spiller, skal du gribe chancen. Det samme gælder efter karrieren. Men her får du ikke nogen mulighed, hvis du ikke kan noget bagefter. Jeg har en søn, der også er professionel fodboldspiller, og det er nemt nok for ham at sige, at han ikke behøver forberede sig til tiden efter fodbold, fordi de tjener så mange penge i dag. Men jeg siger tit til ham, at han skal begynde at tænke over livet efter fodbold. Og han er ved at være der nu. Der er ting, han går og gør, som gør, at han sætter sig selv i en position, hvor han trods alt har en mulighed. Jeg synes jo, det er uhyggeligt vigtigt at kunne noget og gøre noget, der ikke handler om fodbold, når man spiller.
Læs også: Oliver Lund: For trivielt, hvis det hele handler om fodbold
En dagligdag er fyldt med en masse fritimer. Nu siger jeg noget, der bare er grebet ud af luften. Lær at spille guitar, for det øjeblik, du kommer ind i musikkens verden, lærer du at tænke anderledes. Lær at synge. Tag en økonomisk uddannelse, nogle kurser eller gør et eller andet sideløbende. Hvis du har en karriere på 10 år, kan du nå rigtig mange ting på de 10 år rent uddannelsesmæssigt.
Faren er, at man ryger ind i fodboldverdenen og kun kan tænke på fodbold, for alle, du møder, vil jo snakke fodbold med dig. Det er også derfor, jeg siger, at det, der har ligget i baghovedet på mig, det er jeg glad for, at jeg ikke sprang ud i lige efter karrieren. Der skal meget mere ballast til fra min side til at kunne fortælle spillere, hvad og hvordan de skal gøre tingene.
Selvfølgelig er det hårdt
De spillere, som jeg kender, der har haft mest adspredelse i deres hverdag, er også de spillere, der har klaret sig bedst efterfølgende. Det handler også om at have så normal en hverdag og et liv som overhovedet muligt. Dermed ikke sagt, at du ikke må bruge en masse penge på ure og biler og bo et dejligt sted.
Men det der med at fordi du er fodboldspiller, så kræver det, at du har en eller anden livsstil, som omverdenen mener, du skal have. Prøv at skabe dig en så normal hverdag som muligt, hvis du ikke var en offentlig person. Transformationen fra at være fodboldspiller til at være et almindeligt menneske bliver jo så også kortere den dag, det er slut.
Læs også: Thomas Kortegaard: Jeg gjorde det svært for mig selv
Træner- eller managerrollen har altså ligget i baghovedet på mig i 14 år, men den er aldrig nogensinde kommet forrest i køen. Dengang tog jeg B-licensen og gik i gang med A-licensen, men jeg lod være med at lade mig eksaminere, for så ville jeg have følt, at jeg var fanget, og at jeg skulle springe ud i det. Men nu er jeg der. Til januar tager jeg Pro-licensen, og så må jeg se, hvilke muligheder der dukker op. Jeg er klar til at gribe muligheden nu.
Sørg for at have noget andet at sætte i stedet, for der er ikke plads til os alle i fodboldverdenen. Det er hårdt, men sådan er det
Fodboldverdenen er en stor verden at give slip på. Jeg ved det. Jeg gjorde det ret hurtigt efter karrieren. Men jeg holdt mig jo i kontakt via medierne, og så startede eventyret med min søn. Derfor kom jeg på en måde igen ind i den verden. Men sørg for at have noget andet at sætte i stedet, for der er ikke plads til os alle i fodboldverdenen. Det er hårdt, men sådan er det.
Det vigtigste er at kunne sige, at man er glad, når man vågner om morgenen. Jeg kan godt lide at kaste mig ud i udfordringer, der ikke nødvendigvis har andet formål end at vise over for mig selv, at det kunne jeg godt. For det er med til at udvikle mig som person. Og en gang imellem kan sådan noget så komme mig til gode i en anden sammenhæng.
Få Spillernes Stemmes direkte i din indbakke
Peter Schmeichel
- Født den 18. november 1963
- Spillede 129 kampe for det danske herrelandshold
- Spillede bl.a. i Brøndby IF, Manchester United og Sporting Lissabon
- Blev kåret til "Verdens bedste målmand" i 1992 og 1993