117: For mange kampe og nedslidte spillere: Ekspert er »dybt bekymret«

»Fra et humanistisk perspektiv er jeg dybt, dybt bekymret for den konsumeriske tilgang, der er til mængden af kampe.«

I flere årtier har Martin Langagergaard som præstationspsykologisk konsulent arbejdet med professionelle fodboldspillere og specialstyrker. Så der er al grund til at lytte, når han udtrykker bekymring for det stigende antal kampes betydning for spillernes ve og vel.

»Det bekymrer mig, at de brænder tidligt ud. Og jeg er bekymret for, at spillerne får skader og bliver nedslidte. At de får for mange og for store skader for tidligt i karrieren på grund af stress over at spille mange kampe. Træthed er en faktor i, at man synes, tingene er uoverskuelige, og det kan godt trigge stress. Og stress er en indikator for, at man er i risikozonen for at trække skader, man normalt ikke ville trække; altså overbelastningsskader. Vi ved, der er en sammenhæng.«

»Så på den måde er jeg dybt bekymret for spillerens ve og vel. Og så er jeg ligeglad med spillets kvalitet, underholdningsværdien og de kommercielle interesser. Det kan jeg lægge til side. Fra et rendyrket humant perspektiv er jeg virkelig, virkelig bekymret for spillernes ve og vel«, fastslår han i ’Spiller til Spiller’.

I dag er 53-årige Martin Langagergaard tilknyttet det norske herrelandshold i fodbold. Men tidligere i karrieren har han været 16 sæsoner i AaB og to og en halv sæson i F.C. København, ligesom han har været tilknyttet Rosenborg BK i sammenlagt fire sæsoner og en enkelt i Molde FK.

Den professionelle fodboldbranche er dog ikke det eneste præstationsmiljø, han beskæftiger sig med. I mere end 20 år har Martin Langagergaard arbejdet med specialstyrker – både nationalt og internationalt.

I forbindelse med sit arbejde med at genetablere den specialenhed, der anholdte Anders Behring Breivik efter terrorangrebet i Oslo og på Utøya, var Martin Langagergaard med til at udvikle et redskab, som også er anvendeligt i elitesportens verden.

I forhold til den stigende mængde af kampe er særligt fase 3 (evaluering) og fase 4 (transfer) afgørende. For den gode evaluering er afgørende for, at du kan »dæmpe fodboldspilleren« og »restituere psykologisk«, som Martin Langagergaard forklarer i ’Spiller til Spiller’.

»Der er et stort behov for at slukke for fodboldspilleren. Man skal kunne dæmpe fodboldspilleren og have lov til bare at være Thomas, der godt kan lide at læse en bog, lytte til en podcast, spille musik, lave mad, være noget for sine børn. Eller hvad man nu har i sit liv, som er almen trivsel, og som ikke siger noget om, hvad man kan, men som siger noget om, hvem man er.«

Det handler altså om frirum. Om adspredelse fra fodbold. Noget, der med udgangspunkt i Martin Langagergaards model, ligger i fase 4. Men muligheden for at finde de frirum og være i dem bliver sværere jo flere kampe, du spiller.

»Det, der er issuet med den kognitive load og de mange kampe, som er udgangspunktet her, er, at når frekvensen af kampe stiger, så bliver de rum squeezed og det kræver, at man er rigtig god til at evaluere og lukke kampene.«

»Kan man ikke det, så bliver det ikke human bæredygtighed. Så bliver det ikke bæredygtigt på den lange bane. Det kan ikke lade sig gøre. Så brænder spillerne ud, eller de kommer til at mistrives. Det er jeg overbevist om.«

Som fodboldfan kan det være frustrerende at se sine favoritter underpræstere. Når spillerne – med lidt letkøbte analyser – ’ikke er til stede’ eller ’ligner nogen, der ikke vil’, når de spiller endnu en midtugekamp i et tætpakket program.

Selvom analyserne kan synes lidt fattige, så kan der være en snert af sandhed i dem. Det er bare ikke et aktivt valg. For flere kampe skaber et større både fysisk og psykologisk pres, og det pres kan påvirke spilleres spillelyst, forklarer Martin Langagergaard.

»Nogle gange bliver det træthed. Måske uoplagthed. Nogle gange er det ikke den samme lyst og begejstring, man kommer med til en kamp, som man gerne ville. Man skal huske, at spillere ikke er dårlige med vilje. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen endnu. Men jeg har mødt spillere, som virkelig ikke kunne få det ud, de ønskede at få ud.«

Ifølge den præstationspsykologiske konsulent skyldes det, at den ene kamp bare synes at erstatte den anden.

»Man bliver suget ind i et hamsterhjul, som jeg har hørt nogle spillere beskrive det, hvor man bare spiller og spiller og spiller og spiller. Og det er jo et paradoks, fordi på den ene side så vil man rigtig gerne spille kampene; det er fantastisk at spille kampe, der kommer mange mennesker, man spiller med dygtige spillere, og man gør det, man allerhelst vil. Samtidig kan de her spillere opleve, at det er vanvittig hårdt at hive sig op til de kampe,« uddyber han.

Konsekvensen af for mange kampe og for få frirum kan ifølge Martin Langagergaard være udbrændthed. Symptomerne på udbrændthed kan ifølge sundhed.dk være emotionel udmattelse, manglende energi og reduceret arbejdspræstation.

»Symptomer på udbrændthed kan være fysisk og mental træthed. Det kan søvnbesvær. Det kan være, at man bliver urytmisk og får svært ved at holde den struktur, man gerne vil. Man har svært ved at overskue ting.«

Du skal ikke være præstationspsykologisk konsulent for at udlede, at ovenstående symptomer ikke er fordrende for en professionel fodboldspiller. Eller en hvilken som helst anden profession. Men ét er i en periode at være udfordret på søvn eller at have manglende overskud.

Men udbrændthed kan i det, Martin Langagergaard definerer som »den tunge ende«, have mere vidtrækkende konsekvenser.

»De erfaringer, jeg har, og de historier, jeg kender til, er udøvere, der har været ramt af så massiv udbrændthed, at de aldrig vender tilbage igen. Det bliver enden på deres karriere. De får rigeligt at gøre med at få et normalt liv igen,« siger han i udsendelsen.

Du kan høre hele vores interview med Martin Langagergaard i ’Spiller til Spiller’. Du finder udsendelsen i Apple Podcast, Spotify, eller der hvor du lytter til podcasts.

Vi har samlet alle vores udsendelser om den pressede kampkalender her, så du kan dykke yderligere ned i emnet.