118: Risikerer udbrændte spillere: Sådan påvirker mange kampe og jetlag din krop

I sidste sæson spillede den daværende Manchester City-spiller Julián Álvarez 75 kampe. Tottenhams Christian Romero rejste 139.130 kilometer, hvilket svarer til cirka 3 1/2 gang rundt om jorden. Og Phil Fodens længste periode med mindre end fem dages hvile mellem kampe var på 10 kampe i streg.

Denne sommer spillede herrerne EM, Copa America og OL. Næste sommer venter det nye format for VM for klubhold. Og i sommeren ’26 kan vi se frem til VM-slutrunden i USA, der strækker sig over hele fire uger.

Kampkalenderen er på bristepunktet. Der bliver drevet rovdrift på spillerne. I denne udgave af ’Spiller til Spiller’ forklarer Thomas Rostgaard Andersen, hvilke konsekvenser belastningen kan få og allerede har.

Thomas Rostgaard Andersen har siden 2006 i forskellige perioder beskæftiget sig med præstationsoptimering som fysisk træner i henholdsvis FC Nordsjælland, FC Midtjylland, AGF og Randers FC såvel som på det danske U21-landshold – alt sammen på herresiden.

I dag er han adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i elitefodbold. Han kender derfor alt til den ekstreme belastning, som mandlige fodboldspillere kan udsættes for.

Direkte adspurgt, hvad han tænker om den store belastning, svarer han:

»Det må være rigtig, rigtig hårdt, og det må udfordre spillerne tidsmæssigt,« indleder han og uddyber:

»Hvis man begynder at regne minutter og intensiteter sammen, og hvordan tingene er fordelt, så fylder kampen en tredjedel af den ugentlige belastning i grove tal. Når vi kommer op på 65 kampe eller mere om året, så optager kampbelastningen så stor en del af den samlede ugentlige belastning, at det kan være svært at finde tid til andre ting, som kunne være præstationsoptimerende eller skadesforebyggende,« siger Thomas Rostgaard Andersen i vores podcast, ’Spiller til Spiller’.

I en anden udsendelse om samme emne luftede Martin Langagergaard sin bekymring for spillernes ve og vel. Og den bekymring tilslutter Thomas Rostgaard Andersen sig.

»For den enkelte spiller er jeg bekymret og ville til enhver tid sørge for at holde styr på, hvordan den enkelte spiller havde det. Og sørge for at få samtalet med spillerne. Spillerne er ikke bare et instrument, hvor man kan kigge på nogle GPS-tal.«

»Vi må ind og snakke med dem og være tæt på dem og spørge, hvordan de egentlig har det med de her ting. Hvordan vi kan træne dem optimalt, fordi de kender deres egen krop, og derfor skal vi støtte dem i at komme sikkert igennem deres karriere – i hvert fald set fra min side, hvis jeg var fysisk træner.«

Foruden sit engagement i klubfodbolden har Thomas Rostgaard Andersen som nævnt også været ansat som fysisk træner på det danske U21-landshold. Og i skrivende stund er ansat som videnskabelig rådgiver for alle ungdomslandsholdene, hvor han fungerer som mentor for fysiske trænere, der typisk er specialestuderende.

Samtidig har han forsket i, hvordan U19-landsholdsspillere på tværs af køn påvirkes af at skifte miljø fra klub- til landshold. Undersøgelsen, SDU publicerede sidste år, viser, at det kan påvirke de mandlige spilleres velvære negativt.

»Der er flere kampe og flere træninger, og træningerne varer længere, fordi de er af taktisk karakter. Det kan godt være, de ikke fysisk er mere intense, men de er mentalt mere intense, fordi der er en masse taktiske dessiner. Når den belastning stiger, og man får den ændring i træningskonfiguration med en stigende belastning og mere kampfokus, kan man se, at spillernes mentale velvære dropper,« fortæller Thomas Rostgaard Andersen i udsendelsen.

Det er der ikke nødvendigvis noget odiøst i. Men det er et vigtigt parameter i forhold til kampkalenderen, hvor spillernes pauser bliver færre og færre. Den stress og den belastning, der er forbundet med at skifte miljø, kan måske også være med til at forklare, hvorfor landsholdsfodbolden allerede er under pres.

Nok er undersøgelsen lavet blandt U19-landsholdsspillere, men man kunne forestille sig samme påvirkning af seniorspillere, selvom de, som Thomas Rostgaard Andersen siger, »er mere erfarne« i den overgang.

Tidligere i denne artikel nævnte vi den enorme distance, den 26-årige argentiner Christian Romero tilbagelagde i sidste sæson. Med så stor rejseaktivitet bliver tidszoner en afgørende faktor i en tætpakket kalender.

Og skiftet mellem tidszoner har stor påvirkning på kroppen.

»Afhængigt af, hvor mange tidszoner man skifter over, er der klar evidens for, at præstationsevnen – både fysisk og mentalt – bliver nedsat. Man får typisk søvnbesvær, nedsat koncentration, nedsat appetit, og man har risiko for at komme i dårligt humør og blive mere irriteret.«

En nedsat præstationsevne er åbenlyst en udfordring. Men spillere, der krydser tidszoner, har også en større risiko for at blive skadet. Det skyldes, at søvnen, som Thomas Rostgaard Andersen beskriver som »den mest ædle form for restitution«, forstyrres.

»Vi kan se, at spillere, der sover mindre end syv timer pr. nat, har en større skadesrisiko end spillere, der sover mere end ni timer pr. nat. Rejser man, og har dårlige forhold for at sove, så er der – ud over de andre ting, vi lige har nævnt af dårligdomme – også en forhøjet skadesrisiko forbundet med ikke at få tilstrækkelig søvn,« siger han.

Han understreger, at der er flere ting, man kan gøre, for at skiftet mellem tidszoner påvirker én så lidt som muligt. For eksempel at »time sin kost, man kan time sin søvn, man kan sørge for at få nok at drikke«, men at det »tager noget tid at tilpasse sig«.

»Det tager to-fire dage at få klokken til at passe igen, hvis man er optimalt forberedt, og så skal man tilbage igen. Det vil sige, at der hele tiden er en risiko for at opleve effekterne af at rejse mellem tidszoner.«

»Hvis vi har spillere, der har et ekstremt rejsepres, så må man skabe optimale forhold. Så er det førsteklasses flyvninger til Australien, så de kan ligge og sove, og ikke sidde på ’monkey class’.«

Én ting er altså kampene, og den fysiske belastning, der er ved at spille mange kampe i løbet af en sæson.

Noget andet er de aktiviteter, der kommer i naturlig forlængelse af at repræsentere sin klub eller sit land – hvad enten det er rejseaktiviteter, skift mellem miljøer eller andre aktiviteter såsom at stå til rådighed for sponsorer eller medier.

Opsummeret kalder Thomas Rostgaard Andersen det for »stresspåvirkninger«.

»Hvis man gentagne gange bliver udsat for det, så bliver man typisk mentalt belastet og mentalt træt. Kombinerer vi det med intensiv rejseaktivitet over flere forskellige tidszoner eller reduceret mulighed for at få søvn – både af den rette varighed eller kvalitet – så har man mindre koncentrationsevne, man bliver mere irriteret, man mister appetit, får mere hovedpine og derigennem kommer et mindre overskud.«

»Hvis overskuddet sænkes, men kravet er det samme, så kommer man godt og vel uden for sin komfortzone. Og så er det lige pludselig ikke lystbetinget mere. Så begynder man at blive ked af det og få symptomer på nedsat mentalt velvære.«

I nogle tilfælde kan det føre til udbrændthed.

»Man kan sagtens få tilfælde med ’burnout’. Altså hvor spillerne ikke er i stand til at hive sig selv op, hvor de brænder ud, og hvor de ikke præsterer i forhold til det potentiale, de rent faktisk har.«

Du kan høre hele vores interview med Thomas Rostgaard Andersen i ’Spiller til Spiller’. Du finder udsendelsen i Apple Podcast, Spotify, eller der hvor du lytter til podcasts.

Vi har samlet alle vores udsendelser om den pressede kampkalender her, så du kan dykke yderligere ned i emnet.

Disclaimer: I udsendelsen nævner Thomas Rostgaard Andersen projektet ’Football Lab’, som er et projekt, der bliver lanceret i 2025. I den sammenhæng er det vigtigt at tilføje, at projektet drives i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Divisionsforeningen.